DROPS Alaska
DROPS Alaska
100% Uld
fra 15.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 80.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS AW2425
DROPS 225-19
DROPS Design: Model x-471
Garngruppe C
-------------------------------------------------------

HELE SÆTTET:

STØRRELSE:
S/M - M/L
Passer til hovedmål: 54/56 - 56/58 cm

MATERIALER:
DROPS ALASKA fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
150-150 g farve 02, natur
100-100 g farve 49, lys brunmeleret

PANDEBÅND:

STØRRELSE:
S/M - M/L
Passer til hovedmål: ca 54/56 - 56/58 cm

MATERIALER:
DROPS ALASKA fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
100-100 g farve 02, natur

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 4,5.

HÆKLEFASTHED:
16 halvstangmasker i bredden og 13,5 rækker i højden = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at nål nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

VANTER:

STØRRELSE:
S/M - M/L
Mål: Omkreds: Ca 18-19 cm. Længde: Ca 34-35 cm (= 26-27 cm med manchetten bukket ca 8 cm op)

MATERIALER:
DROPS ALASKA fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
50-50 g farve 02, natur
100-100 g farve 49, lys brunmeleret

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 4,5.

HÆKLEFASTHED:
16 halvstangmasker i bredden og 13,5 rækker i højden = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at nål nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Alaska
DROPS Alaska
100% Uld
fra 15.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 80.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

DIAGRAM (gælder pandebåndet):
Se diagram A.1 til A.4.

HÆKLETIPS TIL LUFTMASKE:
Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram.
1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/halvstangmaske/stangmaske er bred.

HÆKLEINFORMATION:
Når der hækles frem og tilbage:
På begyndelsen af hver række med halvstangmasker, hækles der 2 luftmasker. Disse luftmasker erstatter ikke første halvstangmaske.
Når der hækles rundt:
På begyndelsen af hver omgang med halvstangmasker hækles der 2 luftmasker. Disse luftmasker erstatter ikke første halvstangmaske. Afslut omgangen med 1 kædemaske i 2.luftmaske på omgangen.

2 HALVSTANGMASKER I EN MASKE:
Hækl 2 halvstangmasker sammen i den sidste maske på rækken således:
* Slå om, stik nålen gennem masken, hent tråden *, hækl fra *-* totalt 2 gange i den sidste maske på rækken, slå om og træk omslaget gennem alle 5 løkker på nålen.


HÆKL 2 HALVSTANGMASKER SAMMEN:
* Slå om, stik nålen gennem næste maske, hent tråden *, hækl fra *-* totalt 2 gange, slå om og træk omslaget gennem alle 5 løkker på nålen (= 1 maske taget ind).

INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på omgangen (f.eks 29 masker), og deler maskerne med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 5) = 5,8.
I dette eksempel tages der ind ved at hækle ca hver 5. og hver 6.maske sammen – læs HÆKL 2 HALVSTANGMASKER SAMMEN.

UDTAGNINGSTIPS (gælder vanten):
Tag 1 maske ud ved at hækle 2 masker i en maske.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

PANDEBÅND – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet hækles frem og tilbage fra midt foran. Enderne bliver derefter syet sammen på en måde som lager en snoning midt foran på pandebåndet.

PANDEBÅND:
Hækl 21-23 luftmasker – læs HÆKLETIPS TIL LUFTMASKE, på nål 4,5 med farven natur i DROPS Alaska. Vend og hækl 1 halvstangmaske i 2.luftmaske fra nålen, hækl 1 halvstangmaske i hver luftmaske til der er 1 luftmaske tilbage, hækl 2 HALVSTANGMASKER I EN MASKE – læs forklaring over = 20-22 halvstangmasker + 2 luftmasker til at vende med – læs HÆKLEINFORMATION.
Hækl frem og tilbage med 1 halvstangmaske i hver halvstangmaske og hækl 2 halvstangmasker sammen i den sidste halvstangmaske på hver række til arbejdet måler 49-51 cm.
HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! Klip og hæft tråden.

