NANCY LANDA skrev:
Para hacer un canes top down, sugiero que se explique con número de cadenas para empezar y luego los puntos que corresponden ; frente ,manga, espalda, manga y frente. Porque como esta escrito el patron , no se entiende como empezar porque hay varios números, pero no explica a que corresponde. Yo soy diseñadora y realizo piezas, estoy a su disposición, si requiere de mis servicios como diseñadora.
21.10.2024 - 15:23
Guyot skrev:
Bonjour, Merci pour tous les modèles ,ils sont très beaux J'aime ce modèle (gilet) mais je ne sais pas crocheter Avez vous un modèle identique au tricot Merci d'avance pour votre réponse Guylaine
21.10.2024 - 12:58DROPS Design svarede:
Bonjour Mme Guyot, retrouvez ici tous nos modèles de vestes et gilets tricotés de haut en bas avec emmanchures raglan, pensez à ajouter (ou retirer) des filtres. Si besoin. Bon tricot!
21.10.2024 - 15:46
Caramel Apple Cardigan#caramelapplecardigan |
||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||
Hæklet cardigan i DROPS Daisy. Arbejdet hækles oppefra og ned med raglan. Størrelse S - XXXL.
DROPS 255-38 |
||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 til A.9. HÆKLEINFORMATION: Hver række begynder med 3 luftmasker, disse erstatter første stangmaske. På næste række hækles den sidste stangmaske på rækken, i den 3. luftmaske på begyndelsen af forrige række. LUFTMASKE: Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 stangmaske er bred. 2 STANGMASKER SAMMEN: Når udtagningerne på bærestykket er færdige, hækles der således om hver luftmaskebue: * Slå om, stik nålen om luftmaskebuen, hent tråden, slå om og træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 2 gange, slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen. INDTAGNINGSTIPS: Der tages ind på begyndelsen og slutningen af omgangen/rækken således: Hækl 3 luftmasker (= erstatter første stangmaske), hækl de 2 næste stangmasker sammen således: * Slå om, stik nålen gennem næste maske og hent tråden, slå om og træk tråden gennem 2 løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 2 gange, der er 3 løkker på nålen. Slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 maske taget ind). Hækl som før til der er 3 stangmasker tilbage på slutningen af omgangen, tag 1 stangmaske til ind på samme måde og hækl 1 stangmaske i sidste stangmaske på omgangen. Der er taget 2 masker ind på omgangen. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Bærestykke hækles frem og tilbage fra midt foran, og der hækles oppefra og ned. Når bærestykket er hæklet færdigt, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke hækles færdig nedad og frem og tilbage, ærmerne er sat på vent. Derefter hækles ærmerne frem og tilbage, men på slutningen af rækken hækles omgangene sammen så man undgår at få en søm midt under ærmet og så ærmet får samme struktur som resten af cardiganen. Til sidst hækles der en kant rundt i halsen. Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information. BÆRESTYKKE: Læs HÆKLEINFORMATION og LUFTMASKE i forklaringen over. Brug DROPS Daisy og hæklenål 4 og hækl 100-104-108-112-116-120 luftmasker. Vend arbejdet. Første række hækles fra retsiden således: Hækl A.1 over 6 luftmasker (= forkant), A.2 over 12-13-14-13-14-15 luftmasker (= forstykke), A.3 i næste luftmaske (= raglan), A.2 over 18-18-18-22-22-22 luftmasker (= ærme), A.4 i næste luftmaske (= raglan), A.2 over 24-26-28-26-28-30 luftmasker (= bagstykke), A.3 i næste luftmaske (= raglan), A.2 over 18-18-18-22-22-22 luftmasker (= ærme), A.4 i næste luftmaske (= raglan), A.2 over 12-13-14-13-14-15 luftmasker (= forstykke) og A.5 over 6 luftmasker (= forkant). Efter første række er der 104-108-112-116-120-124 stangmasker og 4 luftmaskebuer på rækken. Sæt et mærke i starten på arbejdet indenfor forkanten mod midt foran – arbejdet måles videre herfra. Fortsæt frem og tilbage til A.3 og A.4 er hæklet færdig. Der er 136-140-144-148-152-156 stangmasker og 4 luftmaskebuer på rækken, maskerne er fordelt således mellem luftmaskebuerne: 26-26-26-30-30-30 stangmasker til hvert ærme, 24-25-26-25-26-27 stangmasker til hvert forstykke og 36-38-40-38-40-42 stangmasker til bagstykket. Husk at holde hæklefastheden. Nu hækles der videre og tages ud som vist i A.6 over A.3 og A.7 over A.4, hækl således totalt 12-12-11-15-17-20 gange i højden, der er hæklet totalt 16-16-15-19-21-23 rækker fra begyndelsen af arbejdet. Der er 280-284-276-328-356-396 stangmasker og 4 luftmasker på rækken, maskerne er fordelt således mellem luftmaskebuerne: 50-50-48-60-64-70 