Dorte skrev:
Når arbejdet måle 7 cm. skal man tag masker ind bad på sokken. Men når jeg målet 7 cm. fra opslagskanten, så er det lige der hvor mønster rapporten slutter, kan det passe? Eller er det 7 cm. fra under ribkanten? Mvh. Dorte
06.05.2022 - 08:19DROPS Design svarede:
Hej Dorte, ja det kan stemme at det er lige efter mønsteret :)
06.05.2022 - 14:05
Katharina Berg skrev:
Guten Tag, Diese Anleitung ist für das Garn 'Nord'. Inwieweit kann ich das Muster mit dem Garn 'Lima' stricken ? Da ich bei Lima ja weniger Maschen benötige, wie verändert sich dann das Muster?? Muß ich das dann irgendwie anpassen (und wenn ja, wie??). Vielen Dank!
15.01.2022 - 17:11DROPS Design svarede:
Liebe Frau Berg, leider können wir nicht jede Anleitung nach jeder Anfrage umrechnen, aber gerne können Sie sich von einer anderen Anleitung inspirieren lassen, vielleicht kann Ihnen dieses Modell damit helfen. Viel Spaß beim stricken!
17.01.2022 - 08:19
Lucinda Dias skrev:
Obrigado pela dica ,irei aproveitar as informações . Lindas .
11.12.2021 - 20:16
Forest Spell#forestspellsocks |
|||||||
![]() |
![]() |
||||||
Strikkede sokker med nordisk mønster / juletræer i DROPS Nord. Størrelse 35 - 43. Tema: Jul.
DROPS Extra 0-1553 |
|||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 72 masker) og deler med antal ind/udtagninger som skal gøres (f.eks 8) = 9. I dette eksempel tages der ind ved at strikke hver 8. og 9.maske ret sammen. Hvis der skal tages ud, laves der i dette eksempel omslag efter hver 9.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. Hele mønsteret strikkes i glatstrik. STRIKKETIPS-1 (gælder mønsterstrik): For at undgå at tøjet mister elasticiteten når der strikkes mønster, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå eventuelt et pindenummer op når der strikkes mønster hvis mønsteret strammer lidt. STRIKKETIPS-2 (gælder hælen): For at forstærke hælen kan hele hælen og hælindtagningen strikkes med 2 tråde således: Brug tråden indeni og udenpå nøglet og strik maskerne skiftevis med den ene og den anden tråd. På denne måde får du en lidt tykkere hæl uden at strikke med dobbelt tråd. INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder midt bagpå på sokken): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 4 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt i disse 4 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder tå): Tag 1 maske ind på hver side af hvert mærke således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærket, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærket sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). HÆLINDTAGNING: 1.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 2.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 3.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 4.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 maske mindre tilbage, før der tages 1 maske løs af, til der er 14-14-16 masker tilbage på pinden. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- SOKKER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde ovenfra og ned. SOKKER: Slå 72-80-80 masker op på strømpepinde 2,5 med farven perlegrå i DROPS Nord. Strik 1 omgang glatstrik. Derefter strikkes der rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 3 cm. Strik 3 omgange glatstrik og tag samtidig 8 masker ind jævnt fordelt på første omgang – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 64-72-72 masker. Sæt en mærketråd i begyndelsen af omgangen (= midt bagpå). Lad mærketråden følge med videre i arbejdet – mærketråden skal bruges senere når det skal tages ind midt bagpå på sokken. Læs STRIKKETIPS-1 og strik rundt ifølge A.1(= 8-9-9 rapporter i bredden à 8 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når diagrammet er strikket færdig i højden, strikkes der videre i glatstrik med farven skovgrøn. SAMTIDIG på 2.omgang tages der 0-4-0 masker ind jævnt fordelt = 64-68-72 masker. Når arbejdet måler 7 cm, tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således på hver 2.-2½.-2½.cm totalt 5 gange = 54-58-62 masker. Strik til arbejdet måler 17-18-19 cm fra opslåningskanten (eller til ønsket længde på skaftet). Nu strikkes hælen som forklaret under. Behold de første 13-14-15 masker på pinden til hæl, sæt de næste 28-30-32 masker på 1 tråd uden at maskerne strikkes (= midt ovenpå foden), og behold de sidste 13-14-15 masker på pinden til hæl = 26-28-30 masker til hæl. Klip tråden. Læs STRIKKETIPS-2, og strik glatstrik frem og tilbage over hælmaskerne med farven skovgrøn i 5-5½-6 cm. Sæt et mærke midt på sidste pind – mærket skal bruges lidt senere til at måle fodens længde fra. Strik HÆLINDTAGNING – læs forklaring over. Efter hælindtagningen strikkes næste omgang således: Strik glatstrik over de 14-14-16 hælmasker, strik 13-14-16 masker op langs med siden på hælen indenfor 1 kantmaske, strik glatstrik over de 28-30-32 masker fra tråden ovenpå foden, og strik 13-14-16 masker op langs med den anden side på hælen indenfor 1 kantmaske = 68-72-80 masker. Strik videre til midt under hælen, omgangen starter nu her. Sæt 1 mærke på hver side af de 28-30-32 masker midt ovenpå foden. Strik rundt i glatstrik – SAMTIDIG tages der ind på hver side af de 28-30-32 masker ovenpå foden således: Strik de 2 sidste masker FØR de 28-30-32 masker ovenpå foden ret sammen og strik de 2 første masker EFTER de 28-30-32 masker ovenpå foden drejet ret sammen (= 2 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.omgang totalt 8-8-10 gange = 52-56-60 masker. Strik videre til arbejdet måler 14½-15½-17½ cm fra mærket på hælen – målt under foden. Der er ca 7½-8½-9½ cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt sokken og strik til ønsket længde. Strik 1 omgang glatstrik hvor der tages 4-0-4 masker ud jævnt fordelt – husk IND-/UDTAGNINGSTIPS = 56-56-64 masker. Nu strikkes rundt ifølge A.2 (= 7-7-8 rapporter i bredden à 8 masker). Når diagrammet er strikket færdig i højden, måler arbejdet ca 18-19-21 cm fra mærket på hælen – målt under foden (der er ca 4-5-6 cm tilbage til færdigt mål – strik videre i glatstrik med farven perlegrå til ønsket mål før tå). Fjern de gamle mærker, og sæt 1 nyt mærke i hver side på sokken så der bliver 28-28-32 masker både ovenpå og under foden. Strik rundt i glatstrik med farven perlegrå, og tag ind til tå på hver side af begge mærker – læs INDTAGNINGSTIPS-2 (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.omgang totalt 5-8-10 gange, og derefter på hver omgang totalt 5-2-1 gange = 16-16-20 masker tilbage. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 8-8-10 masker tilbage. Klip tråden, træk tråden gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Sokken måler ca 22-24-27 cm fra mærket på hælen. Strik den anden sok på samme måde. |
|||||||
Diagram forklaring |
|||||||
|
|||||||
![]() |
|||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #forestspellsocks eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 24 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS Extra 0-1553
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.