MONTERING:
Arbejdet er nu et fladt rektangel, buk rektanglet på langs så det ligger dobbelt og med retsiden ud – se diagram A.1.
Nu skal langsiderne af pandebåndet lægges ind i hinanden lagvis uden at arbejdet snos – se diagram A.2. Enderne af pandebåndet ligger nu skiftevis indeni og udenpå hinanden, og enderne ligger kant i kant – se diagram A.3.
Nu skal det sys gennem alle lag således:
Sy langs med den stiplede linje i diagram A.4 (dvs over enderne af arbejdet), sy med tætte kastesting med 1 maske i hver maske – det er vigtigt at der sys gennem alle lag så sømmen ikke ses når arbejdet vendes.
Klip og hæft tråden. Vend arbejdet så sømmen er på indersiden af pandebåndet.

-------------------------------------------------------

VANTER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Først hækles manchetten frem og tilbage, og sys sammen så det bliver en tube. Derefter hækles der masker op langs med siden på manchetten og resten af vanten hækles rundt.

MANCHET:
Hækl 18 luftmasker – læs HÆKLETIPS TIL LUFTMASKER, på nål 4,5 med farven natur i DROPS Alaska. Hækl frem og tilbage således: Hækl 1 halvstangmaske i 2.luftmaske fra nålen, 1 halvstangmaske i hver af de næste 16 luftmasker = 17 halvstangmasker + 2 luftmasker på begyndelsen af omgangen – læs HÆKLEINFORMATION.
Videre hækles der halvstangmasker frem og tilbage i bagerste maskeled så der bliver en ribstruktur. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 24-25 cm, klippes tråden, men lad ca 20 cm være til montering. Sy manchetten sammen i hver maske, langs med sidste række som blev hæklet og luftmaskerækken fra starten af arbejdet, så det bliver en tube.

VANTER:
Nu hækles der videre med farven lys brunmeleret. Hækl 29-31 halvstangmasker jævnt fordelt rundt om den ene åbning på tuben – husk HÆKLEINFORMATION. Hækl 1 halvstangmaske i hver halvstangmaske. Når arbejdet måler 4 cm fra manchetten, sættes der et mærke i den 15-16 maske på omgangen. Tag ud til tommelfingerkile på hver side af masken med mærke i – læs UDTAGNINGSTIPS. Derefter tages der ud på hver side af de nye masker på hver 2.omgang totalt 4-5 gange = 37-41 halvstangmasker (= 9-11 masker til tommelfinger).
Hækle videre til vanten måler 12 cm fra manchetten.
Næste omgang hækles således:
Hækl de første 14-15 masker, spring over de næste 9-11 masker (= tommelfingermasker), hækl 1 luftmaske bag tommelfingeren, hækl de sidste 14-15 masker på omgangen = 29-31 masker. Fortsæt rundt med 1 halvstangmaske i hver maske til arbejdet måler 20-21 cm fra manchetten – prøv eventuelt vanten og hækl til ønsket længde (der er nu ca 3 cm tilbage til færdigt mål). Nu starter indtagningen øverst på vanten.
1.OMGANG: Hækl 1 omgang med halvstangmasker hvor der tages 5-7 halvstangmasker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS = 24 masker.
2.OMGANG: Hækl * 1 halvstangmaske i hver af de næste 2 halvstangmasker, hækl 2 HALVSTANGMASKER SAMMEN – læs forklaring over *, hækl fra *-* totalt 6 gange = 18 halvstangmasker.
3.OMGANG: Hækl * 1 halvstangmaske i næste halvstangmaske, hækl 2 halvstangmasker sammen *, hækl fra *-* totalt 6 gange = 12 halvstangmasker.
4.OMGANG: Hækl * 2 halvstangmasker sammen *, hækl fra *-* totalt 6 gange = 6 halvstangmasker.
Klip tråden, sy den op og ned gennem maskerne, træk sammen og hæft tråden godt. Vanten måler ca 34-35 cm inklusive manchetten. Buk manchetten ca 8 cm op.

