DROPS / 188 / 4

Segovia by DROPS Design

Bluse med bølgemønster, strikket ovenfra og ned. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i 2 tråde DROPS Air.

DROPS Design: Model ai-108
Garngruppe C + C eller E
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
400-400-450-500-550-600 g farve 16, blå

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe C)" – se link under.

DROPS RUNDPINDE (80 cm) nr 10 – eller den pind du skal bruge for at få 9 masker og 12 pinde glatstrik med 2 tråde på 10 cm i bredden og 10 cm i højden. Mønster A.3 (= 15-17-17-19-21-23 masker) måler 15-17-17-19-21-23 cm i bredden.

DROPS RUNDPINDE (80 cm) nr 9 til rib – eller den pind du skal bruge for at få 10 masker og 14 pinde glatstrik med 2 tråde på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (4)

65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 27.50 kr /50g
DROPS Air mix DROPS Air mix 27.50 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Air uni colour DROPS Air uni colour 27.50 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 220kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.7. Vælg diagram for din størrelse. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Der tages 1 maske ud indenfor 1 kantmaske i hver side af arbejdet ved at lave et omslag, på næste pind strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, regner man maskeantallet der skal tages ind over (f.eks 41 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 7) = 5,9. I dette eksempel strikkes ca hver 5.og 6.maske ret sammen.
----------------------------------------------------------

BLUSE:
Blusen strikkes ovenfra og ned. Først strikkes hver del for sig, frem og tilbage ned til ærmegabet, derefter sættes delene sammen på rundpind og der strikkes rundt. Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind, ovenfra og ned. Halskanten strikkes frem og tilbage på rundpind.

FORSTYKKE:
Hver skulder strikkes for sig, der tages ud og slåes masker op til hals og arbejdet sættes sammen.

VENSTRE SKULDER:
Slå 18-19-20-22-24-26 masker op med 2 tråde Air på rundpind 10. Strik 1 pind ret fra vrangen, derefter 2 p retstrik - se forklaring over. Fortsæt således - fra retsiden: Strik diagram A.1 (= 1 maske), A.3 (= 15-17-17-19-21-23 masker), 1-0-1-1-1-1 maske vrang (ret fra vrangen) og 1 maske retstrik - læs MØNSTER over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Fortsæt dette mønster til A.1 er færdig i højden. Der er nu 23-24-25-27-29-31 masker på pinden. Sæt maskerne på 1 tråd, eller lad dem hvile på en pind.

HØJRE SKULDER:
Slå 18-19-20-22-24-26 masker op med 2 tråde Air på rundpind 10. Strik 1 pind ret fra vrangen, derefter 2 p retstrik. Fortsæt således - fra retsiden: Strik 1 maske retstrik, 1-0-1-1-1-1 maske vrang (ret fra vrangen), A.3 (= 15-17-17-19-21-23 masker) og A.2 (= 1 maske). Når A.2 er færdig i højden er der 26-29-30-34-38-42 masker på pinden.

FORSTYKKE:
Sæt de 23-24-25-27-29-31 masker fra venstre skulder ind på samme rundpind som højre skulder = 49-53-55-61-67-73 masker. Strik 1 pind ret fra vrangen. Fortsæt således - fra retsiden: Strik 1 maske retstrik, 1-0-1-1-1-1 maske vrang (ret fra vrangen), A.3 (= 15-17-17-19-21-23 masker) totalt 3 gange i bredden, 1-0-1-1-1-1 maske vrang (ret fra vrangen) og 1 maske retstrik. Fortsæt dette mønster videre.
Når arbejdet måler 18-19-20-21-22-23 cm fra opslåningskanten (mål midt på A.3) slåes der 2-2-3-2-2-2 masker op i slutningen af de næste 2 pinde til ærmegab = 53-57-61-65-71-77 masker. Læg arbejdet til side og strik bagstykke.

BAGSTYKKE:
Hver skulder strikkes for sig, der tages ud og slåes masker op til hals og arbejdet sættes sammen.

HØJRE SKULDER:
Slå 18-19-20-22-24-26 masker op med 2 tråde Air på rundpind 10. Strik 1 pind ret fra vrangen, derefter 2 p retstrik.
Fortsæt således - fra retsiden: Strik diagram A.6 (= 1 maske), A.3 (= 15-17-17-19-21-23 masker), 1-0-1-1-1-1 maske vrang (ret fra vrangen) og 1 maske retstrik. Fortsæt dette mønster til A.6 er færdig i højden. Der er nu 19-20-21-23-25-27 masker på pinden. Sæt maskerne på 1 tråd, eller lad dem hvile på en pind.

VENSTRE SKULDER:
Slå 18-19-20-22-24-26 masker op med 2 tråde Air på rundpind 10. Strik 1 pind ret fra vrangen, derefter 2 p retstrik.
Fortsæt således - fra retsiden: Strik 1 maske i retstrik, 1-0-1-1-1-1 maske vrang (ret fra vrangen), A.3 (= 15-17-17-19-21-23 masker) og A.7 (= 1 maske). Når A.7 er færdig i højden er der 30-33-34-38-42-46 masker på pinden.

