Kickie skrev:
Kan jag få detta mönster utskrivet? Jag är bra på att virka men kan inte läsa diagram.
25.03.2025 - 14:10DROPS Design svarede:
Hej Kickie. Vi har dessvärre inte möjlighet att skriva ut det, men se gärna på denna lektion som handlar om hur du läser ett virkdiagram så kommer du säkert klara det! Mvh DROPS Design
26.03.2025 - 08:04
Babeth skrev:
Bonjour Je ne comprends pas pourquoi nous travaillons en aller retour puisque nous fermons le cercle de mailles au premier rang Merci
02.12.2024 - 16:15DROPS Design svarede:
Bonjour Babeth, crocheter alternativement sur l'endroit et sur l'envers permet de garder le début des tours en ligne droite au milieu dos. Bon crochet!
03.12.2024 - 08:46
Asbjørg skrev:
Er det slik at man syr sammen arbeidet i ryggen og under ermene til slutt? I og med at arbeidet hekles fram og tilbake?
13.11.2024 - 12:39DROPS Design svarede:
Hei Asbjørg. Nei, du hekler frem og tilbake, men på slutten av omgangene hekles det 1 kjedemaske i den 3.luftmaskene fra begynnelsen av omgangen før arbeidet snus slik at neste omgang kan hekles fra den andre siden av arbeidet. Du hekler altså midt bak sammen hver gang du snur arbeidet. mvh DROPS Design
18.11.2024 - 11:52
Flo skrev:
Bonjour y a t il sur le site des leçons ou on peut apprendre à faire un raglan au crochet ou des modèles pas à pas ?j'appréhende pour me lancer Merci
18.10.2024 - 11:56DROPS Design svarede:
Bonjour Flo, vous trouverez ici des vidéos qui montrent comment crocheter un empiècement/un raglan, mais il faudra toujours vous référer aux explications pour ce qui est du nombre de mailles, de la façon d'augmenter etc... Bon crochet!
18.10.2024 - 15:49
Caramel Apple#caramelapplesweater |
||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||
Hæklet bluse i DROPS Daisy. Arbejdet hækles oppefra og ned med raglan. Størrelse S - XXXL.
DROPS 255-37 |
||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 til A.7. OBS! Diagrammerne læses fra højre mod venstre fra retsiden og fra venstre mod højre fra vrangen. LUFTMASKE: Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 stangmaske er bred. HÆKLEINFORMATION: Hver omgang begynder med 3 luftmasker, disse erstatter første stangmaske. På slutningen af omgangen hækles der 1 kædemaske i den 3.luftmaske fra begyndelsen af omgangen, før arbejdet vendes, så næste omgang kan hækles fra den anden side af arbejdet. Omgangene hækles skiftevis fra retsiden og fra vrangen, diagrammerne læses derfor skiftevis fra højre og venstre. Starten på omgangen er midt bagpå på blusen. HÆKLETIPS: Ønsker man at starten på omgangen skal være i overgangen mellem bagstykke og højre ærme (i stedet for midt bagpå), kan der hækles således: Start med at hækle A.2 (= mellem højre ærme og bagstykke, diagrammerne læses fra højre mod venstre), hækl A.1 over maskerne til ærme, hækl A.3, hækl A.1 over maskerne på forstykke, hækl A.2, hækl A.1 over maskerne til ærme, hækl A.3, hækl A.1 over maskerne på bagstykke. Afslut omgangen med 1 kædemaske i første maske i A.2. Vend arbejdet. Fra vrangen skal diagrammerne læses fra venstre mod højre. For at omgangens begyndelse skal være i overgangen mellem ryg & forstykke og ærme så skal der på slutningen af hver omgang hækles kædemasker frem til stangmasken før udtagningen i A.2 før arbejdet vendes. Udtagningen i A.2 (= mellem højre ærme og bagstykke) gøres på slutningen af omgangen fra vrangen og på begyndelsen af omgangen fra retsiden. OBS! Vær ekstra nøje når arbejdet deles op til ryg & forstykke og ærmer, brug mærketråde og sørg for at ærmerne bliver placeret symmetrisk på hver side af blusen. 