DROPS Karisma
DROPS Karisma
100% Uld
fra 17.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 438.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Blue Diamonds Sweater

Strikket bluse i DROPS Karisma og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med skrå skulder, reliefmønster, slids i siderne og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.

DROPS 245-14
DROPS Design: Model u-966
Garngruppe B + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

GARN:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
600-650-750-800-900-950 g farve 30, lys jeansblå
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
150-175-175-200-225-225 g farve 08, lys jeansblå

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
DROPS SNONINGSPIND.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.
16 masker i bredden og 27 pinde i højden med A.1 = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Karisma
DROPS Karisma
100% Uld
fra 17.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 438.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.6. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet, så det ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 vrang sammen/2 drejet ret sammen afhængig af hvad sidste maske i A.1 blev strikket som, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), strik 2 vrang sammen/2 ret sammen afhængig af hvad næste maske i A.1 skal strikkes som.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bagstykke og forstykkerne strikkes frem og tilbage på rundpind hver for sig, oppefra og ned. Arbejdet starter med at slå masker op til skrå skulder og hals. Fortsæt med mønster oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned. Arbejdet sys sammen som forklaret i opskriften. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen og der strikkes en dobbelt halskant.

BAGSTYKKE:
Start med venstre skulder når arbejdet ligger fladt (dette bliver højre skulder når tøjet tages på). Læs hele afsnittet før det strikkes.
Slå 3-5-9-7-5-9 masker op på rundpind 5 med 1 tråd DROPS Karisma og 1 tråd DROPS Kid-Silk (2 tråde).
Strik A.1 frem og tilbage over alle masker (1.pind = retsiden) – SAMTIDIG slås der nye masker op til skrå skulder på slutningen af hver pind fra retsiden således: Slå 4-4-4-5-6-6 masker op totalt 6 gange (de nye masker strikkes løbende ind i A.1, men yderste maske mod siden strikkes i RETSTRIK – læs forklaring over).
SAMTIDIG når arbejdet måler 2 cm, målt fra det højeste punkt på skulderen, slås der nye masker op til hals på slutningen af hver pind fra vrangen således: Slå 1 maske op 2 gange.
Når alle masker er slået op til skrå skulder og hals er der 29-31-35-39-43-47 masker på pinden og sidste pind er strikket fra vrangen. Klip tråden. Læg arbejdet til side, og strik højre skulder som forklaret under.

Højre skulder når bagstykket ligger fladt (dette bliver venstre skulder når tøjet er på).
Slå 3-5-9-7-5-9 masker op på rundpind 5 med 1 tråd i hver kvalitet (2 tråde). Strik A.1 frem og tilbage (1.pind = retsiden) – SAMTIDIG slås der nye masker op til skrå skulder på slutningen af hver pind fra vrangen således: Slå 4-4-4-5-6-6 masker op totalt 6 gange (de nye masker strikkes løbende ind i A.1, men yderste maske mod siden strikkes i retstrik).
SAMTIDIG når arbejdet måler 2 cm, målt fra det højeste punkt på skulderen, slås der nye masker op til hals på slutningen af hver pind fra retsiden således:
Slå 1 maske op 2 gange. Strik tilbage fra vrangen = 29-31-35-39-43-47 masker.

På næste pind (retsiden) sættes delene sammen således: Strik 1 maske retstrik, fortsæt A.1 som før over de næste 28-30-34-38-42-46 masker fra højre skulder, slå 23-25-25-25-25-27 nye masker op til hals (midt bagpå), sæt de 29-31-35-39-43-47 masker fra venstre skulder tilbage på pinden, fortsæt A.1 som før over de første 28-30-34-38-42-46 masker og afslut med 1 maske retstrik = 81-87-95-103-111-121 masker.
Fortsæt A.1 frem og tilbage med 1 maske retstrik i hver side til arbejdet måler 12-13-14-14-15-16 cm, målt fra det højeste punkt på skulderen. Fortsæt med mønster som forklaret under.

