Maria skrev:
Hello. How many vertical repeats of puff stiches (A1) should it be for the size L? Judging by the photo it's only 3. But following the pattern it's 5 unless I am reading it wrong. 1) A2a 2) A2a 3) A4a 4) A4b 5) A5. Should I stop A1 after A4a is finished and just do double crochet or there are 5 vertical repeats of A1?
15.11.2019 - 22:30DROPS Design svarede:
Dear Maria, you should have also 3 puff stitches: you work 1 x A.2 in height (= 224 sts), then 1 x A.2a (= 272 sts), then 1 x A.4a (last diagram with puff stitches) then 1 x A.4b (= no puff stitches anymore) = 320 stitches. There is no puff stitches in A.5, this row will be checked. Happy crocheting!
18.11.2019 - 08:40
Camilla Jørgensen skrev:
Hej. Der står at efter endt omg. at jeg vil ende op med 209 stgm. Jeg ender med 174. Mine rapporter passer med det antal der skal være. Hvad gør jeg dog forkert. Har talt og talt. Og passer lige ind til jeg når der. Håber at kunne hjælpes er nemlig vild med den bluse. På forhånd tak / Camilla
13.11.2019 - 09:08DROPS Design svarede:
Hei Camilla! Om du følger det riktige antallet mønsterrapporter og økninger for din størrelse skal det endelige maskeantallet bli 209. Lykke til!
14.11.2019 - 11:35
Hanneke skrev:
Super! Ik kan beginnen!
09.10.2019 - 18:15
Hanneke skrev:
Ik kijk dagelijks of het patroon al online staat. Ik heb inmiddels de wol al in huis, heb zo'n zin om te beginnen.
12.09.2019 - 08:22
Anda Al Baiat skrev:
Best Drops team, I like this pattern , thank you desiner ,l like all crochet patterns special blouses, l hope you can give us the details how can l chrochet this pattern. Thank you
12.09.2019 - 00:35
Cracked Pepper#crackedpeppersweater |
|||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||
Hæklet bluse i DROPS Fabel. Arbejdet hækles oppefra og ned med hulmønster og raglan. Størrelse S - XXXL.
DROPS 207-44 |
|||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- LUFTMASKE: Om du hækler yderst på hæklenålen, vil luftmasken let blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 stangmaske er bred. MØNSTER: Diagram A.1 til A.5. HÆKLEINFO: Hver omgang starter med 3 luftmasker (erstatter første stangmaske) og omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske. Blusen hækles rundt, men arbejdet vendes for hver omgang. Dvs der hækles 1 omgang fra retsiden og 1 omgang fra vrangen gennem hele arbejdet. UD-/INDTAGNINGSTIPS: For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal man skal ud/ind over (f.eks 24 masker) og deler maskerne med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 3) = 8. Hvis der skal tages ud jævnt fordelt i dette eksempel hækles der 2 stangmasker i hver 8.stangmaske. Hvis der skal tages ind jævnt fordelt hækles i dette eksempel hver 7. og 8. Stangmaske sammen. Der tages 1 stangmaske ind ved at hækle 2 stangmasker sammen således: Hækl 1 stangmaske i/om næste stangmaske/maske, men vent med sidste gennemtræk, hækl 1 stangmaske i/om næste stangmaske/maske, men når sidste gennemtræk gøres, trækkes tråden gennem alle 3 løkker på nålen. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE: Arbejdet hækles oppefra og ned. Det hækles rundt, men for hver omgang vendes arbejdet midt bagpå. Til sidst hækles der en kant rundt om hals, ærmer og langs nederste kant på blusen. BÆRESTYKKE: Hækl 120-129-132-141-141-147 luftmasker på nål 3,5 med Fabel – læs LUFTMASKE, sæt arbejdet sammen med 1 kædemaske i første luftmaske. Starten på omgangen = midt bagpå. Læs HÆKLEINFO og hækl 1 stangmaske i hver luftmaske omgangen rundt = 120-129-132-141-141-147 stangmasker. Vend og hækl næste omgang således fra vrangen: Hækl 1 stangmaske i hver af de første 19-21-22-24-24-26 stangmasker, * hækl 2 stangmasker i næste stangmaske, 1 stangmaske i næste stangmaske *, hækl fra *-* over de næste 22 stangmasker (= totalt 11 stangmasker taget ud), 1 stangmaske i hver af de næste 38-43-44-49-49-51 stangmasker, hækl fra *-* over de næste 22 stangmasker (= 11 stangmaske taget ud), 1 stangmaske i hver af de sidste 19-21-22-24-24-26 stangmasker = 