Lilou skrev:
Question pour les fils du modèle : DROPS 256-1 par quels fils remplacer cette couverture merci
20.05.2025 - 12:01DROPS Design svarede:
Bonjour Lilou, utilisez le convertisseur pour voir les alternatives proposées, vous pouvez utiliser 2 fils d'une autre laine du groupe B (comme Sky) - indiquez "1 fil" dans le convertisseur car on tricote ici avec 2 fils mais 1 de chaque couleur, vous aurez ainsi les quantités correspondant à chaque couleur, ou bien tricoter avec 1 seul fil DROPS Melody (groupe D) - retrouvez plus d'infos ici. Bon tricot!
20.05.2025 - 13:24
Kathie skrev:
"domino" ?? Vous devriez revoir vos traductions....
26.02.2025 - 01:01
Krisztina skrev:
Még kezdő kötő vagyok. Eddig két domino négyzetet csináltam, de kissé szabálytalan alakúak lettek. Ha odateszem pl egy papírlap egyenes széle mellé, akkor látszik, hogy a négyzet másik szára kissé felfelé elmegy. Ez amiatt lehet, mert még mindig nem elég egyenletes a feszessége a kötésnek? Vagy van valami egyéb trükk, amire a dominó négyzet kötésekor érdemes figyelni? Köszönöm.
25.02.2025 - 11:36
Marianne skrev:
Hoeveel bollen/meter heb ik nodig als ik garen gebruik uit categorie D?
12.02.2025 - 11:00DROPS Design svarede:
Dag Marianne,
Je kunt de totale looplengte van 500 gram Sky nemen en deze looplengte heb je nodig in een ander garen uit categorie D. Zie hier voor meer informatie over hoe je garens onderling vervangt.
15.02.2025 - 11:01
Jannie Jensen skrev:
Hvorfor den følgetråd, der strikkes med op? Hvad er formålet? Og kan den undværes? Tak på forhånd Jannie
11.02.2025 - 15:40DROPS Design svarede:
Hej Jannie, det er for at du let skal kunne se hvilken som er midterste maske, så hvis du ikke har problemer med det, så behøver du ikke bruge mærketråden :)
12.02.2025 - 11:24
August Evenings Blanket#augusteveningsblanket |
|
![]() |
![]() |
Strikket plaid i 2 tråde DROPS Sky. Arbejdet strikkes i dominoruder, som sys sammen og plaiden afsluttes med en i-cord kant.
DROPS 256-1 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen. RUDEFARVER: 1.RUDE: 1 tråd farven natur + 1 tråd farven kornblomstblå 2.RUDE: 1 tråd farven natur + 1 tråd farven koboltblå 3.RUDE: 1 tråd farven natur + 1 tråd farven hvid tåge 4.RUDE: 1 tråd farven natur + 1 tråd farven lys jeansblå 5.RUDE: 1 tråd farven natur + 1 tråd farven isblå 6.RUDE: 1 tråd farven natur + 1 tråd farven sand DOMINORUDE: Sæt et mærke i den midterste maske på pinden og lad mærket følge med opad i arbejdet. 1.PIND (= vrangen): Strik ret. 2.PIND (= retsiden): Strik ret til masken med mærket i, slå om, strik 1 ret (= masken med mærke i), slå om, strik ret pinden ud (= 2 masker taget ud). På næste pind strikkes omslagene ret så der bliver hul. Gentag 1. og 2.pind - der tages 2 masker ud midt på ruden på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- PLAID – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes frem og tilbage i ruder som sys sammen. Ruderne strikkes i 2 tråde og RETSTRIK – læs forklaring over. Til sidst strikkes der en i-cord kant. PLAID: Der strikkes totalt 24 ruder, der er 6 forskellige farvekombinationer og der laves 4 af hver af disse. Husk at holde strikkefastheden. RUDE: Slå 3 masker op på rundpind 5,5 med 2 tråde DROPS Sky – læs RUDEFARVER i forklaringen over. Strik DOMINORUDE – læs forklaring over. Strik til der er totalt 67 masker på pinden og sidste pind er strikket fra vrangen. Næste pind skal strikkes fra retsiden (dvs med udtagning). Skift til 2 tråde i farven natur. Strik 2 pinde med domino som før = 69 masker. Luk lidt løst af med ret – for at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag på hver side af masken med mærke, omslagene lukkes af som almindelige masker. Ruden måler ca 23 x 23 cm. MONTERING: Når der er lavet 4 ruder i hver af de 6 farvekombinationer, lægges ruderne ud som vist i diagram A.1. Læg ruderne samme vej og med retsiden op. Sy ruderne sammen, sy i yderste led af maskerne – sørg for at sømmen ikke strammer arbejdet. I-CORD KANT: Når alle ruder er syet sammen, er der en kant i farven natur langs med 1 langside og 1 kortside af plaiden. Nu skal der laves en i-cord kant langs med de 2 andre sider så der også bliver en kant i farven natur her. Start fra retsiden i hjørnet ved overgangen fra en af kanterne som allerede er naturfarvet. Brug rundpind 5,5 og 2 tråde i farven natur og strik således: 1.PIND (= retsiden): Slå 2 masker op på pinden – vend ikke arbejdet. Strik 1 maske op i hjørnet af ruden, skub de 3 masker til den anden ende af pinden uden at vende arbejdet (så der kan strikkes en gang til fra den samme side). 2.PIND (= retsiden): Strik 1 masker ret, strik 2 masker drejet ret sammen, strik 1 maske op fra ruden – strik ca 1 maske op mellem hver 2.maske retstrik eller 1 maske i hver maske, skub de 3 masker til den anden enden af pinden uden at vende arbejdet. Gentag 2.PIND til der er strikket frem til hjørnet på plaiden. Sørg for at kanten ikke bliver for stram eller for løs – bliver den for stram skiftes der til tykkere pinde, bliver den for løs skiftes der til tyndere pinde. Nu strikkes der således for at hjørnet ikke skal blive for stramt: Strik 1 pind ret over de 3 masker som er på pinden, skub de 3 masker til den anden ende af pinden uden at vende arbejdet. Strik 1 pind som 2.PIND. Strik 1 pind ret over de 3 masker som er på pinden, skub de 3 masker til den anden ende af pinden uden at vende arbejdet. Strik videre som 2.PIND til der er strikket langs med hele næste side og frem til det sidste hjørne. Luk de 3 sidste masker af med ret - sy maskerne fast til den naturfarvede kant nederst i hjørnet. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #augusteveningsblanket eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 15 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 256-1
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.