DROPS Super Sale - SPAR 30% på 6 garner hele juni!

Dame

Videoer: 154
12:11
Hvordan tages der ud til ærmekuppel i DROPS 212-14

I denne DROPS video viser vi hvordan vi taget ud efter Udtagningstips-2 til ærmekuplen i blusen «Cloud Fluff» i DROPS 212-14. Vi har et mindre antal masker end hvad der står i opskriften. Vi viser Udtagningstips-2 med 1. og 2. udtagning til ærmekuplen, hvordan vi flytter mærkerne og hvordan omgangen efter strikkes (vi viser ikke hvordan forstykket og bagstykket strikkes). UDTAGNINGSTIPS-2, 1. udtagning på ærmekuplen strikkes således: Strik 3 masker i masken og omslaget, og flyt mærket således: Strik omslaget og masken vrang sammen, sæt 1 mærke i denne maske (dvs masken på højre pind), men vent med at slippe masken og omslaget der blev strikket i af venstre pind, lav 1 omslag om højre pind og strik masken og omslaget vrang sammen 1 gang til = 3 masker (= 2 masker taget ud). Mærket sidder i den første nye maske (= vrangmaske). Næste gang der tages ud, skal der tages ud i masken med mærke. UDTAGNINGSTIPS-2, 2. udtagning på ærmekuplen strikkes således: Strik 3 masker i masken og omslaget, og flyt mærket således: Strik omslaget og masken vrang sammen, men vent med at slippe masken og omslaget der blev strikket i af venstre pind, lav 1 omslag om højre pind og strik masken og omslaget vrang sammen 1 gang til og sæt 1 mærke i denne maske = 3 masker (= 2 masker taget ud). Mærket sidder i den sidste udtagede maske (= vrangmaske). Næste gang der tages ud, skal der tages ud i masken med mærke. På næste omgang strikkes de 3 masker således: Lav 1 omslag om pinden, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik omslaget ret, lav 1 omslag om pinden, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang. Denne bluse er strikket med 1 tråd DROPS Sky og 1 tråd DROPS kid-Silk, men i videoen bruger vi garnet; DROPS Snow. Du skal også læse opskriften i tillæg til at se videoen. Du finder opskriften ved at klikke på billedet under. Front = Forstykket Back = Bagstykket Sleeve = Ærme (ærmekuppel)

12:49
Hvordan strikkes cardiganen i DROPS 248-5 – Del 3

I denne DROPS video viser vi lidt af hvordan Sand Diamond Cardiganen strikkes. Vi bruger maskeantallet til størrelse M. Vi har allerede strikket forkanterne med i-cord kant, lidt af diagram A.1, A.2, A.3 og A.4 (se video Del 1) og strikket Bærestykket frem til deling af Ryg & forstykke og ærmer (se video Del 2). Vi starter videoen med at strikke pinden hvor vi deler ryg & forstykke og ærmer (fra retsiden). Læs under: DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER - ALLE STØRRELSER i opskriften. I str. M skal der da være 235 masker til ryg & forstykke og 56 masker til hvert ærme. Derefter strikkes der fra vrangen og der strikkes efter 2. pind i diagrammerne således: * Strikk 7 kantmasker som før, A.6, A.3 til der er 12 masker tilbage, strik A.5 og 7 kantmasker som før. Strik diagrammerne 1 gang i højden. Derefter strikkes 7 kantmasker som før, strik A.7, A.3 til der er 18 masker tilbage, strik A.8 og 7 kantmasker som før. Strik diagrammerne 1 gang i højden *. Strik fra *-* til opgivet mål i opskriften, afpas efter en hel rapport af A.3 i højden. Husk knappehullerne. Byt derefter pindestørrelse, strik rib og tag ud, fortsæt med 7 kantmasker i hver side, læs opskriften. Denne cardigan er strikket i DROPS Daisy, men i videoen bruger vi DROPS Cotton Merino farve nr. 30. Du skal læse opskriften og se på diagrammerne i tillæg til at se videoen. Du finder opskriften ved at klikke på billedet under. Du finder også flere hjælpevideoer til denne cardigan, se under.