A.2:
Første pind strikkes således fra retsiden: 1 maske retstrik, strik A.2 til der er 2 masker tilbage på pinden og tag samtidig 4 masker ud jævnt fordelt over maskerne i A.2 – læs UDTAGNINGSTIPS, strik første maske i A.2 (på 7.pind i diagrammet strikkes denne maske ret), afslut med 1 maske retstrik = 85-91-99-107-115-125 masker.
Fortsæt mønsteret – SAMTIDIG på næstsidste pind i A.2 tages der 6-8-8-8-8-6 masker ud jævnt fordelt = 91-99-107-115-123-131 masker.

A.3 (inklusive ærmegab):
Når A.2 er strikket færdig i højden, strikkes næste pind således fra retsiden: 1 maske retstrik, A.3A, strik A.3B totalt 10-11-12-13-14-15 gange, A.3C, 1 maske retstrik. Fortsæt mønsteret således – SAMTIDIG når arbejdet måler 18-19-20-21-22-23 cm målt yderst langs med ærmegabet (arbejdet måler ca 24-25-26-27-28-29 cm målt fra det højeste punkt på skulderen), slås der 2 nye masker op til ærmegab på slutningen af de 2 næste pinde = 95-103-111-119-127-135 masker.
Fortsæt A.3 som før med 1 maske retstrik og 2 masker glatstrik yderst i hver side.
Strik A.3 totalt 2½-2½-2½-3-3-3 gange i højden (i størrelse S, M og L afsluttes mønsteret efter 8.pind i diagrammerne den 3.gang rapporten strikkes i højden). Arbejdet måler ca 33-34-35-37-38-39 cm, målt fra det højeste punkt på skulderen.

A.2:
Når A.3 er strikket færdig som forklaret over, strikkes næste pind således fra retsiden: 1 maske retstrik, strik A.2 til der er 2 masker tilbage på pinden og tag samtidig 10-12-12-12-12-10 masker ind jævnt fordelt over maskerne i A.2, strik første maske i A.2 (på 7.pind i diagrammet strikkes denne masken ret), afslut med 1 maske retstrik = 85-91-99-107-115-125 masker.
Fortsæt mønsteret – SAMTIDIG på næst sidste pind i A.2 tages der 11-13-13-13-13-11 masker ud jævnt fordelt = 96-104-112-120-128-136 masker.

A.4:
Når A.2 er strikket færdig i højden, strikkes næste pind således fra retsiden: 1 maske retstrik, 1 maske glatstrik, A.4A, strik A.4B totalt 11-12-13-14-15-16 gange, afslut med 1 maske glatstrik og 1 maske retstrik. Fortsæt mønsteret således til A.4 er strikket færdig i højden.

A.5:
Første pind strikkes således fra retsiden: 1 maske retstrik, strik A.5 til der er 2 masker tilbage på pinden og tag samtidig 11-13-13-13-13-11 masker ind jævnt fordelt over maskerne i A.5, strik første maske i A.5 (på 5.pind i diagrammet strikkes denne maske ret), afslut med 1 maske retstrik = 85-91-99-107-115-125 masker. Fortsæt mønsteret til A.5 er strikket færdig i højden.

A.1:
Første pind strikkes således fra retsiden: 1 maske retstrik, strik A.1 til der er 2 masker tilbage, strik første maske i A.1 så mønsteret starter og slutter ens – afslut med 1 maske retstrik. Fortsæt mønsteret til arbejdet måler 53-55-57-59-61-63 cm, målt fra det højeste punkt på skulderen (ca 3-4-5-4-5-6 cm med A.1).
Nu strikkes der rib med snoninger som forklaret under.