stangmasker til hvert ærme, 48-49-48-55-60-67 stangmasker til hvert forstykke og 84-86-84-98-108-122 stangmasker til bagstykket. Nu hækles der videre og tages ud som vist i A.8 over A.6 og A.9 over A.7, hækl således totalt 0-1-5-1-1-0 gange i højden. Der er totalt 280-292-316-336-364-396 stangmasker og 4 luftmaskebuer på rækken, maskerne er fordelt således mellem luftmaskebuerne: 50-52-58-62-66-70 stangmasker til hvert ærme, 48-50-53-56-61-67 stangmasker til hvert forstykke og 84-88-94-100-110-122 stangmasker til bagstykket. Der er nu hæklet totalt 16-17-20-20-22-24 rækker fra begyndelsen af arbejdet, og arbejdet måler ca 18-19-22-22-24-27 cm fra mærket midt foran. Hækl 1 række med 1 stangmaske i hver stangmaske, om hver luftmaskebue hækles der 2 STANGMASKER SAMMEN – læs forklaring over = 284-296-320-340-368-400 stangmasker. Hækl videre med 1 stangmaske i hver stangmaske og forkanter som før til bærestykket måler 19-20-23-24-26-28 cm fra mærket midt foran. Nu deles bærestykke til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste omgang hækles, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således: Hækl A.1/A.5 over 6 stangmasker (= forkant), hækl A.2 over 42-44-47-50-55-61 stangmaske (= forstykke), spring over 52-54-60-64-68-72 stangmasker (= ærme), hækl 6-8-8-12-12-14 luftmasker (= i siden under ærme), hækl A.2 over 84-88-94-100-110-122 stangmasker (= bagstykke), spring over 52-54-60-64-68-72 stangmasker (= ærme), hækl 6-8-8-12-12-14 luftmasker (= i siden under ærme), hækl A.2 over 42-44-47-50-55-61 stangmaske (= forstykke), hækl A.1/A.5 over 6 stangmasker (= forkant). Nu hækles ryg- og forstykke færdig og ærmerne er sat på vent. Arbejdet måles videre herfra! RYG & FORSTYKKE: = 192-204-216-236-256-284 masker. Hækl A.1/A.5 over 6 stangmasker (= forkant), hækl 1 stangmaske i hver stangmaske frem til luftmaskerne, hækl 1 stangmaske i hver af de 6-8-8-12-12-14 luftmasker, hækl 1 stangmaske i hver stangmaske frem til de næste luftmasker, hækl 1 stangmaske i hver af de 6-8-8-12-12-14 luftmasker, hækl 1 stangmaske i hver stangmaske frem til der er 6 stangmasker tilbage, hækl A.1/A.5 over de sidste 6 stangmasker (= forkant) = 192-204-216-236-256-284 stangmasker. Hækl frem og tilbage således til cardiganen måler ca 47-49-51-52-54-56 cm fra mærket midt foran. Cardiganen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned. ÆRMER: Ærmerne skal hækles skiftevis fra retsiden og vrangen for at strukturerne skal blive som på bærestykket. Start fra vrangen om sidste række på bærestykket var fra retsiden eller start fra retsiden om sidste række på bærestykket var fra vrangen. Start i den 4.-5.-5.-7.-7.-8.luftmaske som blev hæklet op i siden på ryg- og forstykke – husk HÆKLEINFORMATION. Hækl 1 stangmaske i hver luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de 52-54-60-64-68-72 stangmasker som blev hoppet over på ærmet og hækl 1 stangmaske i hver af de sidste 3-4-4-6-6-7 luftmasker under ærmet, afslut omgangen med 1 kædemaske i den 3.luftmaske fra begyndelsen af omgangen = 58-62-68-76-80-86 stangmasker. Sæt en mærketråd på starten af omgangen (= midt under ærmet). Vend arbejdet. Hækl frem og tilbage med 1 stangmaske i hver maske, omgangene afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske fra begyndelsen af omgangen før arbejdet vendes. Når ærmet måler ca 3 cm tages der 1 stangmaske ind på hver side af mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS (= 2 stangmasker taget ind). Tag ind således ca hver 12.-11.-5.-3½.-3½.-3.cm totalt 4-4-7-10-10-12 gange = 50-54-54-56-60-62 stangmasker. Hækl til ærmet måler ca 47-46-44-44-43-41 cm. HALSKANT: Brug DROPS Daisy og hæklenål 4, hæft tråden med 1 kædemaske yderst i halsen på højre forkant. Hækl 1 luftmaske, * spring over 1 luftmaske fra opslåningskanten og hækl 1 fastmaske i næste luftmaske, hækl 1 luftmaske *, hækl fra *-* langs med hele halskanten, afslut med 1 kædemaske i sidste luftmaske på venstre forkant. Klip og hæft tråden. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forkant, knapperne lukkes mellem 2 stangmasker på højre forkant. Første knap placeres ca 2 cm fra halskanten, den sidste knap placeres ca 6-6-6-5-5-5 cm op fra nederste kant på cardiganen. De resterende knapperne fordeles jævnt fordelt mellem første og sidste knap. |
||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #caramelapplecardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 7 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 255-38
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.