Mossy Trails Top#mossytrailstop |
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Strikket top i DROPS Belle. Arbejdet strikkes oppefra og ned med hulmønster og i-cord. Størrelse XS - XXXL.
DROPS 266-18 |
||||||||||||||||
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 til A.3. Vælg diagram for ønsket størrelse (gælder A.1 og A.2). Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. Diagrammerne læses fra højre mod venstre når der strikkes fra retsiden og fra venstre mod højre når der strikkes fra vrangen. MØNSTERTIPS: Når der tages ud til hals og ærmegab strikkes de nye masker løbende ind i mønsteret, dvs diagram A.3 med 7 masker glatstrik mellem hver rapport. Vent med at strikke hulmønster til der er plads til hele A.3. Når der er 7-7-8-8-8-10-12 rapporter af A.3 i bredden på forstykke/bagstykke, strikkes de resterende masker i glatstrik mod hver side. I-CORD-1: Strik 1.pind således: Strik 2 drejet ret sammen, slå om, strik som før pinden ud. Strik 2.pind således: Strik som før til der er 2 masker tilbage på pinden, tag 2 masker løst af pinden med tråden foran arbejdet. Gentag 1. og 2.pind. I-CORD-2: Strik 1.pind således: Strik 2 drejet ret sammen, slå om, strik til der er 2 masker tilbage på pinden, tag 2 masker løst af pinden med tråden foran arbejdet. Gentag 1.pind fra retsiden og vrangen. UDTAGNINGSTIPS-1: Der tages 1 maske ud indenfor 3 masker (= 2 kantmasker + 1 maske ret), i hver side af arbejdet, tag ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet og løbende ind i mønsteret. UDTAGNINGSTIPS-2: Tag 1 maske ud før 1. og 3.mærke og tag 1 maske ud efter 2. og 4.mærke. Tag ud ved at slå om. På næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- TOP – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Skuldrene strikkes frem og tilbage hver for sig frem til halsen er færdig, derefter strikkes forstykke/bagstykke hver for sig. Forstykke og bagstykke sættes sammen og ryg- og forstykke strikkes rundt til færdigt mål. Skuldersømmene sys, og til sidst strikkes der en halskant rundt. VENSTRE SKULDER (forstykke): Slå 17-19-20-20-22-22-22 masker op på rundpind 4 med DROPS Belle. Strik 1 pind ret fra vrangen og 1 pind ret fra retsiden. Nu strikkes der MØNSTER – læs forklaring over. 1.PIND (= vrangen): Strik 2 kantmasker med I-CORD-1 – læs forklaring over, A.1 over 15-17-18-18-20-20-20 masker – husk diagrammet læses fra venstre mod højre når det strikkes fra vrangen. 2.PIND (= retsiden): Strik A.1 over 15-17-18-18-20-20-20 masker og strik 2 kantmasker med I-CORD-1. Når A.1 er færdigt, gentages diagrammet. Strik til arbejdet måler ca 3-4-5-6-7-8-9 cm – sørg for at næste pind er fra vrangen. læs MØNSTERTIPS i forklaringen over før der strikkes videre. Husk at holde strikkefastheden. Nu slås der masker op på slutningen af hver pind fra vrangen således: Slå 1 maske op 3 gange, 2 masker 1 gang og 3 masker 1 gang = 25-27-28-28-30-30-30 masker. Efter sidste pind fra vrangen lægges arbejdet til side. Arbejdet måler ca 7-8-9-10-11-12-13 cm. Strik højre skulder som forklaret under. HØJRE SKULDER (forstykke): Slå 17-19-20-20-22-22-22 masker op på rundpind 4 med DROPS Belle. Strik 1 pind ret fra vrangen og 1 pind ret fra retsiden. Nu strikkes der MØNSTER – læs forklaring over. 1.PIND (= vrangen): Strik A.2 over 15-17-18-18-20-20-20 masker og strik 2 kantmasker med I-CORD-1. 