RIB MED SNONINGER:
Skift til rundpind 3,5. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 59-65-73-77-83-91 masker ud jævnt fordelt = 144-156-172-184-198-216 masker. Strik således fra vrangen: 3 masker retstrik, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 2 vrang og 3 masker retstrik.
Næste pind strikkes således fra retsiden: 3 masker retstrik, strik A.6 til der er 5 masker tilbage på pinden, strik de 2 første masker i A.6 så mønsteret starter og slutter ens, afslut med 3 masker retstrik. Fortsæt mønsteret således til ribben måler 8 cm. Luk lidt løst af. Bagstykke måler ca 61-63-65-67-69-71 cm, målt fra det højeste punkt på skulderen.

FORSTYKKE:
Start med venstre skulder når arbejdet ligger fladt (dette bliver også venstre skulder når tøjet er på). Læs hele afsnittet før det strikkes.
Slå 3-5-9-7-5-9 masker op på rundpind 5 med 1 tråd i hver kvalitet (2 tråde).
Strik A.1 frem og tilbage over alle masker (1.pind = retsiden) – SAMTIDIG slås der nye masker op til skrå skulder på slutningen af hver pind fra retsiden således: Slå 4-4-4-5-6-6 masker op totalt 6 gange (de nye masker strikkes løbende ind i A.1, men yderste maske mod siden strikkes i retstrik).
SAMTIDIG når arbejdet måler 4-4-4-6-6-6 cm, målt fra det højeste punkt på skulderen, slås der nye masker op til hals på slutningen af hver pind fra vrangen således: Slå 1 maske op 2 gange og 2 masker 3 gange.
Når alle masker er slået op til skrå skulder og hals er der 35-37-41-45-49-53 masker på pinden og sidste pind er strikket fra vrangen. Klip tråden. Læg arbejdet til side, og strik højre skulder som forklaret under.

Højre skulder når arbejdet ligger fladt (dette bliver også højre skulder når tøjet er på).
Slå 3-5-9-7-5-9 masker op på rundpind 5 med 1 tråd i hver kvalitet (2 tråde). Strik A.1 frem og tilbage over alle masker (1.pind = retsiden) – SAMTIDIG slås der nye masker op til skrå skulder på slutningen af hver pind fra vrangen således: Slå 4-4-4-5-6-6 masker op totalt 6 gange (de nye masker strikkes løbende ind i A.1, men yderste maske mod siden strikkes i retstrik).
SAMTIDIG når arbejdet måler 4-4-4-6-6-6 cm, målt fra det højeste punkt på skulderen, slås der nye masker op til hals på slutningen af hver pind fra retsiden således:
Slå 1 maske op 2 gange og 2 masker 3 gange = 35-37-41-45-49-53 masker. Strik tilbage fra vrangen.

På næste pind (retsiden) sættes delene sammen således: Strik 1 maske retstrik, fortsæt A.1 som før over de næste 34-36-40-44-48-52 masker fra højre skulder, slå 11-13-13-13-13-15 nye masker op til hals (midt foran), sæt de 35-37-41-45-49-53 masker fra venstre skulder tilbage på pinden, fortsæt A.1 som før over de første 34-36-40-44-48-52 masker og afslut med 1 maske retstrik = 81-87-95-103-111-121 masker.
Fortsæt A.1 frem og tilbage med 1 maske retstrik i hver side til arbejdet måler 12-13-14-14-15-16 cm, målt fra det højeste punkt på skulderen. Fortsæt med mønster og slå op til ærmegab på samme måde som bagstykke helt til færdigt mål.

