Hæklede tips & tricks

Udvikle dine hæklekundskaber med vores instruktionsvideoer på hæklede tips & tricks. Lær teknikken magic loop, spiraler, striber og mange flere anvendelige tricks som feks hvordan du gør dit hæklede pynt lidt mere stiv med sodavand!

Videoer: 42
20:33
Hvordan klippe op til jakke og strikkes 6 forskellige forkanter

Mange synes det er skræmmende at klippe i et strikketøj, og andre klipper gerne uden at sy med symaskine eller hækle en kant før opklip. Du BØR læse teksten under for at få en bedre forståelse af videoen. I denne DROPS video bruger vi DROPS Nepal og vi viser 3 forskellige måder at sy / hæfte tråde før et opklip. Vi viser også 6 forskellige forkanter. Vi viser ikke hvordan forkanterne strikkes i denne video. På prøvelapperne i videoen har vi 7 «opklipsmasker» som vi strikker med hver 2.farve, og har markeret den midterste maske med en kontrast tråd. Man kan også have færre eller flere «opklipsmasker». Som regel vil der i en jakke opskrift være forklaret hvordan der strikkes frem og tilbage, så disse «opklipsmasker» ikke er forklaret i opskriften, men man skal selv lægge dem til. På prøvelap A og B hækles der en række med fastmasker ved opklipsmasken, men på prøvelap C, D, E og F bruges der symaskinesøm før der klippes op. På prøvelap A hækles halvdelen af 3. og 4. maskebue sammen, og på prøvelap B hækles halvdelen 4. og 5. maskebue sammen. Det sys en siksak søm på C og D og siksak søm + 1 lige søm på E og F. Oversigt over de forskellige forkanter: A) Opklipskanten er hæklet med fastmasker med en tyndere tråd end selve tøjet (brug en tyndere tråd end tøjet og samme indhold hvis muligt, i denne video bruger vi DROPS Flora farve nr. 19 koral). Forkanten er en lang, løs remse strikket i retstrik som sys fast til jakken, sørg for at forkanten ikke bliver for lang eller for kort i forhold til tøjet. Sårkanten sys direkte fast til jakken på vrangsiden. B) Opklipskanten er hæklet med fastmasker med en tyndere tråd end selve jakken (brug en tyndere tråd end tøjet og samme indhold hvis mulig, i denne video bruger vi DROPS Flora, farve nr. 19 koral). Forkanten strikkes i et stykke således: Halvdelen i rib som bliver forkant (1 ret, 1 vrang med 1 kantmaske i retstrik yderst) og halvdelen i glatstrik som bliver tillægget på bagsiden. Forkanten sys fast til jakken og den glatstrikkede del lægges over sårkanten og sys fast fra vrangen. C) Opklipskanten er syet med en siksak søm på symaskine, ca 0,5-1,0 cm fra der hvor der skal klippes op. Til forkant er der strikket masker op i første maske i selve jakken, der er hoppet over ca hver 4. maske/pind i højden, så forkanten ikke bliver for lang i forhold til jakken. Forkanten strikkes i retstrik til ønsket mål og sårkanten skjules med et pyntebånd. D) Opklipskanten er syet med en siksak søm på symaskine, ca 0,5-1,0 cm fra der hvor der skal klippes op. Til forkant er der strikket masker op i første maske i selve jakken, der er hoppet over ca hver 4. maske/pind i højden, så forkanten ikke bliver for lang i forhold til jakken. Forkanten strikkes i glatstrik til ønsket mål, derefter 1 pind vrang (bukkekant) og så glatstrik igen. Sidste del som bliver strikket i glatstrik skal lægges over sårkanten og sys fast. E) Opklipskanten er syet med 1 lige søm over en siksak søm på symaskine (= 2 sømme), ca 0,5-1,0 cm fra der hvor der skal klippes op. Til forkanten er der samlet masker op i første maske i selve jakken, der er hoppet over ca hver 4. maske/pind i højden så forkanten ikke bliver for lang i forhold til jakken. Forkanten strikkes i rib, 2 ret, 2 vrang til ønsket mål og sårkanten skjules med et pyntebånd. F) Opklipskanten er syet med 1 lige søm over en siksak søm på symaskine (= 2 sømme), ca 0,5-1,0 cm fra der hvor det skal klippes op. Til forkant er der samlet masker op i første maske i selve jakken, det er hoppet over ca hver 4. maske/pind i højden, så forkanten ikke bliver for lang i forhold til jakken. Forkanten strikkes i rib ( 2 ret, 2 vrang) til ønsket mål. På bagsiden samles der samme antal masker op i samme maske som ribkanten, og der strikkes en tillæg i glatstrik som skal lægges over sårkanten og sys fast. Vi bruger garnet DROPS Nepal i videoen.