2.PIND (= retsiden): Strik 2 kantmasker med I-CORD-1, A.2 over 15-17-18-18-20-20-20 masker. Når A.2 er strikket færdig, gentages diagrammet. Strik til arbejdet måler ca 3-4-5-6-7-8-9 cm – sørg for at næste pind er fra retsiden. Husk MØNSTERTIPS. Nu slås der masker op på slutningen af hver pind fra retsiden således: Slå 1 maske op 3 gange, 2 masker 1 gang og 3 masker 1 gang = 25-27-28-28-30-30-30 masker. Strik 1 pind fra vrangen så højre og venstre skulder afsluttes på samme pind i mønsteret. Arbejdet måler ca 7-8-9-10-11-12-13 cm. Nu sættes højre og venstre skulder sammen som forklaret under. FORSTYKKE: 1.PIND (= retsiden): Strik 2 kantmasker med I-CORD-2 – læs forklaring over, strik som før over højre skulder, slå 13-15-15-17-15-17-19 nye masker op til hals, strik over maskerne fra venstre skulder til der er 2 masker tilbage og strik 2 kantmasker med I-CORD-2 = 63-69-71-73-75-77-79 masker. Strik frem og tilbage med mønster som før, de nye masker i halsen strikkes ind i mønster. Når arbejdet måler 12-13-13-13-13-12-14 cm fra opslåningskanten (der er 6-6-7-8-9-11-11 cm tilbage til ærmegabet er færdig), tages der ud til ærmegab i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS-1. Noter hvilken pind i mønsteret udtagningen starter på (bruges når bagstykke skal strikkes). Tag ud på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 6-7-7-6-7-6-1 gange i hver side, derefter tages der ud på hver pind (dvs både fra retsiden og vrangen) totalt 4-4-6-10-12-18-30 gange i hver side. Der er taget ud totalt 10-11-13-16-19-24-31 gange i hver side og der er 83-91-97-105-113-125-141 masker på pinden. Arbejdet måler ca 18-19-20-21-22-23-25 cm fra skulderen. Læg forstykke til side, nu strikkes venstre og højre skulder på bagstykket som forklaret under. VENSTRE SKULDER (bagstykke): Slå 17-19-20-20-22-22-22 masker op på rundpind 4 med DROPS Belle. Strik 1 pind ret fra vrangen og 1 pind ret fra retsiden. Nu strikkes der MØNSTER – læs forklaring over. 1.PIND (= vrangen): Strik 2 kantmasker med I-CORD-1 – læs forklaring over, A.1 over 15-17-18-18-20-20-20 masker – husk diagrammet læses fra venstre mod højre når det strikkes fra vrangen. 2.PIND (= retsiden): Strik A.1 over 15-17-18-18-20-20-20 masker og strik 2 kantmasker med I-CORD-1. Når A.1 er færdigt, gentages diagrammet. Strik til arbejdet måler ca 2 cm – sørg for at næste pind er fra vrangen. Nu slås der 1 maske op til hals på slutningen af hver pind fra vrangen totalt 3 gange = 20-22-23-23-25-25-25 masker. Arbejdet måler ca 4 cm. Klip tråden og læg arbejdet til side. Nu strikkes højre skulder som forklaret under. HØJRE SKULDER (bagstykke): Slå 17-19-20-20-22-22-22 masker op på rundpind 4 med DROPS Belle. Strik 1 pind ret fra vrangen og 1 pind ret fra retsiden. Nu strikkes der MØNSTER – læs forklaring over. 1.PIND (= vrangen): Strik A.2 over 15-17-18-18-20-20-20 masker og strik 2 kantmasker med I-CORD-1. 