Hvordan tages der ind mod venstre og højre og hvordan strikkes 4 masker sammen
I denne DROPS video viser vi hvordan vi tager 2 masker ind mod venstre, 2 masker ind mod højre og hvordan vi tager 4 masker ind. Disse teknikker er brugt i Lacey Laurels sjalet i DROPS 203-14.
Vi har allerede strikket 30 pinde af et diagram med 2 masker i retstrik i hver side og viser 1. pind i videoen hvordan vi tager 2 masker ind mot venstre ved at løfte 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, derefter strikkes de 2 næste masker ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen (= 2 masker taget ind). Derefter strikkes der 1 ret, 1 maske ret i masken under næste maske og 1 ret. Så viser vi hvordan vi tager 2 masker ind mod højre: Strik 3 masker ret sammen (= 2 masker taget ind).
På 35.pind viser vi hvordan 4 masker tages ind: Løft 3 masker løst af pinden som om de skulle strikkes ret sammen, strik de 2 næste masker ret sammen, løft de 3 løse masker over maskerne som blev strikket sammen( = 4 masker taget ind).
Følg opskriften DROPS 203-14 hvordan de andre diagramikoner strikkes.
Dette sjal er strikket i DROPS Alpaca, men i videoen bruger vi et tykkere garn; DROPS Snow.
Du skal også læse opskriften og se diagrammerne i tillæg til at se videoen. Du finder opskriften til sjalet ved at klikke på billedet under.