Aðalbjörg skrev:
Frostrósir/frostroses
08.08.2021 - 16:39
Ingrid skrev:
Snowballs
07.08.2021 - 07:44
Mariam Messouri skrev:
Dulce nieves
03.08.2021 - 19:48
Shannon Oxley skrev:
Berry Comfortable
03.08.2021 - 18:47
HERENS skrev:
Neige
03.08.2021 - 18:04
Patricia Thibert skrev:
Un joli modèle raffinée pour affronter la fraicheur
03.08.2021 - 17:16
Early Frost#earlyfrostslipover |
||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||
Strikket slipover i DROPS Alpaca og DROPS Kid-Silk. Vesten strikkes med snoninger, bobler, dobbelt halskant og kanter i rib. Størrelse S - XXXL.
DROPS 227-8 |
||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 til A.5. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 166) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 21) = 7,9. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 7. og 8. maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- VEST – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes rundt på rundpind op til ærmegabet, derefter deles arbejdet, og forstykket og bagstykket strikkes færdig hver for sig, frem og tilbage på rundpind. Til sidst strikkes der kanter rundt om ærmegabet og halsen. Vesten strikkes i 1 tråd DROPS Alpaca og 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde). RYG & FORSTYKKE: Slå 166-182-190-208-230-254 masker op på rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib (= 1 ret / 1 vrang). Fortsæt med rib til arbejdet måler 6 cm. Skift til rundpind 5. Strik 1 omgang ret hvor der tages 21-21-21-25-25-25 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 187-203-211-233-255-279 masker. Fortsæt således: Størrelse S-M-L: Strik A.1 over de første 16-20-22 masker, 2 vrang, A.3 (= 8 masker), 4 vrang, A.2 (4 masker), 4 vrang, A.4 (= 8 masker), 4 vrang, A.2, 4 vrang, A.3, 4 vrang, A.2, 4 vrang, A.4, 2 vrang, A.5 over de sidste 99-111-117 masker. Størrelse XL-XXL-XXXL: Strik A.1 over de første 20-26-32 masker, 2 vrang, A.2 (= 4 masker), 4 vrang, A.3 (= 8 masker), 4 vrang, A.2, 4 vrang, A.4 (= 8 masker), 4 vrang, A.2, 4 vrang, A.3, 4 vrang, A.2, 4 vrang, A.4, 4 vrang, A.2, 2 vrang, A.5 over de sidste 125-141-159 masker. Fortsæt dette mønster. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 27-28-29-30-31-32 cm, lukkes der af til ærmegab – sørg for at denne omgang er en ulige omgang i A.2/A.3/A.4 (dette er vigtig for at undgå at snoningerne strikkes fra vrangen når bagstykket og forstykket strikkes videre): Luk de første 3 masker af på omgangen, strik mønster som før over de næste 98-106-110-122-134-146 masker (= forstykke), luk de næste 6 masker af til ærmegab, strik de næste 77-85-89-99-109-121 masker (= bagstykke), og luk de sidste 3 masker af. Hver del strikkes nu færdig for sig, frem og tilbage på omgangen. Sæt de sidste 77-85-89-99-109-121 masker på en tråd (= bagstykke), og strik videre over de første 98-106-110-122-134-146 masker (= forstykke). FORSTYKKE: = 98-106-110-122-134-146 masker. Fortsæt mønsteret som før, og fortsæt aflukningerne til ærmegab på begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 2 masker af 2-3-3-4-5-6 gange og 1 maske 2-2-3-4-5-7 gange = 86-90-92-98-104-108 masker. Når arbejdet måler 49-51-53-55-57-59 cm, strikkes næste pind således – fra retsiden: Strik som før over de første 25-23-23-25-27-28 masker, strik de næste 36-44-46-48-50-52 masker, SAMTIDIG tages der 2 masker ind over hver A.2 og 4 masker over hver A.3/A.4, strik de sidste 25-23-23-25-27-28 masker (der tages totalt 10-14-14-14-14-14 masker ind jævnt fordelt over snoningerne). På næste pind sættes de midterste 18-22-24-26-28-30 masker på en tråd til hals = 29-27-27-29-31-32 masker på hver skulder. Hver skulder strikkes færdig for sig. Fortsæt med mønster som før, SAMTIDIG lukkes der af fra halsen på hver 2.pind således: 2 masker 1 gang og 1 maske 2 gange = 25-23-23-25-27-28 masker. Fortsæt til arbejdet måler 51-53-55-57-59-61 cm, tag 2 masker ind over A.2 og 4 masker over A.3/A.4 = 19-19-19-19-21-22 masker tilbage på hver skulder. Luk de resterende masker af når arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm. Strik den anden skulder på samme måde. BAGSTYKKE: = 77-85-89-99-109-121 masker. Fortsæt mønsteret som før, og fortsæt aflukningerne til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 2 masker af 2-3-3-4-5-6 gange og 1 maske 2-2-3-4-5-7 gange = 65-69-71-75-79-83 masker. Når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm lukkes de midterste 25-29-31-35-35-37 masker af til hals, og hver skulder strikkes færdig for sig. På næste pind fra halsen lukkes der 1 maske af = 19-19-19-19-21-22 masker tilbage på hver skulder. Luk af når arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm. Strik den anden skulder på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene. DOBBELT HALSKANT: Start i siden ved den ene skuldersøm. Strik ca 80 til 90 masker op rundt i halsen (inklusive maskerne fra tråden og maskeantallet skal kunne deles med 2) på rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik rib (= 1 ret / 1 vrang). Fortsæt til ribben måler 12 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. KANT RUNDT OM ÆRMEGAB: Start fra retsiden ved sidesømmen under ærmegabet. Brug en lille rundpind 4 og 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde), og strik ca 102 til 126 masker op rundt om hele ærmegabet (maskeantallet skal kunne deles med 2). Strik rib (= 1 ret /1 vrang) rundt i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Strik den anden ærmekant på samme måde. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #earlyfrostslipover eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 28 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 227-8
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.