Hunde kan også fryse når det er koldt ude, så hvorfor ikke strikke en fin hundebluse med snoninger til din bedste ven? I denne skridt for skridt lektion, viser vi dig hvordan du strikker hundeblusen efter opskriften; The Lookout, DROPS 102-43, i DROPS Karisma.
Følg lektionen og hvis du skulle have nogle spørgsmål, så skriv dem ind under kommentarer nederst på siden, så vil vores eksperter prøve at hjælpe dig!
Størrelse: I denne lektion strikker vi størrelse XS, og du kan se at den størrelse er markeret med fed stil, så den er let at følge igennem hele opskriften. Find den komplette opskrift her.
Size:
XS- S - M
Modsvarer målene på hundens:
Bryst: ca 28/32 – 40/44 – 48/52 cm
Længde på ryggen: ca 24– 32 - 40 cm
Eksempler på hundestørrelser : XS = Chihuahua, S = Bichon Frise, M = Cocker Spaniel
Materialer:
DROPS Karisma fra Garnstudio
100-150-200 g farve 21, mellem grå
DROPS rundpind på 4 mm, 40 cm lang (eller strømpepinde til den mindste størrelse XS) –eller den pind du skal bruge for at få en strikkefasthed på; 21 masker x 28 pinde i glastrik = 10 x 10 cm.
DROPS strømpepinde og en lille rundpind på 3mm
RIB: * 2 ret, 2 vrang * , gentag fra *-*
Når vi skriver *-* i teksten, gentages det som strikkes imellem stjernerne det antal gange som står i opskriften.
UDTAGNINGSTIPS:
Tag ud ved at slå om. På pinden/omgangen efter strikkes omslaget drejet for at undgå hul.
MØNSTER: Se diagram M.1 til M.3 Diagrammerne viser mønsteret set fra retsiden.
Her er de komplette diagrammer som du skal bruge i opskriften. Du vil være nødt til at komme tilbage til diagrammerne for at kunne følge opskriften nedenfor.
![]() |
= Ret fra retsiden, Vrang fra vrangen |
![]() |
= Vrang fra retsiden, Ret fra vrangen |
![]() |
= Snoning: Sæt 1 m på hjælpepind bag arbejdet, 3 ret, 1 vrang fra hjælpepinden |
![]() |
= Snoning: Sæt 3 masker på hjælpepind foran arbejdet, 1 vrang, 3 ret fra hjælpepinden. |
![]() |
= Snoning: Sæt 2 masker på hjælpepind bag arbejdet, 2 ret, 2 ret fra hjælpepinden. |
![]() |
= Snoning: Sæt 3 masker på hjælpepind bag arbejdet, 3 ret, 3 ret fra hjælpepinden. |
Men lige en kort forklaring mere: Blusen strikkes rundt fra halsen og ned, så deles arbejdet til forben, der fortsættes frem og tilbage over rygstykket. Efter det strikkes stykket under maven, inden stykkerne strikkes sammen igen og fortsættes rundt. Maskerne under maven lukkes af og tages ind i hver side til nogle få cm med skrå kant. Vi afslutter med en ribstrikket kant som strikkes rundt om blusen og rundt om benene.
1)
Slå 60-80-100 masker op med strømpepinde 3 mm og mellem grå Karisma
2)
Strik Rib i 8-10-12 cm (= Hals som bukkes dobbelt)
3)
Skift til lille rundpind 4mm. Strik 1 omgang ret samtidig med at der tages 16-32-54 masker ud jævnt fordelt - læs INDTAGNINGSTIP = 76-112-154 masker.
4)
Fortsæt med mønster således:
Størrelse S: * M.2, 2 vrang *, gentag fra *-* 2 gange, M.2, * M.3, M.2 *, gentag fra *-* 2 gange, M.1 (= midt bagpå), * M.2, M.3 *, gentag fra *-* 2 gange
Størrelse M: * M.2, 2 vrang *, gentag fra *-* 3 gange, M.2, * M.3, M.2 *, gentag fra *-* 3 gange, M.1 (= midt bagpå), * M.2, M.3 *, gentag fra *-* 3 gange
5)
Samtidig når arbejdet måler 12-16-20 cm (fra opslåningskanten) deles arbejdet til forben således (sørg for at dele arbejdet så snoningerne bliver strikket fra retsiden): Sæt de første 10-16-22 masker på en tråd eller maskeholder (= under maven), vend arbejdet og fortsæt mønsteret frem og tilbage, luk 1 maske af i hver side i starten af de næste 2 pinde, = 64 -94-130 masker (= ryggen).
6)
Strik frem og tilbage over disse masker i 6 -8-10 cm (hele arbejdet måler 18 -24-30 cm ialt). Sørg for at strikke næste pind fra retsiden, og klip tråden.
7)
Sæt maskerne på en tråd og sæt maskerne fra tråden/maskeholderen til maven tilbage på pinden.
8)
Slå 1 ny maske op i hver side = 12-18-24 masker. Fortsæt at strikke mønsteret frem og tilbage med 1 vrang i hver side.
9)
Når der er strikket 6-8-10 cm sættes alle masker ind på samme pind = 76-112-154 sts, sørg for at næste pind skal strikkes fra retsiden
10)
Når arbejdet måler 24-31-38 cm lukkes der 12-20-28 masker af midt under maven
11)
Arbejdet strikkes nu færdigt frem og tilbage – samtidigt som der lukkes af i hver side på hver 2.pind: 3 masker 1 -1-1 gang, 2 masker 2-3-4 gange, 1 maske 2-3-4 gange, 2 masker 2-3-4 gange og 3 masker 1-1-1 gang = 32-50-74 masker tilbage på pinden.
Arbejdet måler ca. 30-39-48 cm.
12)
Monteing: Sæt de resterende masker på en lille rundpind 3 og strik masker op rundt om aflukningskanten, så der bliver totalt ca 84-108-140 masker. Strik Rib i 2-3-4 cm, luk løst af med ret over ret og vrang over vrang
13)
Ben: Strik ca. 36-44-52 masker op på strømpepinde 3 rundt om det ene hul for ben.
14)
Strik rib i 2-3-4 cm, luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. Gentag rundt om det andet hul for ben. Hæft trådene
Nu har du en skøn sweater til din hund. Tak for at du har fulgt vores lektion. Vi håber at du har haft det sjovt og at vi snart får nogle fine billeder at se på din hun med sin nye trøje. Læg billederne ud og brug hashtags #dropsalong og #thelookoutdogsweater eller læg dem ind i vores galleri så vi kan vise dem på vores hjemmeside!
Har du brug for mere information om de forskellige masker og teknikker, så finder du her en liste over lektioner og instruktionsvideoer som helt sikkert hjælper dig på vej:
Jeg syntes kun man tager masker af til 1 ben, hvadmed det andet?
20.12.2021 - 09:03