2.PIND (= retsiden): Strik 2 kantmasker med I-CORD-1, A.2 over 15-17-18-18-20-20-20 masker. Når A.2 er strikket færdigt, gentages diagrammet. Strik til arbejdet måler ca 2 cm – sørg for at næste pind er fra retsiden. Husk MØNSTERTIPS. Nu slås der 1 maske op til hals på slutningen af hver pind fra retsiden totalt 3 gange = 20-22-23-23-25-25-25 masker. Strik 1 pind fra vrangen så højre og venstre skulder afsluttes på samme pind i mønsteret. Arbejdet måler ca 4 cm. Nu sættes højre og venstre skulder sammen som forklaret under. BAGSTYKKE: 1.PIND (= retsiden): Strik 2 kantmasker med I-CORD-2, strik som før over højre skulder, slå 23-25-25-27-25-27-29 masker op til hals, strik over maskerne fra venstre til der er 2 masker tilbage og strik 2 kantmasker med I-CORD-2 = 63-69-71-73-75-77-79 masker. Strik frem og tilbage med mønster som før, de nye masker i halsen strikkes ind i mønster. Når arbejdet måler 12-13-13-13-13-12-14 cm fra opslagskanten (der er 6-6-7-8-9-11-11 cm tilbage til ærmegabet er færdig), tages der ud til ærmegab i hver side – husk UDTAGNINGSTIPS-1 og sørg for at udtagningen starter på samme pind i mønsteret som på forstykket. Tag ud på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 6-7-7-6-7-6-1 gange i hver side, derefter tages der ud på hver pind (dvs både fra retsiden og vrangen) totalt 4-4-6-10-12-18-30 gange i hver side. Der er taget ud totalt 10-11-13-16-19-24-31 gange i hver side og der er 83-91-97-105-113-125-141 masker på pinden. Arbejdet måler ca 18-19-20-21-22-23-25 cm fra skulderen. Nu sættes bagstykke og forstykke sammen som forklaret under. RYG & FORSTYKKE: Strik over bagstykket som før, slå 13-15-17-19-21-23-25 nye masker op (= i siden), strik over forstykket som før og slå 13-15-17-19-21-23-25 nye masker op (= i siden) = 192-212-228-248-268-296-332 masker. Mønsteret fortsætter som før, samtidig med at der på næste omgang tages masker ind i overgangene til maskerne som blev slået op i siderne. Dette gøres for at undgå at overgangene bliver løse (kantmaskerne strikkes ret). Strik således: Strik over bagstykke til der er 1 maske tilbage før maskerne som blev slået op i siden, strik 2 masker ret sammen, strik vrang over de næste 11-13-15-17-19-21-23 masker, strik 2 masker ret sammen, strik over forstykket til der er 1 maske tilbage på forstykket, strik 2 masker ret sammen, strik 11-13-15-17-19-21-23 masker vrang, strik 2 masker ret sammen = 188-208-224-244-264-292-328 masker. Fortsæt mønsteret, maskerne i siden strikkes i glatstrik. Start omgangen midt i de nye masker som blev slået op i den ene side. Sæt 4 mærker i arbejdet: Sæt 1.mærke i retmasken før 1.rapport af A.3 på bagstykke, sæt 2.mærke i retmasken efter sidste rapport af A.3 på bagstykke, sæt 3.mærke i retmasken før 1.rapport af A.3 på forstykke og sæt 4.mærke i retmasken efter sidste rapport af A.3 på forstykke. Når arbejdet måler 6-7-8-8-8-8-8 cm fra der hvor arbejdet blev sat sammen, tages der ud i siderne - læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således ca hver 12.-13.-13-.9.-9.-9.-9.cm totalt 2-2-2-3-3-3-3 gange = 196-216-232-256-276-304-340 masker. Strik til arbejdet måler 31-33-34-35-36-37-38 cm fra delingen – afslut efter 1.omgang i A.3. Luk løst af med ret. Toppen måler ca 49-52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen. MONTERING: Sy skuldersømmene. HALSKANT: Strik ca 76 til 104 masker op med DROPS Belle på rundpind 3,5 rundt i halsen. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) til halskanten måler 1½-1½-1½-2-2-2-2 cm, luk af med ret over ret og vrang over vrang. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #mossytrailstop eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 17 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
||||||||||||||||
Kommentere opskrift DROPS 266-18
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.