ÆRMER:
Slå 57-61-63-67-71-73 masker op på lille rundpind 5 med 1 tråd i hver kvalitet (2 tråde).
Strik 6 pinde retstrik frem og tilbage over alle masker. Derefter sættes arbejdet sammen og resten af ærmet strikkes rundt på lille rundpind /strømpepinde, oppefra og ned.
Strik 1 omgang ret. Sæt 1 mærketråd på begyndelsen af omgangen. Lad mærketråden følge med videre i arbejdet – mærketråden skal bruges når der skal tages ind midt under ærmet.
Fortsæt således: 1 ret, strik A.1 til der er 2 masker tilbage på omgangen, strik første maske i A.1 så mønsteret starter og slutter ens, afslut med 1 ret. Fortsæt mønsteret således.
Når ærmet måler 3-3-3-3-4-4 cm fra opslåningskanten, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 6.-4½.-4.-3½.-2½.-2½.cm totalt 7-9-9-10-12-12 gange = 43-43-45-47-47-49 masker.
Strik til ærmet måler 42-42-40-39-37-35 cm. Der er ca 6 cm tilbage til færdigt mål.
Skift til strømpepinde 3,5. Strik 1 omgang ret hvor der tages 25-25-27-25-29-27 masker ud jævnt fordelt – der tages ikke ud over de 2 retmasker midt under ærmet = 68-68-72-72-76-76 masker. Start omgangen 1 maske før mærketråden og strik A.6 totalt 17-17-18-18-19-19 gange rundt om ærmet – OBS: De 2 første masker i A.6 strikkes over de 2 retmasker midt under ærmet. Strik til ribben måler 6 cm. Luk lidt løst af. Ærmet måler ca 48-48-46-45-43-41 cm fra opslåningskanten. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene. Sy sidesømmene fra ærmegabene og ned til ribben indenfor 1 maske retstrik (= ca 8 cm slids i hver side). Sy ærmekuplen i ærmegabet indenfor 1 maske retstrik på ryg- og forstykke/opslåningskanten på ærmet. Sy bunden af ærmegabet – se skitse.

DOBBELT HALSKANT:
Start ved den ene skuldersøm og strik ca 92-96-96-100-100-104 masker op fra retsiden indenfor opslåningskanten på lille rundpind 3,5 med 1 tråd i hver kvalitet (2 tråde), rundt i halsen.
Strik rib (1 ret / 1 vrang) rundt i 13-13-13-15-15-15 cm. Luk lidt løst af.
Buk ribben ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast, så det bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker. På næste pind strikkes omslaget vrang, det skal blive hul
symbols = 2 ret sammen
symbols = sæt 1 maske på snoningspind foran arbejdet, strik 1 ret, strik 1 ret fra snoningspinden
symbols = sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, strik 1 ret, strik 1 ret fra snoningspinden
symbols = sæt 2 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 1 ret, strik venstre maske på snoningspinden ret, løft ikke masken af pinden, men strik højre maske ret så denne maske kommer i midten, løft derefter begge masker af snoningspinden
symbols = strikkeretning
symbols = sy a til A og b til B
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 245-14

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (8)

country flag Yvonne wrote:

Kan ik het patroon breien zonderDROPS KID-SILK

09.04.2024 - 19:28

DROPS Design answered:

Hej Yvonne, da må du lægge til en anden tråd fra garngruppe A, feks DROPS Alpaca eller Nord eller Flora :)

10.04.2024 - 09:40

country flag Susi wrote:

Bei diesem Modell müsste man doch die Ärmel auch direkt anstricken können, oder nicht ?

03.11.2023 - 13:19

DROPS Design answered:

Liebe Susi, in diesem Modell werden die Ärmel separat gestrickt, aber wahrscheinlich können Sie auch direkt bei der Ärmel anstricken, einfach die Anleitung so anpassen. Viel Spaß beim stricken!

03.11.2023 - 14:04

country flag Izabela wrote:

Heaven State

06.08.2023 - 09:29

country flag Franziska wrote:

Ice Floes

05.08.2023 - 04:54

country flag Vesna wrote:

Nice work ❤️

04.08.2023 - 18:35

country flag Conni Foged wrote:

Spot on

04.08.2023 - 16:22

country flag Hanne Lund wrote:

Denne minder meget om trøje fra pititknit.dk bør udgå

04.08.2023 - 01:21

country flag Mayara wrote:

Ipanema Sweater

03.08.2023 - 13:05