2 STANGMASKER SAMMEN: Når udtagningerne på bærestykket er færdige, hækles der således om hver luftmaskebue: * Slå om, stik nålen om luftmaskebuen, hent tråden, slå om og træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 2 gange, slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen. INDTAGNINGSTIPS: Der tages ind på begyndelsen og slutningen af omgangen/rækken således: Hækl den første stangmaske som før (dvs 3 luftmasker som erstatter første stangmaske), hækl de 2 næste stangmasker sammen således: * Slå om, stik nålen gennem næste maske og hent tråden, slå om og træk tråden gennem 2 løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 2 gange, der er 3 løkker på nålen. Slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 maske taget ind). Hækl som før til der er 3 stangmasker tilbage på slutningen af omgangen, tag 1 stangmaske til ind på samme måde og hækl 1 stangmaske i sidste stangmaske på omgangen. Der er taget 2 masker ind på omgangen. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Bærestykke hækles frem og tilbage fra midt bagpå, omgangene hækles skiftevis fra retsiden og fra vrangen, og der hækles oppefra og ned. Når bærestykket er hæklet færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke hækles færdig nedad frem og tilbage som før, ærmerne er sat på vent. Derefter hækles ærmerne frem og tilbage på samme måde. Til sidst hækles der en kant rundt i halsen. Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information. BÆRESTYKKE: Læs HÆKLEINFORMATION og LUFTMASKE i forklaringen over. Brug DROPS Daisy og hæklenål 4, hækl 88-92-96-100-104-108 luftmasker og sæt luftmaskerne sammen til en ring med 1 kædemaske i 1.luftmaske. Læs HÆKLETIPS i forklaring over. 1.OMGANG hækles fra retsiden således: Hækl A.1 over 12-13-14-13-14-15 luftmasker (= halvt bagstykke), A.2 i næste luftmaske (= raglan), A.1 over 18-18-18-22-22-22 luftmasker (= ærme), A.3 i næste luftmaske (= raglan), A.1 over 24-26-28-26-28-30 luftmasker (= forstykke), A.2 i næste luftmaske (= raglan), A.1 over 18-18-18-22-22-22 luftmasker (= ærme), A.3 i næste luftmaske (= raglan), A.1 over 12-13-14-13-14-15 luftmasker (= halvt bagstykke). Efter første omgang er det 92-96-100-104-108-112 stangmasker og 4 luftmaskebuer på rækken. Sæt et mærke efter 46-48-50-52-54-56 stangmasker = ca midt foran) – arbejdet måles videre herfra. Vend arbejdet. Fortsæt frem og tilbage således til A.2 og A.3 er hæklet færdig. Der er 124-128-132-136-140-144 stangmasker og 4 luftmaskebuer på rækken, maskerne er fordelt således mellem luftmaskebuerne: 26-26-26-30-30-30 stangmasker til hvert ærme og 36-38-40-38-40-42 stangmasker til bagstykke/forstykke. Husk at holde hæklefastheden. Nu hækles der videre og tages ud som vist i A.4 over A.2 og A.5 over A.3, hækl således totalt 12-12-11-15-17-20 gange i højden, dvs der er hæklet totalt 16-16-15-19-21-23 omgange fra begyndelsen af arbejdet. Der er 268-272-264-316-344-384 stangmasker og 4 luftmasker på rækken, maskerne er fordelt således mellem luftmaskebuerne: 50-50-48-60-64-70 stangmasker til hvert ærme og 84-86-84-98-108-122 stangmasker til bagstykke/forstykke. Nu hækles der videre og tages ud som vist i A.6 over A.4 og A.7 over A.5, hækl således totalt 0-1-5-1-1-0 gange i højden. Der er totalt 