Playful Petals#playfulpetalstop |
||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||
Strikket bluse med korte ærmer i DROPS Safran. Arbejdet strikkes med hulmønster. Størrelse S - XXXL.
DROPS 220-24 |
||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes rundt således): Dvs strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang. RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Sørg for at udtagningerne gøres på en omgang uden mønster, dvs på en lige omgang i diagrammet. Strik frem til masken med mærke i, slå om, strik 1 ret (= masken med mærke i), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind nedenfra og op til ærmegabene. Derefter strikkes bagstykket og forstykket frem og tilbage på rundpind hver for sig til færdigt mål. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind nedenfra og op til ærmegabet, derefter strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind til færdigt mål. Arbejdet sys sammen som forklaret i opskriften. Til sidst strikkes der en halskant. RYG & FORSTYKKE: Slå 224-240-256-288-304-336 masker op på rundpind 2,5 med Safran. Strik 6 omgange retstrik – læs forklaring over. Skift til rundpind 3,5. Strik 1 omgang glatstrik. Videre strikkes A.1 rundt (= 28-30-32-36-38-42 rapporter à 8 masker). Sæt 1 mærke i 2.maske på omgangen, og 1 mærke i 114.-122.-130.-146.-154.-170.maske på omgangen. Lad mærkerne følge med videre i arbejdet – mærkerne markerer siderne på ryg- og forstykke. Fortsæt mønsteret. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 29-30-31-32-33-34 cm, lukkes der af til ærmegab i hver side. Sørg for at næste omgang er en lige omgang i diagrammet (dette er vigtigt for at undgå at strikke mønster fra vrangen når bagstykket og forstykket skal strikkes frem og tilbage), og strik næste omgang således: Start 2-3-3-4-4-4 masker før masken med mærke i på begyndelsen af omgangen, luk 5-7-7-9-9-9 masker af til ærmegab (mærket sidder i den midterste af disse 5-7-7-9-9-9 masker), strik som før til der er 2-3-3-4-4-4 masker tilbage før næste maske med mærke i, luk 5-7-7-9-9-9 masker af til ærmegab og strik som før omgangen ud. Bagstykket og forstykket strikkes videre hver for sig. BAGSTYKKE: = 107-113-121-135-143-159 masker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage og luk af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 1-1-1-2-2-3 gange, 2 masker 2-3-3-4-4-6 gange og 1 maske 4-4-4-6-6-7 gange i hver side = 85-87-95-95-103-103 masker. OBS: De masker som ikke går op i hulmønsteret i hver side når der lukkes af til ærmegab, strikkes i glatstrik. Når alle masker er lukket af, fortsættes mønsteret så langt det går ud mod hver side, og med 1 kantmaske RETSTRIK i hver side – læs forklaring over. Når arbejdet måler 46-48-50-52-54-56 cm, lukkes de midterste 49-51-51-51-51-51 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Strik videre som før og luk 2 masker af på næste pind fra halsen = 16-16-20-20-24-24 masker tilbage på skulderen (maskerne som ikke går op i hulmønsteret strikkes i glatstrik). Strik videre til arbejdet måler 48-50-52-54-56-58 cm. Luk af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. FORSTYKKE: = 107-113-121-135-143-159 masker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage og luk af til ærmegab på begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 1-1-1-2-2-3 gange, 2 masker 2-3-3-4-4-6 gange og 1 maske 4-4-4-6-6-7 gange i hver side = 85-87-95-95-103-103 masker. OBS: De masker som ikke går op i hulmønsteret i hver side når der lukkes af til ærmegab, strikkes i glatstrik. Når alle masker er lukket af, fortsættes mønsteret så langt det går ud mod hver side, og med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 41-43-45-46-48-50 cm, sættes de midterste 35-37-37-37-37-37 masker på en tråd til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Strik videre som før og luk af til hals på begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 3 masker af 1 gang, 2 masker 2 gange og 1 maske 2 gange = 16-16-20-20-24-24 masker tilbage på skulderen (maskerne som ikke går op i hulmønsteret strikkes i glatstrik). Strik videre til arbejdet måler 48-50-52-54-56-58 cm. Luk af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. ÆRMER: Slå 64-72-80-88-96-104 masker op på strømpepinde eller lille rundpind 2,5 med Safran. Strik 6 omgange retstrik. Skift til strømpepinde eller lille rundpind 3,5. Strik 1 omgang glatstrik. Videre strikkes A.1 rundt (= 8-9-10-11-12-13 rapporter à 8 masker). Sæt 1 mærke i 2.maske på omgangen. Lad mærket følge med i arbejdet – mærket markerer midt under ærmet. Fortsæt mønsteret. SAMTIDIG når ærmet måler 2 cm, tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 1.-1.-1.-1½.-1½.-1½.cm totalt 6-5-4-4-3-2 gange = 76-82-88-96-102-108 masker (maskerne som ikke går op i hulmønsteret midt under ærmet strikkes i glatstrik). Når ærmet måler 9-9-9-8-8-6 cm, lukkes der af til ærmegab midt under ærmet. Sørg for at næste omgang er en ulige omgang i A.1, start 2-3-3-4-4-4 masker før masken med mærke i, luk 5-7-7-9-9-9 masker af (mærket sidder i den midterste af disse 5-7-7-9-9-9 masker), og strik som før omgangen ud. Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før, og luk af til ærmekuppel i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 1-1-1-1-1-1 gang, 2 masker 3-3-3-2-2-2 gange og 1 maske 8-8-8-12-12-15 gange i hver side. Videre lukkes der 2 masker af i hver side til ærmet måler 19-19-19-20-20-20 cm. Luk 3 masker af 1 gang i hver side. Luk derefter de resterende masker af. Ærmet måler ca 20-20-20-21-21-21 cm fra toppen og ned. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy ærmerne i indenfor 1 kantmaske i retstrik på forstykket/bagstykket. HALSKANT: Start fra retsiden på den ene skulder og strik ca 120 til 132 masker op rundt i halsen (inklusive maskerne på tråden foran) på lille rundpind 2,5 med Safran. Strik 1 omgang vrang, 1 omgang ret, 1 omgang vrang, 1 omgang ret og 1 omgang vrang. Luk af med ret. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #playfulpetalstop eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 33 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 220-24
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.