Hvordan hækles puff stitches masker på skrå?
I denne video viser vi hvordan man kan hækle puff stitches eller puff masker på skrå. Hækl et ulige antal luftmasker + 2 luftmasker. I videoen har vi 13+2 luftmasker
1.RÆKKE: Stik nålen ind i 3. luftmaske fra nålen, hent tråden og træk den igennem, lav et omslag om nålen og stik nålen ind i samme maske, hent tråden og træk den igennem, lav et omslag om nålen og stik nålen ind i samme maske, hent tråden og træk den igennem = 6 masker på nålen. Lav et omslag og træk tråden igennem alle 6 masker, hækl 1 luftmaske = 1. puff stitch maske.
* Hop over 1 maske, stik nålen ind i næste maske hent tråden og træk den igennem, lav et omslag om nålen og stik nålen ind i samme maske, hent tråden og træk den igennem, lav et omslag og stik nålen ind i samme maske, hent tråden og træk den igennem = 6 masker på nålen. Lav et omslag og træk tråden igennem alle 6 masker, hækl 1 luftmaske *, gentag *-* rækken ud = 7 puff stitches. Vend.
2.RÆKKE: Skift farve, hækl 2 luftmasker. * Stik nålen ind i 1.maske i puff stitch masken fra forrige række, hent tråden og træk den igennem, lav et omslag om nålen og stik nålen ind i samme maske, hent tråden og træk den igennem, lav et omslag og stik nålen ind i samme maske, hent tråden og træk den igennem = 6 masker på nålen. Lav et omslag og træk tråden igennem alle 6 masker og hækl 1 luftmaske *, gentag *-* rækken ud = 7 puff stitch masker som vender modsat vej. Vend.
3.RÆKKE: Skift farve og gentag række 2 til ønsket mål.
Vi bruger DROPS Snow garn i denne video.
Du skal også læse forklaringen til videoen over i tillæg til at se videoen.