142-151-154-163-163-169 stangmasker. På næste omgang sættes der mærketråde ind i arbejdet samtidig med at der hækles, mærketrådene skal følge med videre i arbejdet for lettere at se hvor hver rapport starter og slutter. Hækl således fra retsiden: Hækl A.1 over de første 21-24-24-27-27-27 stangmasker (= 7-8-8-9-9-9 rapporter) (= halvt bagstykke). Sæt 1 mærketråd og hækl A.2a over de næste 2 stangmasker (= 1 rapport) og sæt 1 mærketråd. Hækl A.1 over de næste 12 stangmasker (= 4 rapporter). Sæt 1 mærketråd og hækl A.3 over 1 stangmaske (= 1 rapport) og sæt 1 mærketråd her. Hækl A.1 over de næste 12 stangmasker (= 4 rapporter). Sæt 1 mærketråd og hækl A.2a over de næste 2 stangmasker (= 1 rapport) og sæt 1 mærketråd (= ærme). Hækl A.1 over de næste 42-45-48-51-51-57 stangmasker (= 14-15-16-17-17-19 rapporter) (= forstykket). Sæt 1 mærketråd og hækl A.2a over de næste 2 stangmasker (= 1 rapport) og sæt 1 mærketråd. Hækl A.1 over de næste 12 stangmasker (= 4 rapporter). Sæt 1 mærketråd og hækl A.3 over 1 stangmaske (= 1 rapport) og sæt 1 mærketråd. Hækl A.1 over de næste 12 stangmasker (= 4 rapporter). Sæt 1 mærketråd og hækl A.2a over de næste 2 stangmasker (= 1 rapport) og sæt 1 mærketråd (= ærme). Hækl A.1 over de sidste 21-24-24-27-27-27 stangmasker (= 7-8-8-9-9-9 rapporter) (= halvt bagstykke). HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! STØRRELSE S OG M: Når A.1 til A.3 er hæklet 1 gang i højden, der er 200-209 stangmasker på omgangen. STØRRELSE L, XL OG XXL: På sidste omgang i A.1 til A.3 tages der 6-6-6 stangmasker ud jævnt fordelt over maskerne i diagram A.1 på forstykket – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS og 6-0-12 stangmasker jævnt fordelt over maskerne i diagram A.1 på bagstykket (= 12-6-18 stangmasker taget ud totalt). Når A.1 til A.3 er hæklet 1 gang i højden, er der 224-227-239 stangmasker på omgangen. STØRRELSE XXXL: På sidste omgang i A.1 til A.3 tages der 3 stangmasker ud jævnt fordelt over maskerne i diagram A.1 på bagstykket – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Når A.1 til A.3 er hæklet 1 gang i højden, er der 230 stangmasker på omgangen. ALLE STØRRELSER: Der er totalt 200-209-224-227-239-230 stangmasker efter sidste omgang af diagrammerne og arbejdet måler ca 5 cm i alle størrelser. STØRRELSE L, XL, XXL OG XXXL: Hækl A.1 som før, men der skal hækles således over A.2a og A.3: Diagram A.2a hækles over de 2 midterste stangmasker i hver rapport af A.2a totalt 1-1-2-2 gange til i højden (dvs A.2a er hæklet totalt 2-2-3-3 gange i højden), over de resterende masker hækles A.1 (dvs der hækles 2 rapporter af A.1 over hver A.3 på ærmerne og der hækles 2 rapporter af A.1 på hver side af hver A.2a). Når A.2a er færdig er der 272-275-335-326 stangmasker på sidste omgang. Arbejdet måler ca 8-8-12-12 cm. STØRRELSE XXXL: Hækl diagram A.2b over de 2 midterste stangmasker i hver rapport af A.2a totalt 1 gang i højden, der hækles stangmasker over de resterende masker. Når A.2b er færdig er der 374 stangmasker på sidste omgang. Arbejdet måler ca 15 cm. ALLE STØRRELSER: Der er totalt 200-209-272-275-335-374 stangmasker på omgangen og arbejdet måler ca 5-5-8-8-12-15 cm. STØRRELSE S, M, L OG XL: Hækl A.1 som før, men nu skal A.4a hækles over de midterste 2 stangmasker i hver rapport af A.2 totalt 2-2-1-1 gange i højden, de resterende masker hækles i A.1. Dvs over hver A.2 hækles der således: Hækl A.1 over 6 stangmasker (= 2 rapporter), A.4a over 2 stangmasker (= 1 rapport) og A.1 over 6 stangmasker (= 2 rapporter). For hver gang A.4a gentages i højden hækles der 8 rapporter mere af A.1 på omgangen. STØRRELSE M, L OG XL: Hækl diagram A.4b over de midterste 2 stangmasker i hver rapport af A.4a totalt 1-1-2 gange i højden, der hækles stangmasker over de resterende masker. STØRRELSE XXL OG XXXL: Hækl diagram A.4b over de midterste 2 stangmasker i hver rapport af A.2 totalt 2-2 gange i højden, der hækles stangmasker over de resterende masker. ALLE STØRRELSER: Når A.4 er færdig, er der 248-281-320-347-383-422 stangmasker på omgangen. Arbejdet