268-280-304-324-352-384 stangmasker og 4 luftmaskebuer på rækken, maskerne er fordelt således mellem luftmaskebuerne: 50-52-58-62-66-70 stangmasker til hvert ærme og 84-88-94-100-110-122 stangmasker til bagstykke/forstykke. Der er nu hæklet totalt 16-17-20-20-22-24 omgange fra begyndelsen af arbejdet, og arbejdet måler ca 18-19-22-22-24-27 cm fra mærket midt foran. Hækl 1 omgang med 1 stangmaske i hver stangmaske, om hver luftmaskebue hækles der 2 STANGMASKER SAMMEN – læs forklaring over = 272-284-308-328-356-388 stangmasker. Hækl videre frem og tilbage med 1 stangmaske i hver stangmasker til bærestykket måler 19-20-23-24-26-28 cm fra mærket midt foran. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DEL ARBEJDET TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste omgang hækles, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således: Hækl A.1 over 42-44-47-50-55-61 stangmaske (= halvt bagstykke), spring over 52-54-60-64-68-72 stangmasker (= ærme), hækl 6-8-8-12-12-14 luftmasker (= i siden under ærme), hækl A.1 over 84-88-94-100-110-122 stangmasker (= forstykke), spring over 52-54-60-64-68-72 stangmasker (= ærme), hækl 6-8-8-12-12-14 luftmasker (= i siden under ærme), hækl A.1 over 42-44-47-50-55-61 stangmaske (= halvt bagstykke). Nu hækles ryg- og forstykke færdigt og ærmerne er sat på vent. RYG & FORSTYKKE: = 180-192-204-224-244-272 masker. Hækl A.1 over 42-44-47-50-55-61 stangmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de 6-8-8-12-12-14 luftmasker, hækl A.1 over 84-88-94-100-110-122 stangmasker, hækl 1 stangmaske i hver af de 6-8-8-12-12-14 luftmasker, hækl A.1 over 42-44-47-50-55-61 stangmaske = 180-192-204-224-244-272 stangmasker. Fortsæt frem og tilbage således til blusen måler ca 47-49-51-52-54-56 cm fra mærket midt foran. Blusen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned. ÆRMER: Sørg for at der startes fra retsiden eller vrangen, så strukturen som er på bærestykket fortsætter på ærmerne. Start i den 4.-5.-5.-7.-7.-8.luftmaske som blev hæklet op i siden på ryg- og forstykke – husk HÆKLEINFORMATION. Hækl 1 stangmaske i hver luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de 52-54-60-64-68-72 stangmasker som blev hoppet over på ærmet og hækl 1 stangmaske i hver af de sidste 3-4-4-6-6-7 luftmasker under ærmet, afslut omgangen med 1 kædemaske i den 3.luftmaske fra begyndelsen af omgangen = 58-62-68-76-80-86 stangmasker. Sæt en mærketråd på starten af omgangen (= midt under ærmet). Vend arbejdet. Hækl frem og tilbage med 1 stangmaske i hver maske som før. Når ærmet måler ca 3 cm tages der 1 stangmaske ind på hver side af mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS (= 2 stangmasker taget ind). Tag ind således ca hver 12.-11.-5.-3½.-3½.-3.cm totalt 4-4-7-10-10-12 gange = 50-54-54-56-60-62 stangmasker. Hækl til ærmet måler ca 47-46-44-44-43-41 cm. HALSKANT: Brug DROPS Daisy og hæklenål 4, hæft tråden med 1 kædemaske i luftmasken mellem bærestykke og højre ærme. Hækl 1 luftmaske, * spring over 1 luftmaske fra opslåningskanten og hækl 1 fastmaske i næste luftmaske, hækl 1 luftmaske *, hækl fra *-* rundt om hele halskanten, afslut med 1 kædemaske i 1.kædemaske. Klip og hæft tråden. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #caramelapplesweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 9 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 255-37
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.