Ribs and Roses Cardigan#ribsandrosescardigan |
|
![]() |
![]() |
Strikket cardigan i 1 tråd DROPS Air og 1 tråd DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med sadelskulder, i-cord og patent. Størrelse XS - XXXL.
DROPS 264-4 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen. STRIKKETIPS: Når maskerne skal tælles, skal omslagene ikke tælles som egne masker. PATENT (frem og tilbage – gælder bærestykket og ryg- og forstykke): 1.PIND (= vrangen): * strik 1 maske ret, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, afslut med 1 maske ret. 2.PIND (= retsiden): * slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik omslaget og den løse maske ret sammen *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, afslut med slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang. 3.PIND (= vrangen): * strik omslaget og den løse maske ret sammen, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang *, strik fra *-* til der er slå om og 1 maske tilbage, strik omslaget og den løse maske ret sammen. EFTER 3.PIND: Gentag 2. og 3. pind. UDTAGNINGSTIPS: Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag 2 masker ud i retmasken og omslaget ved at strikke 3 masker i masken og omslaget således: Strik masken og omslaget ret sammen, men vent med at løfte masken og omslaget af venstre pind, slå om højre pind og strik samme maske og omslag ret sammen én gang til (= 2 masker taget ud). Nu løftes maskerne af venstre pind. Videre strikkes de nye masker i patent, men de nye masker mangler omslag på næste pind og derfor strikkes maskerne alene første gang de strikkes. Der tages altid ud i den retmaske som er nærmest mærket. FORKANT MED I-CORD: STARTEN AF PINDEN: Strik forkanten således (= 7 masker): Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret og 5 masker retstrik. SLUTNINGEN AF PINDEN: Strik forkanten således (= 7 masker): Strik til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 5 masker retstrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret. Strik på samme måde både fra retsiden og fra vrangen. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 5 masker tilbage på pinden således: 1.PIND (= retsiden): Slå om, strik 2 ret sammen, 1 ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, 1 ret. 2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før og strik omslaget ret, så der bliver et knaphul. Første knaphul lukkes når forkanten måler 8-9-9-8-8-8½-9 cm. Derefter lukkes de 4-4-4-5-5-5-5 næste knaphuller med ca 8-9-9-8-8-8½-9 cm mellem hvert knaphul. Nederste knaphul placeres i overgangen mellem patent og rib, nederst på ryg- og forstykke. De sidste 2 knaphuller lukkes når halskanten strikkes, luk første knaphul på første pind fra retsiden på halskanten, andet knaphul lukkes når halskanten måler 8-8-8-8-9-9-9 cm. PATENT (rundt - gælder ærmerne): 1.OMGANG: Fortsæt fra hvor der blev strikket 5-7-7-9-9-9-13 masker op under ærmet og strik over maskerne fra bærestykket således: * Strik omslaget og den løse maske ret sammen, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang *, strik fra *-* omgangen ud til masken midt under ærmet. Videre strikkes de nye masker under ærmet i patent, men vær opmærksom på at de nye masker mangler omslag første gang de strikkes. 2.OMGANG: * Slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik omslaget og den løse maske vrang sammen *, strik fra *-* omgangen ud. 3.OMGANG: * Strik omslaget og den løse maske ret sammen, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang *, strik fra *-* omgangen ud. EFTER 3.OMGANG: Gentag 2. og 3.omgang. