Berit skrev:
Hei. Stemmer totalt antall masker etter at man har felt til hæl og strikket opp nye masker på sidene? I str M står det at jeg da skal ha 76 masker, men jeg har bare 74. Er oppskriften riktig?
10.07.2024 - 16:31DROPS Design svarede:
Hei Berit. I str. 38/40. Når du har strikket hællfellingen ferdig skal du ha 15 masker på pinnen, så plukker du opp 16 masker langs siden på hælen, deretter strikker du de 29 maskene fra tråden og til slutt plukker du opp 16 masker langs den andre siden av hælen = 15+16+29+16= 76 masker. Sjekk om du har riktig antall masker etter hællfellingen og/eller om du har plukket opp riktig antall masker langs sidene . mvh DROPS Design
11.07.2024 - 06:51
Elvira skrev:
Non riesco a capire come si lavora questo schema potete aiutarmi co un video?
30.09.2023 - 13:39DROPS Design svarede:
Buongiorno Elvira, non ci sono video specifici per questo schema: se ci spiega meglio la sua difficoltà possiamo provare ad aiutarla. Buon lavoro!
30.09.2023 - 14:20
Isolde skrev:
Wegbegleiter
18.01.2022 - 09:53
June Jumpers#junejumperssocks |
|||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||
Strikkede sokker / ankelsokker med hulmønster i DROPS Fabel. Størrelse 35 - 43.
DROPS 229-23 |
|||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1. HÆLINDTAGNING: 1.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 2.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 3.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 4.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 maske mindre tilbage før der tages 1 maske løst af, til der er 15-15-17 masker tilbage på pinden. INDTAGNINGSTIPS (gælder indtagning til tå): Start 3 masker før mærket, strik 2 ret sammen, strik 2 ret (mærket sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). Gentag ved det andet mærke. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- SOKKER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde, fra skaftet ned til tåen. SKAFT: Slå 56-60-64 masker op på strømpepinde 2,5 med DROPS Fabel. Strik 2 omgange glatstrik. Derefter strikkes der rib (1 ret / 1 vrang) i 2-2-3 cm. Efter ribben strikkes der 2 omgange glatstrik - SAMTIDIG på første omgang tages der 2 masker ind jævnt fordelt = 54-58-62 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Næste omgang strikkes således: Strik 15-17-19 masker glatstrik, A.1, strik 14-16-18 masker glatstrik. Fortsæt dette mønster til arbejdet måler 3-3-4 cm fra opslåningskanten. Nu strikkes hæl og fod som forklaret under. HÆL OG FOD: Strik glatstrik over de første 14-15-16 masker, og behold maskerne på pinden til hæl, sæt de næste 27-29-31 masker på en tråd (midt ovenpå foden), og behold de sidste 13-14-15 masker på pinden til hæl = 27-29-31 hælmasker på pinden. Strik glatstrik frem og tilbage over hælmaskerne i 6-6-6½ cm. Sæt 1 mærke midt på sidste pind – senere skal arbejdet måles fra dette mærke. Strik HÆLINDTAGNING – læs forklaring over! Efter hælindtagningen strikkes næste omgang således: Strik glatstrik over de 15-15-17 hælmasker, strik 16-16-17 masker op langs med siden på hælen, strik de 27-29-31 masker fra tråden i glatstrik og mønster som før (25 masker hulmønster med 1-2-3 masker glatstrik på hver side), og strik 16-16-17 masker op langs med den anden side på hælen = 74-76-82 masker. Strik til midt under hælen – omgangen starter nu her. Sæt 1 mærke på hver side af de 27-29-31 masker ovenpå foden. Fortsæt med A.1 over de midterste 25 masker og glatstrik over de resterende masker – SAMTIDIG tages der ind i hver side således: Strik de 2 sidste masker før første mærke ovenpå foden ret sammen, og strik de 2 første masker efter sidste mærke ovenpå foden drejet ret sammen. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 11-10-11 gange = 52-56-60 masker. Strik videre til arbejdet måler ca 18-19-21 cm fra mærket på hælen, målt under foden – sørg for at A.1 afsluttes efter en hel rapport i højden, derefter strikkes der rundt i glatstrik over alle masker til rigtigt mål. Der er ca 4-5-6 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt sokken og strik til ønsket længde før der tages ind til tå som forklaret under. TÅ: Sæt 1 mærke i hver side på sokken så det bliver 26-28-30 masker både ovenpå og under foden. Strik glatstrik. SAMTIDIG på første omgang tages der ind til tå på hver side af begge mærker – læs INDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.omgang totalt 4-7-9 gange, og derefter på hver omgang totalt 6-3-2 gange = 12-16-16 masker tilbage. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 6-8-8 masker tilbage. Klip tråden, træk tråden gennem maskerne, stram tråden og hæft godt. Sokken måler ca 22-24-27 cm fra mærket på hælen, målt under foden. Strik den anden sok på samme måde. |
|||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #junejumperssocks eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 23 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 229-23
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.