TOMMELFINGER:
1.OMGANG: Hækl 1 kædemaske i den første af de 9-11 masker til tommelfinger, 3 luftmasker, videre hækles der 1 halvstangmaske i hver af de 8-10 næste halvstangmasker, derefter hækles der 2 halvstangmasker om luftmasken bag tommelfingeren = 10-12 halvstangmasker.
Hækl videre med halvstangmasker til tommelfingeren måler ca 4½-5 cm. Prøv eventuelt vanten og hækl til ønsket længde (der er nu ca 1 cm tilbage til færdigt mål).
Nu tages der ind således:
1.OMGANG: Hækl halvstangmaskerne sammen 2 og 2 omgangen ud = 5-6 halvstangmasker.
2.OMGANG: Hækl 1-0 halvstangmaske, halvstangmaskerne sammen 2 og 2 omgangen ud = 3-3 halvstangmasker.
Klip tråden, sy den op og ned gennem maskerne, træk sammen og hæft godt.

Hækl 1 vante til på samme måde.

Diagram

diagram measurements
diagram measurements
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 225-19

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (6)

country flag Hannah Mattsson skrev:

Hej, jag förstår inte hur jag ska hopa över maskorna vid tummen?? Tack för hjälp! 🙏🏼🙏🏼🙏🏼

29.10.2023 - 21:26

DROPS Design svarede:

Hei Hannah. Jo, du har 37-41 masker og du har økt til tommelkilen og når votten måler 12 cm fra mansjetten, skal du kun hekle selve votten. Tommelen hekler du etterpå, men du må hoppe over 9 -11 masker (som senere skal hekles til tommelen). Så hekle de første 14-15 maskene, hopp over de neste 9-11 maskene (= tommelmasker), hekle 1 luftmaske (denne blir bak tommelen), hekle de siste 14-15 maskene på omgangen. Du har nå 29-31 masker. Hekle ferdig votten etter oppskriften, klipp tråden. Nå skal du hekle tommel på de 9-11 maskene du hoppet over + 1 luftmaske. Les under TOMMEL i oppskriften. mvh DROPS Design

30.10.2023 - 13:57

country flag Christina skrev:

Hej jeg forstår ikke hvad der menes med at hækle 1 lm bag tommelfingeren?

31.01.2023 - 13:46

DROPS Design svarede:

Hej Christine, jo du hækler 1 ekstra maske imellem de andre masker indenfor tommelfingeren :)

31.01.2023 - 15:11

country flag Tess skrev:

När det ska ökas för tumkil på vantarna, hur ska det ökas? Står att det ska ökas på varje sida av de ökade maskorna, menas det att det kommer bli fler och fler maskor mellan ökningsmaskorna för varje varv? Eller ska avståndet mellan ökningsmaskorna vara samma?

11.11.2022 - 14:54

DROPS Design svarede:

Hei Tess. Øk på hver side av masken med merket i, da vil det på hver øke omgang bli: hekle 2 halvstaver i en 1 maske, hekle maske med merket og hekle 2 halvstaver i neste maske. mvh DROPS Design

14.11.2022 - 11:55

country flag Sara skrev:

Salve, ho visto i vostri modelli e sono davvero bellissimi tutti. Li vorrei creare tutti piano piano però ho un problema nel capire la spiegazione scritta... non capisco i diagrammi quando c è scritto A1 A2 Potrebbe aiutarmi? Grazie in anticipo

16.03.2022 - 11:50

DROPS Design svarede:

Buonasera Sara, i diagrammi si leggono dal basso verso l'alto e da destra a sinistra per i ferri di andata e da sinistra a destra per quelli di ritorno, oppure sempre da destra verso sinistra durante la lavorazione in tondo. Buon lavoro!

16.03.2022 - 22:51

country flag Snorre skrev:

... "sys sammen slik at de danner en tube" - TUBE ?? En tube ser da helt annerledes ut! Det engelske 'tube' heter på norsk 'rør'. Det der står overalt i drops' oppskrifter og ser dumt ut. Sendes som spørsmål, for ellers leser dere det ikke, tror jeg ...

17.12.2021 - 10:38

DROPS Design svarede:

Hei Snorre. Dumt for noen, men helt normal for andre. Ordet tubestrikk er også mye brukt i strikketermologien, slik at tube kan være enklere å skjønne enn rør i håndarbeids verden. Vi mener det er helt innenfor å bruke det ordet. Både Spørsmål og Kommentarer som blir sendt til oss blir lest, men kun Spørsmål blir besvart. mvh DROPS Design

21.12.2021 - 10:04

country flag Avely skrev:

Gingerbread mittens

04.08.2021 - 10:04