Trine skrev:
Mangler en del på denne oppskriften ?
26.08.2021 - 11:34DROPS Design svarede:
Hej Trine, så er opskriften lagt ud - tak for info :)
27.08.2021 - 08:30
Eva skrev:
Diamond sweater
24.08.2021 - 23:32
Norunn Eiane skrev:
Hei, Det mangler en del av oppskriften på denne genseren.
24.08.2021 - 21:16
Ekaterina skrev:
Model "Warm networks"
06.08.2021 - 10:57
Johanna skrev:
Moroccan Melody
05.08.2021 - 14:44
Anna-Lena M S Nerland skrev:
My favourite 🤩 my suggest for name: harlequin sweater
05.08.2021 - 09:26
Deep Sea Diamond#deepseadiamondsweater |
|||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||
Strikket bluse i DROPS Karisma. Arbejdet strikkes med strukturmønster, slids i siderne og høj hals. Størrelse S - XXXL.
DROPS 227-3 |
|||||||||||||
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 127 masker), minus kantmaskerne (f.eks 2 masker), og deler de resterende 125 masker med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 32) = 3,9. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 4.maske, og der tages ikke ud over kantmaskerne. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. Hvis der skal tages ind, strikkes i dette eksempel ca hver 3. og 4.maske ret sammen. UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Forstykket og bagstykket strikkes frem og tilbage på rundpind i dele. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind. Videre monteres arbejdet ved at sy delene sammen. Til sidst strikkes der en halskant rundt på rundpind. BAGSTYKKE: Slå 127-136-148-160-172-190 masker op på rundpind 3,5 med DROPS Karisma. Strik rib således: 3 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, A.1 til der er 4 masker tilbage, strik første maske i A.1, 3 kantmasker retstrik. Fortsæt frem og tilbage således til ribben måler 11 cm. Nu strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 32-33-37-39-41-47 masker ind jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 95-103-111-121-131-143 masker. Skift til rundpind 4,5. Strik 1 pind vrang tilbage fra vrangen (den yderste kantmaske i hver side strikkes ret). Nu strikkes der enten glatstrik på bagstykket eller mønster på samme måde som forstykket. Hvis det strikkes glatstrik, strikkes der videre i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side. Hvis det strikkes mønster som på forstykket strikkes det således: 1 kantmaske retstrik, 6-6-10-11-12-14 masker glatstrik, A.2 over de næste 80-88-88-96-104-112 masker (= 10-11-11-12-13-14 rapporter á 8 masker), strik første maske i A.2, 6-6-10-11-12-14 masker glatstrik, 1 kantmaske retstrik. Opskriften er forklaret med mønster. Hvis du strikker glatstrik, strikkes det videre i glatstrik i stedet for mønster. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. HUSK PÅ STRIKEKFASTHEDEN! Når arbejdet måler 35-36-37-38-39-40 cm, lukkes der 2-2-4-7-8-10 masker af til ærmegab i hver side på begyndelsen af de næste 2 pinde = 91-99-103-107-115-123 masker. Fortsæt med mønster som før over de midterste 81-89-89-97-105-113 masker på pinden, 1 kantmaske retstrik i hver side og glatstrik over de resterende masker. Når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm, lukkes de midterste 31-31-33-33-35-35 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig hver for sig. Videre lukkes der 1 maske af på næste pind fra halsen = 29-33-34-36-39-43 masker tilbage til skulder. Når arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm, lukkes der af. Strik den anden skulder på samme måde. FORSTYKKE: Slå 127-136-148-160-172-190 masker op på rundpind 3,5 med DROPS Karisma. Strik rib således: 3 kantmasker retstrik, A.1 til der er 4 masker tilbage, strik første maske i A.1, 3 kantmasker retstrik. Fortsæt frem og tilbage således til ribben måler 11 cm. Nu strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 32-33-37-39-41-47 masker ind jævnt fordelt = 95-103-111-121-131-143 masker. Skift til rundpind 4,5. Strik 1 pind vrang tilbage fra vrangen (den yderste kantmaske i hver side strikkes ret). Nu strikkes der mønster således: 1 kantmaske retstrik, 6-6-10-11-12-14 masker glatstrik, A.2 over de næste 80-88-88-96-104-112 masker (= 10-11-11-12-13-14 rapporter á 8 masker), strik første maske i A.2, 6-6-10-11-12-14 masker glatstrik, 1 kantmaske retstrik. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. Når arbejdet måler 35-36-37-38-39-40 cm, lukkes der 2-2-4-7-8-10 masker af til ærmegab i hver side på begyndelsen af de næste 2 pinde = 91-99-103-107-115-123 masker. Fortsæt med mønster som før over de midterste 81-89-89-97-105-113 masker på pinden, 1 kantmaske retstrik i hver side og glatstrik over de resterende masker. Når arbejdet måler 44-46-47-49-50-52 cm, sættes de midterste 25-25-27-27-29-29 masker på en tråd til hals og hver skulder strikkes færdig hver for sig. Videre lukkes der af på hver pind fra halsen således: Luk 1 maske af 4 gange = 29-33-34-36-39-43 masker tilbage til skulder. Når arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm, lukkes der af. Strik den anden skulder på samme måde. ÆRMER: Slå 51-54-57-60-63-66 masker op på strømpepinde 3,5. Strik rundt ifølge A.1 i 11 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 13-12-11-10-9-8 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 64-66-68-70-72-74 masker. Sæt en mærketråd på begyndelsen af omgangen (= midt under ærmet). Skift til strømpepinde 4,5. Strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 15-15-15-15-15-17 cm, tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på ca hver 15.-14.-9.-6½.-5.-3½.cm totalt 2-3-4-5-6-7 gange = 68-72-76-80-84-88 masker. Når ærmet måler 49-48-47-45-44-42 cm, strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind til færdigt mål. Strik videre til ærmet måler ca 50-49-49-49-48-47 cm, dvs det er en slids på 1-1-2-4-4-5 cm øverst på ærmet. MONTERING: Sy skuldersømmene med maskesting. Sy ærmekuplen til ærmegabet. Derefter sys slidsen øverst på ærmet til bunden af ærmegabet – se skitse. Sy sidesømmene fra ærmegabet og ned til der hvor ribben slutter (= 11 cm slids i hver side). HALSKANT: Strik 108 til 126 masker op på lille rundpind 3,5 med DROPS Karisma indenfor 1 kantmaske rundt i halsen. Strik A.1 rundt i 11 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. |
|||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #deepseadiamondsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 33 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|||||||||||||
Kommentere opskrift DROPS 227-3
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.