DROPS Extra / 0-1421

Bunny Hide by DROPS Design

Strikkede sokker eller tøfler i DROPS Karisma. Nordisk mønster og broderet hare. Størrelse: 35 - 46. Tema: Påske

DROPS Design: Model u-853
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Størrelse: 35/37 – 38/40 – 41/43 – 44/46
Passer fodlængde: 22 - 24 - 27 - 30 cm
Skaftets højde: 13 – 13 – 13 - 13 cm
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100-100-150-150 g farve 79, citron
50-50-50-50 g farve 21, mellemgrå
50-50-50-50 g farve 44, lys grå
50-50-50-50 g farve 01, naturhvid

DROPS STRØMPEPINDE nr 3,5 – eller de pinde du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (0)

100% Uld
fra 14.00 kr /50g
DROPS Karisma uni colour DROPS Karisma uni colour 14.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Karisma mix DROPS Karisma mix 14.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 70kr. Læs mere.
MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3. Diagram A.2 sys med maskesting bagefter, diagrammet viser mønsteret set i modsat vej af strikkeretningen. Diagram A.3 viser over hvilke masker halen sys.

INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 56 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 8) = 7.
I dette eksempel strikkes hver 6. og 7.maske ret sammen.

STRIKKETIPS (gælder hælen):
For at forstærke hælen kan den og hælindtagningen strikkes med 2 tråde således: Brug tråden fra indersiden og ydersiden af nøglet og strik maskerne skiftevis med den ene og den anden tråd. På denne måde får du en lidt tykkere hæl uden at strikke med dobbelt tråd.

HÆLINDTAGNING:
1.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 7-7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 7-7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
3.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 6-6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
4.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 6-6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet.
Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 maske mindre tilbage før der tages1 maske løs af, til der er 12-12-14-14 masker tilbage på pinden.

INDTAGNINGSTIPS-2:
Strik til der er 2 masker tilbage før mærket, strik 2 ret sammen, mærke, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
----------------------------------------------------------

SOKKER:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde. Slå 56-56-56-64 masker op på strømpepinde 3,5 med citron. Strik A.1 (= 7-7-7-8 rapporter à 8 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når A.1 er strikket færdig strikkes der 1 omgang ret med citron hvor der tages 8-4-2-8 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 48-52-54-56 masker. Arbejdet måler ca 12 cm.
Sokken strikkes videre i glatstrik med citron. Når arbejdet måler 13 cm beholdes de første 12-13-14-14 masker på pinden til hæl, sæt de næste 24-26-26-28 masker på 1 tråd (= midt ovenpå foden) og behold de sidste 12-13-14-14 masker på pinden til hæl. Læs STRIKKETIPS og strik glatstrik frem og tilbage over de 24-26-28-28 hælmasker i 5-5½-6-6½ cm. Sæt 1 mærke midt på pinden - HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Nu strikkes HÆLINDTAGNING – se forklaring over. Når hælindtagningen er færdig strikkes der 11-12-13-14 masker op på hver side af hælen og de 24-26-26-28 masker fra tråden sættes tilbage på pinden = 58-62-66-70 masker.
Sæt 1 mærke på hver side af de 24-26-26-28 masker ovenpå foden. Strik rundt i glatstrik med citron og tag ind på hver side af de 24-26-26-28 masker ovenpå foden således: Strik de 2 sidste masker FØR første mærke ovenpå foden ret sammen og strik de 2 første masker EFTER sidste mærke ovenpå foden drejet ret sammen. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 7-7-7-7 gange = 44-48-52-56 masker.
Strik videre til arbejdet måler 18-20-22-25 cm fra mærket på hælen (der er ca 4-4-5-5 cm tilbage før færdig mål, prøv evt sokken på og strik til ønsket længde).
Sæt 1 mærke i hver side på sokken så der bliver 22-24-26-28 masker både ovenpå og under foden – og sæt et mærke midt ovenpå foden (dvs 11-12-13-14 masker på hver side midt ovenpå foden, dette mærke markerer hvor A.2 skal placeres).
Fortsæt i glatstrik og tag ind til tå på hver side af mærkerne i siden - læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 4-4-5-5 gange og derefter på hver omgang totalt 5-6-6-7 gange = 8 masker tilbage på pindene i alle størrelser. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt.
Strik en sok til på samme måde.

HARE TÅ:
Der broderes en hare på med maskesting med lys grå efter diagram A.2 i modsat retning af strikkeretningen således:
Midt-mærket på tåen sidder midt mellem 2 masker, der sys i det ene maskeled på hver side af mærketråden, første maske starter 12 pinde lige op fra yderst på tåen. Sy hele A.2 på begge sokker på samme måde – sørg for at stingene ikke strammer.

HALE:
Der sys en hale på med naturhvid som vist i diagram A.3. Sy 6 lange sting på midten, og 2 lidt kortere sting på hver side så halen bliver fyldig. Sy hale på begge sokker.

Diagram

= ret med citron
= vrang med citron
= mellemgrå
= maskesting med lys grå
= ingen maskesting, viser bare maskerne på tåen
= maskesting
= hale: Lange sting med naturhvid

There are no comments to this pattern yet! Leave yours below.

Kommentere opskrift DROPS Extra 0-1421

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.