Janice Smith skrev:
How do I get the other colors for these socks
02.03.2025 - 22:42DROPS Design svarede:
Dear Janice, please find all DROPS Stores shipping to USA here where you can order the requested colours. Happy knitting!
03.03.2025 - 11:06
Marit skrev:
Hvor er oppskriften??????
20.03.2022 - 14:08
Hanne Mari Moe skrev:
Her mangler det oppskrift!
19.03.2022 - 09:10DROPS Design svarede:
Hei Hanne Mari. Alt skal være OK nå :) mvh DROPS Design
21.03.2022 - 13:26
Dancing Bunny Socks#dancingbunnysocks |
||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||
Strikkede sokker i DROPS Karisma. Arbejdet strikkes oppefra og ned, i glatstrik med flerfarvet mønster med hjerte, hare / påskehare og blomst. Størrelse 35 - 46. Tema: Påske.
DROPS 229-34 |
||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. Hele mønsteret strikkes i glatstrik. HÆLINDTAGNING: 1.PIND (retsiden): Strik ret til der er 7-7-7-7 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 2.PIND (vrangen): Strik vrang til der er 7-7-7-7 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 3.PIND (retsiden): Strik ret til der er 6-6-6-6 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 4.PIND (vrangen): Strik vrang til der er 6-6-6-6 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 maske mindre tilbage før det tages 1 maske løs af, til det er 12-14-16-16 masker tilbage på pinden. INDTAGNINGSTIPS (gælder indtagning til tå): Start 3 masker før mærket, og strik således: 2 ret sammen, 2 ret (mærket sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). Gentag ved det andet mærke. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- SOKKER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde, fra skaftet ned til tåen. Sokkens længde svarer til fodens længde. Hvis du ønsker at sokken skal strækkes let når den tages på, kan sokken strikkes lidt kortere før indtagningen til tå. SKAFT: Slå 64-64-68-68 masker op på strømpepinde 3 med farven lys brunmeleret i DROPS Karisma. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der 1 omgang rib (1 ret / 1 vrang). Skift til farven rose og fortsæt ribben til arbejdet måler 4-4-5-5 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 8-8-4-4 masker ind jævnt fordelt = 56-56-64-64 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik A.1 totalt 7-7-8-8 gange rundt om skaftet. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! På omgangen markeret med pil-1, tages der 8-0-8-8 masker ind jævnt fordelt = 48-56-56-56 masker. På omgangen markeret med pil-2, tages der 0-4-0-0 masker ind jævnt fordelt = 48-52-56-56 masker. Når A.1 er strikket færdig, måler arbejdet ca 22-22-23-23 cm. Hvis arbejdet måler mindre end dette, strikkes der glatstrik med farven lys eg til rigtigt mål. Nu strikkes hæl og fod som forklaret under. HÆL OG FOD: Strik med farven lys eg således: Strik glatstrik over de første 12-13-14-14 masker og behold disse masker på pinden til hæl, sæt de næste 24-26-28-28 masker på en tråd (midt ovenpå foden), og behold de sidste 12-13-14-14 masker på pinden til hæl = 24-26-28-28 hælmasker på pinden. Strik glatstrik frem og tilbage over hælmaskerne i 6-6-6½-7 cm. Sæt 1 mærke midt på sidste pind – senere skal arbejdet måles fra dette mærke. Strik HÆLINDTAGNING – læs forklaring over. Efter hælindtagningen strikkes næste omgang således: Strik glatstrik over de 12-14-16-16 hælmasker, strik 13-13-14-15 masker op langs med siden på hælen, strik glatstrik over de 24-26-28-28 masker fra tråden ovenpå foden, og strik 13-13-14-15 masker op langs med den anden side på hælen = 62-66-72-74 masker. Strik til midt under hælen – omgangen starter nu her. Sæt 1 mærke på hver side af de 24-26-28-28 masker ovenpå foden. Strik glatstrik og tag ind i hver side således: Strik de 2 sidste masker før første mærke ovenpå foden ret sammen, og strik de 2 første masker efter sidste mærke ovenpå foden drejet ret sammen. Tag ind således på hver omgang totalt 3 gange og derefter på hver 2.omgang totalt 6-6-7-6 gange = 44-48-52-56 masker. Strik videre til arbejdet måler 16-17-19-20 cm fra mærket på hælen, målt under foden. Nu strikkes A.2 rundt om foden. Når A.2 er strikket færdig, strikkes der videre i glatstrik med farven lys brunmeleret til arbejdet måler 18-19-21-22 cm fra mærket på hælen – SAMTIDIG på sidste omgang tages der 2-2-2-0 masker ind jævnt fordelt = 42-46-50-56 masker. Der er ca 4-5-5-6 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt sokken og strik til ønsket længde før der tages ind til tå som forklaret under. TÅ: Sæt 1 mærke i hver side på sokken så det bliver 21-23-25-28 masker både ovenpå og under foden. Strik glatstrik med farven lys brunmeleret. SAMTIDIG på første omgang tages der ind til tå på hver side af begge mærker – læs INDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.omgang totalt 5 gange, og derefter på hver omgang totalt 3-4-5-7 gange = 10-10-10-8 masker tilbage. Klip tråden, træk tråden gennem maskerne, stram tråden og hæft godt. Sokken måler ca 22-24-26-28 cm fra mærket på hælen, målt under foden. Strik den anden sok på samme måde. |
||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #dancingbunnysocks eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 23 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 229-34
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.