Strawberry Pudding by DROPS Design

Strikkede tøfler med hulmønster i DROPS Eskimo til børn skostr 20 - 37

Tags: tøfler,

DROPS Design: Model nr ee-132-bn
Garngruppe E eller C + C
----------------------------------------------------------
Størrelse: 20/21 - 22/23 - 24/25 - 26/28 - 29/31 - 32/34 - 35/37
Fodens længde: 12 - 13 - 15 - 17 - 18 - 20 - 22 cm
Materialer:
DROPS ESKIMO fra Garnstudio
150-150-150-200-200-200-250 g f.nr 30, pastelrosa

DROPS STRØMPEP nr 4 – eller det p.nr du skal bruge for at få 15 m x 28 p retstrik på 10 x 10 cm.
DROPS TRÆKNAP, NR 511: 6 stk i alle str.
----------------------------------------------------------

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!

100% Uld
fra 14.95 kr /50g
DROPS Eskimo uni colour DROPS Eskimo uni colour 14.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Eskimo mix DROPS Eskimo mix 15.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Eskimo print DROPS Eskimo print 16.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 44.85kr. Læs mere.

Instruktioner

RETSTRIK (strikkes rundt på strømpep således):
1 omg ret og 1 omg vrang osv

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage således):
Strik ret på hver p.

MØNSTER:
Se diag A.1 og A.2 – OBS: Vælg diag for rigtig str. Diag viser alle p i mønsteret set fra retsiden.

INDTAGNINGSTIPS:
Start 2 m før mærketråden/m med mærketråd i, strik 2 ret sammen, mærketråd (i de str hvor mærketråden sidder i m, strikkes denne m), tag 1 m løs af p som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse m over (= 2 m taget ind).
--------------------------------------------------------

TØFFEL:
Der strikkes først en kant øverst på tøflen, derefter strikkes foden før der strikkes et løst skaft på tværs som sys på til sidst.

KANT:
Slå 24-27-30-33-36-39-42 m op på strømpep 4 med Eskimo. Strik RETSTRIK rundt – se forkl over, til arb måler ca 3-3-3-4-4-4-4 cm (afslut efter 1 omg vrang). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

FODEN:
Behold de første 10-10-10-12-12-14-14 m på omg på p og sæt de resterende 14-17-20-21-24-25-28 m på en tråd. Nu strikkes der MØNSTER – se forkl over, frem og tilbage over de 10-10-10-12-12-14-14 m (vælg diag for rigtig str). SAMTIDIG på første p slåes der 1 ny m op i hver side (= kantm, denne m strikkes i retstrik) = 12-12-12-14-14-16-16 m på p. Når overstykket måler 4-4-5-6-6-7-8 cm lukkes 1 kantm af i hver side = 10-10-10-12-12-14-14 m tilbage på p. Videre sættes m fra tråden tilbage på p og der strikkes 6-6-8-9-9-11-12 m op på hver side af overstykket (indenfor 1 kantm) = 36-39-46-51-54-61-66 m på p. HERFRA MÅLES ARB VIDERE. Sæt 1 mærketråd midt foran på tåen (midt i de 10-10-10-12-12-14-14 m på overstykket) og 1 mærketråd midt bag på hælen – OBS: I str med ulige antal m sættes mærketråden i den midterste m bagpå. Fortsæt rundt i retstrik. Når arb måler 2 cm – sørg for at næste omg er en omg ret, tages der ind på hver side af begge mærketråde – LÆS INDTAGNINGSTIPS (= 4 m taget ind). Tag ind således på hver 2.omg til arb måler 4-4½-5-5-5½-5½-6 cm – luk de resterende m af. Sy sømmen under foden i yderste led af yderste m så sømmen ikke bliver tyk.

LØST SKAFT STRIKKET PÅ TVÆRS:
Slå 16-16-16-18-18-18-18 m op på p 4 med Eskimo. Strik 4 p retstrik frem og tilbage - se forkl over. Fortsæt med mønster efter diag A.2 – vælg diag for rigtig str. Når arb måler ca 18-20-22-24-26-28-30 cm – afpas efter 1 p fra vrangen, strikkes der 4 p retstrik over alle m før der lukkes af med ret fra retsiden. Læg opslåningskanten over aflukningskanten og sy 3 pynteknapper gennem skaftet. Træk skaftet 2 cm ned over kanten på foden med knapperne på tøflens yderside og sy skaftet til tøflens opslåningskant fra vrangen med usynlige sting.

Strik en tøffel til på samme måde, men sørg for at skaftets åbning sys på modsat side på den anden tøffel.

Diagram

= ret fra retsiden, vrang fra vrangen
= vrang fra retsiden, ret fra vrangen
= 2 ret sammen
= tag 1 m løs af p som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse m over
= slå om mellem 2 m, omslaget strikkes vrang på næste p (= hul)

There are no comments to this pattern yet! Leave yours below.

Kommentere opskrift DROPS Children 27-28

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.