Hvordan laver man et venskabsarmbånd
I denne DROPS video viser vi hvordan man kan lave et enkelt venskabsbånd. Du skal bruge pap og 7 tråde som er ca 70 cm lange. Lav et hul i midten og 8 snit rundt om papcirklen. Lav en knude af trådene og træk dem igennem hullet. Hæft trådene i hver sit snit. Et snit har ingen tråd, lad dette snit pege mod dig. Nu starter fletningen. * Tæl fra snittet som ikke har nogen tråd og op mod venstre, hop over 2 tråde, tag tredje tråd ud fra snittet og sæt denne tråd i snittet som er ledigt / snittet som vender mod dig. Vrid på papskiven så snittet uden tråd vender mod dig igen * og gentag fra *-* til fletningen har ønsket længde. Træk ikke for hårdt i fletningen som kommer ud af hullet, men lad den vokse af sig selv. Når du har ønsket længde, tag trådene ud af snitten, klip tråden og lav enden som du selv ønsker, knude, dobbelt knude eller eventuelt en perle.
Vi bruger garnet DROPS Snow i videoen, men det lille venskabsbånd er lavet i DROPS Cotton Merino.