Luk løst af med hæklenål
For at afluknings-kanten på et strikketøj ikke skal stramme kan der lukkes af med hjælp af en hæklenål. Luk af således: Stik hæklenålen ned i første m og hent tråden (lad m sidde på p), lav et omslag og træk det igennem løkken på nålen, stik hæklenålen ned i samme m en gang til, hent tråden og træk den igennem løkken på nålen, løft m af p. Stik hæklenålen ned i næste m (løft ikke m af p), hent tråden og træk den igennem løkken på nålen, stik hæklenålen ned i samme m, hent tråden og træk den igennem løkken på nålen = 2 km i en m, løft m af p. Fortsæt på samme måde og hækl 2 km i hver m pinden ud.