måler ca 12-15-15-18-19-22 cm. Hækl diagram A.5 over de midterste 2 stangmasker i hver rapport af A.4 totalt 1 gang i højden, der hækles stangmasker over de resterende masker. Dvs over hver A.4 hækles der således: 3 stangmasker, A.5 over de næste 2 stangmasker (= 1 rapport) og 3 stangmasker. Når A.5 er færdig, er der 276-309-348-375-411-450 stangmasker på omgangen. Arbejdet måler ca 15-18-18-21-22-25 cm. Fortsæt med stangmasker over alle masker til arbejdet måler totalt 17-19-20-22-24-26 cm. Nu deles der til ryg & forstykke og ærmer således: Hækl 1 stangmaske i hver af de første 39-45-48-54-61-66 masker (= halv bagstykke), spring over de næste 57-66-75-81-84-90 stangmasker (= ærme), hækl 12 luftmasker (= under ærmet), hækl 1 stangmaske i hver af de næste 84-87-102-105-121-138 masker (= forstykke), spring over de næste 57-66-75-81-84-90 stangmasker (= ærme), hækl 12 luftmasker (= under ærmet), hækl 1 stangmaske i hver af de sidste 39-45-48-54-61-66 masker (= halv bagstykke). RYG- OG FORSTYKKE: = 186-201-222-237-267-294 masker. Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske/luftmaske til færdige mål og vend arbejdet for hver omgang som på bærestykket. Når arbejdet måler 3,5 cm fra der hvor ryg- og forstykke blev delt fra ærmerne tages der ind på hver 4.omgang således: Tag 6 stangmasker ind jævnt fordelt totalt 3-3-3-2-2-2 gange, og derefter 3 stangmasker totalt 0-0-1-0-1-1 gang = 168-183-201-225-252-279 masker. Når arbejdet måler 14 cm fra der hvor ærmerne blev delt fra ryg- og forstykke tages der ud på hver 4.omgang således: 15 stangmasker jævnt fordelt totalt 0-0-1-1-0-0 gang, 9 stangmasker jævnt fordelt totalt 3-3-3-2-4-3 gange og 6 stangmasker jævnt fordelt totalt 1-1-0-1-0-1 gang = 201-216-243-264-288-312 masker. Fortsæt at hækle stangmasker til arbejdet måler 34-34-35-35-35-35 cm fra der hvor ryg- og forstykke blev delt fra ærmerne. Arbejdet måler ca 51-53-55-57-59-61 cm fra halskanten. Derefter hækles der en kant rundt om nederste kant således fra retsiden: * Hækl 4 luftmasker, spring over ca 1 cm og hækl 1 fastmaske i næste stangmasker *, hækl fra *-* hele omgangen rundt. Klip og hæft tråden. ÆRME: Ærmet hækles ovenfra og ned. Der hækles rundt, men arbejdet vendes efter hver omgang som på bærestykket og ryg- og forstykke. Start med at hækle midt under ærmet således: Start omgangen i den 6. af de 12 luftmasker som blev hæklet under ærmet på ryg- og forstykke, videre hækles 1 stangmaske i hver luftmaske/stangmaske omgangen rundt = 69-78-87-93-96-102 stangmasker. Fortsæt at hækle stangmasker rundt og vend for hver omgang. Når ærmet måler 3,5 cm, tages der ind jævnt fordelt på hver 4. omgang således: Tag 6 stangmasker ind totalt 0-1-3-5-6-6 gange og 3 stangmasker totalt 5-6-4-2-0-0 gange = 54-54-57-57-60-66 stangmasker. Fortsæt med stangmasker til arbejdet måler 38-36-35-33-32-31 cm fra der hvor ærmet blev delt fra ryg- og forstykke (kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke). Derefter hækles der en kant rundt om ærmekanten således fra retsiden: Hækl 1 luftmaske, * 1 fastmaske i første/næste stangmaske, 4 luftmasker, spring over ca 1 cm *, hækl fra *-* rundt om hele ærmet og afslut med 1 kædemaske i første fastmaske i starten af omgangen. Klip og hæft tråden. Hækl det andet ærme på samme måde. HALSKANT: Hækl rundt, frem og tilbage over luftmaskerækken i halsen således: 1.OMGANG (= fra vrangen): Start midt bagpå, hæft tråden med 1 kædemaske i første maske, hækl 1 halvstangmaske mellem hver stangmaske over luftmaskerækken i halsen (første halvstangmaske på rækken erstattes af 2 luftmasker) = ca 120-129-132-141-141-147 halvstangmasker. 2.OMGANG (fra retsiden): Hækl 1 fastmaske i hver halvstangmaske (første fastmaske på rækken erstattes af 1 luftmaske) = ca 120-129-132-141-141-147 fastmasker. Klip og hæft tråden. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #crackedpeppersweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 11 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 207-44
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.