BAGSTYKKE:
Sæt de 19-20-21-23-25-27 masker fra højre skulder ind på samme rundpind som venstre skulder = 49-53-55-61-67-73 masker. Strik 1 pind ret fra vrangen.
Fortsæt således - fra retsiden: Strik 1 maske retstrik, 1-0-1-1-1-1 maske vrang (ret fra vrangen), A.3 (= 15-17-17-19-21-23 masker) totalt 3 gange i bredden, 1-0-1-1-1-1 maske vrang (ret fra vrangen) og 1 maske retstrik. Fortsæt dette mønster.
Når arbejdet måler 18-19-20-21-22-23 cm fra opslåningskanten slåes der 2-2-3-2-2-2 masker op i slutningen af de næste 2 pinde til ærmegab = 53-57-61-65-71-77 masker.

RYG- OG FORSTYKKE:
Sæt alle masker på samme rundpind (uden at strikke dem) = 106-114-122-130-142-154 masker. Sæt 1 mærke i arbejdet - HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Omgangen starter i siden. Fortsæt med mønster som før - de nye masker strikkes vrang. Strik videre til arbejdet måler 29-30-31-32-33-34 cm. Skift til rundpind 9 og strik mønster således: 4-3-5-4-4-4 vrang, A.4 (= 15-17-17-19-21-23 masker), A.5 (= 15-17-17-19-21-23 masker), A.4 (= 15-17-17-19-21-23 masker), 8-6-10-8-8-8 vrang, A.4 (= 15-17-17-19-21-23 masker), A.5 (= 15-17-17-19-21-23 masker), A.4 (= 15-17-17-19-21-23 masker) og 4-3-5-4-4-4 vrang. Når diagrammerne er færdig i højden er der 132-140-148-156-168-180 masker på pinden. Fortsæt med rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. For at aflukningskanten ikke skal stramme kan der lukkes af med 1 pindenummer større.

ÆRME:
Ærmet strikkes frem og tilbage på rundpind, ovenfra og ned.
Slå 35-37-39-39-43-45 masker op (inklusiv 1 kantmaske i hver side) med 2 tråde Air på rundpind 10. Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Fortsæt således - fra retsiden: Strik 1 kantmaske retstrik, 9-9-10-9-10-10 masker vrang (ret fra vrangen), A.3 (= 15-17-17-19-21-23 masker), 9-9-10-9-10-10 masker vrang (ret fra vrangen) og 1 kantmaske retstrik. Fortsæt mønsteret således. Når arbejdet måler 3 cm tages der 1 maske ud i hver side - læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 11.-11.-10.-7.-7.-6.cm totalt 3-3-3-4-4-4 gange. Når udtagningen er færdig er der 41-43-45-47-51-53 masker på pinden. Strik videre til arbejdet måler 34-33-32-31-29-27 cm – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Strik 1 pind ret hvor der tages 7-9-11-5-9-11 masker ind jævnt fordelt - læs INDTAGNINGSTIPS = 34-34-34-42-42-42 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Strik 1 pind hvor maskerne (indenfor kantmaskerne) strikkes ret sammen 2 og 2 = 18-18-18-22-22-22. Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Skift til rundpind 9 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) indenfor 1 kantmaske retstrik, i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy højre skuldersøm.

HALSKANT:
Halskanten strikkes frem og tilbage på rundpind.
Strik ca 50-50-50-54-54-58 masker op fra retsiden langs halsen med 2 tråde Air på rundpind 9. Strik 1 pind ret fra vrangen. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) med 1 kantmaske retstrik i hver side, i 2 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang.

MONTERING:
Sy venstre skuldersøm og op til halskanten (indenfor 1 kantmaske i retstrik). Sy ærmerne i og sy underærmesømmen indenfor 1 kantmaske retstrik.

Diagram

= ret fra retsiden, vrang fra vrangen
= vrang fra retsiden, ret fra vrangen
= lav et omslag mellem 2 masker
= 2 ret sammen
= slå 1 maske op
= slå 5-7-7-9-11-13 masker op
= slå 12-14-14-16-18-20 masker op
= strikkeretning




Ginny 05.03.2018 - 00:39:

Question: (for M size) in the sleeve decreases before the ribbing you re supposed to k2together all stitches and 18 stitches are left.... How? Since from the previous dec row 34 are left... 34/2=17. Plus, there's a note that you should start the decreases after and before the edge stitches, so that leaves us with 32 to k2together. I should have 16 stitches at the end. What am I missing?

DROPS Design 05.03.2018 kl. 09:24:

Dear Ginny, you will work 1 edge st, (K2 tog a total of 16 times), 1 edge st = 18 sts remain. Happy knitting!

Sanne Bøhvad 21.02.2018 - 16:51:

Er mønsterrappoerterne kun vist fra retsiden ?

DROPS Design 22.02.2018 kl. 08:33:

Hej Sanne, du ser diagrammerne fra retsiden, men hver 2. pind strikkes fra retsiden og hver 2. fra vrangen. Sørg for at få mønsterpinden fra retsiden. God fornøjelse!

Ludmila 20.01.2018 - 21:09:

Will it also be in Czech? :-)

Doris 19.12.2017 - 08:07:

Das Wellenmuster mit der Air. Genial, sieht super aus und wird nicht so schwer. Bitte die Anleitung veröffentlichen!

Kommentere opskrift DROPS 188-4

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.