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og frem og tilbage på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op langs halsen, og halskanten strikkes frem og tilbage. BÆRESTYKKE: Slå 53-53-53-53-55-55-55 masker op på rundpind 5,5 med 1 tråd DROPS Air og 1 tråd DROPS Kid-Silk. Strik 1.pind i PATENT (frem og tilbage) med 1 kantmaske RETSTRIK i hver side – læs forklaring over (= vrangen). Nu sættes der 4 mærker på pinden, mærkerne sættes mellem 2 masker således, dette gøres uden at pinden strikkes: Tæl 3 masker (= venstre forstykke), sæt 1 mærke før næste maske, tæl 13 masker (= sadelskulder), sæt 1 mærke før næste maske, tæl 21-21-21-21-23-23-23 masker (= bagstykke), sæt 1 mærke før næste maske, tæl 13 masker (= sadelskulder), sæt 1 mærke før næste maske, tæl 3 masker (= højre forstykke), sæt 1 mærke før næste maske. Læs STRIKKETIPS og fortsæt at strikke frem og tilbage fra 2.pind med patent og med 1 maske retstrik i hver side, SAMTIDIG skal der tages ud til både SADELSKULDER og HALS som forklaret under – læs derfor de 2 næste afsnit før der strikkes videre. Husk at holde strikkefastheden. SADELSKULDERUDTAGNING: Når der er strikket totalt 3 pinde frem og tilbage med patent (= næste pind skal strikkes fra retsiden), tages der 2 masker ud i retmasken og omslaget på hver side af de 13 sadelskuldermasker - læs UDTAGNINGSTIPS (= 8 nye masker pr udtagningspind). Tag ud således på hver 4. pind (dvs på hver 2.pind med synlige patentmasker i højden) totalt 4 gange i højden. OBS! Hver gang der tages ud skal der blive flere og flere masker på forstykkerne og på bagstykket – der skal altid være 13 masker på hver sadelskulder, maskeantallet på forstykket og bagstykket øger. Der skal altid tages ud i den nye retmaske som er nærmest mærket. HALS: SAMTIDIG når der skal tages ud til sadelskulder den 2.gang i højden, starter udtagningen til hals foran således: Tag 2 masker ud i hver side mod midt foran– husk UDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ud, dvs 2 på hvert forstykke). Udtagningen gøres i patentmasken (= retmasken + omslaget) indenfor 1 kantmaske retstrik og 1 vrangmaske mod midt foran – så der bliver 1 vrangmaske mellem udtagningen til hals og kantmasken mod midt foran. Tag ud til hals hver 8.pind (dvs på hver 4.pind med synlige patentmasker i højden) totalt 2 gange. Der skal altid tages ud i retmasken så der bliver 1 vrang + 1 kantmaske mod midt foran. Der er nu taget ud 4 gange til sadelskulder og 2 gange i hver side til hals. Afslut med en pind fra vrangen, på slutningen af denne pind slås der 12 nye masker op. Vend arbejdet, strik 7 MASKER FORKANT MED I-CORD – læs forklaring over, strik patent som før og slå 12 nye masker op på slutningen af denne pind = 117-117-117-117-119-119 masker. Udtagningerne til hals er nu færdige, udtagningerne til sadelskulder fortsætter som forklaret under. Fortsæt med patent og 7 kantmasker i hver side, og tag ud som før til der er taget ud totalt 9-10-11-11-12-12-13 gange til sadelskulder, dvs der tages 8 masker ud på hver 4.pind. OBS! Samtidig når forkanten måler 8-9-9-8-8-8½-9 cm starter aflukningen til KNAPHUL – læs forklaring over. Der er nu 157-165-173-173-183-183-191 masker på pinden, 37-39-41-41-43-43-45 masker på hvert forstykke, 57-61-65-65-71-71-75 masker på bagstykket og 13 masker på hver sadelskulder. ÆRMEUDTAGNING: Der skal nu kun tages ud på ærmerne. Der skal tages ud i samme retmaske + omslag som før, men de nye masker skal nu komme på ærmerne, ikke på ryg- og forstykke. Flyt mærkerne som sidder i arbejdet til den anden side af retmasken der tages ud i. Der skal altid tages ud i den nye retmaske som er nærmest mærket. Fortsæt med patent og forkanter som før, der tages 2 masker uf i retmasken og omslaget på hver side af de 13 sadelskuldermasker – for hver gang der tages ud bliver der flere og flere masker på ærmet (= maskerne fra sadelskulderen), maskeantallet på forstykkerne og bagstykket skal være det samme. Tag ud således på hver 8. pind (dvs på hver 4. pind med synlige patentmasker i højden) totalt 6-7-8-8-9-10-10 gange i højden = 205-221-237-237-255-263-271 masker. Ærme-udtagningen måler ca 13-16-18-18-20-22-22 cm. UDTAGNING RYG & FORSTYKKE: Der skal nu kun tages ud på forstykkerne/bagstykket. Der skal tages ud i samme retmaske + omslag som før, men de nye masker skal nu komme på ryg- og forstykke, ikke på ærmerne. Flyt mærkerne som sidder i arbejdet til den anden side af retmasken der tages der ud i. Der skal altid tages ud i den nye retmaske som er nærmest mærket. Fortsæt med patent og forkant som før, der tages 2 masker ud i retmasken i hver side af forstykkerne / bagstykket – for hver gang der tages ud bliver det flere og flere masker på forstykkerne /bagstykket, udtagningen på ærmet er færdig. Tag ud således på hver 4. pind (dvs på hver 2.pind med synlige patentmasker i højden) totalt 1-1-1-2-2-3-4 gange i højden = 213-229-245-253-271-287-303 masker. Arbejdet måler nu ca 19-22-24-25-27-30-31 cm målt yderst på ærmet når tøjet ligger bukket ved skulderen (mål inklusive sadelskulderen = halve sadelskulderen er ca 5 cm + ca 14-17-19-20-22-25-26 cm nedad på ryg- og forstykke langs ærmegabet). Måler arbejdet mindre end dette fortsættes der med forkanter og patent uden udtagninger til rigtigt mål. Sidste pind strikkes fra vrangen. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste pind strikkes fra retsiden, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 39-41-43-45-47-49-53 masker som før (= forstykke), sæt de næste 37-41-45-45-49-53-53 masker på en tråd til ærme, slå 5-7-7-9-9-9-13 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 61-65-69-73-79-83-91 masker som før (= bagstykke), sæt de næste 37-41-45-45-49-53-53 masker på en tråd til ærme, slå 5-7-7-9-9-9-13 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), og strik de sidste 39-41-43-45-47-49-53 masker som før (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 149-161-169-181-191-199-223 masker. Strik patent og forkanter som før til arbejdet måler 52-54-55-57-59-61-63 cm fra øverste punkt på skulderen (ind mod halsen). På næste pind fra retsiden starter ribben. Skift til rundpind 4. Strik første pind således fra retsiden: Strik forkanten som før * strik vrangmasken vrang, slå om, strik omslaget og retmasken ret sammen *, strik fra *-* til der er 8 masker tilbage, strik 1 vrang, slå om, strik forkanten som før = 217-235-247-265-280-292-328 masker. Næste pind strikkes således fra vrangen: Strik forkanten som før, * strik 1 ret, strik omslaget ret, strik 1 vrang *, strik fra *-* til der er 9 masker tilbage, strik 1 ret, strik omslaget ret, afslut med forkanten som før. Strik rib (= 2 vrang / 1 ret) med forkant i hver side som før. Når ribben måler 4-4-5-5-5-5-5 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Cardiganen måler 56-58-60-62-64-66-68 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 37-41-45-45-49-53-53 masker fra den ene tråd på rundpind 5,5. Start med at strikkes 1 maske op i hver af de 5-7-7-9-9-9-13 masker som blev slået op under ærmet = 42-48-52-54-58-62-66 masker. For at patentmaskerne skal gå pænt over på ærmerne strikkes første omgang rundt således: Fortsæt fra hvor der blev strikket 5-7-7-9-9-9-13 masker op under ærmet, * strik omslaget og den løse maske ret sammen, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang *, strik fra *-* omgangen ud - vær opmærksom på at de nye masker mangler omslag første gang de strikkes. Strik videre med PATENT RUNDT – læs forklaring over, til ærmet måler 35-32-28-29-26-25-24 cm fra delingen – sørg for at sidste omgang som strikkes, er den hvor omslagene strikkes vrang sammen. Skift til strømpepinde 4 og strik 1.omgang således: * Strik omslaget og retmasken ret sammen, strik 1 vrang *, strik fra *-* omgangen ud. Strik rib (= 1 ret / 1 vrang) således: Strik ret over ret og vrang over vrang Når ribben måler 4-4-5-5-5-5-5 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 39-36-33-34-31-30-29 cm fra delingen. HALSKANT: Strik ca 113 til 121 masker op (skal være et ulige antal) rundt i halsen på rundpind 4 – sørg for at der strikkes 1 maske i hver maske fra forkanterne. Strik første pind således fra vrangen: 7 kantmasker som før, strik rib (= 1 vrang / 1 ret), strik til der er 8 masker tilbage, strik 1 vrang og 7 kantmasker som før. Strik rib (1 ret/ 1 vrang) med forkant i hver side – husk de 2 sidste aflukninger til knaphul. Når ribben måler 16-16-16-16-17-17-17 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forkant. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #ribsandrosescardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 24 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 264-4
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.