Hvordan strikkes en speciel snoning uden snoningspind
I denne DROPS video viser vi hvordan vi strikker en snoning lidt ud over det sædvanlige. Slå et antal masker op som kan deles med 9+2 + 2 (= 1 maske i hver side). Vi har slået 18+2 +2 masker op = 2 snoninger. Kantmaskerne strikkes ret i hver side på hver pind.
1 PIND (retsiden):
Strik 1 kantmaske, * 2 vrang, 2 ret, 3 ret i næste maske, 1 ret, 3 ret i næste maske, 2 ret *, gentag *-* 1 gang til, 2 vrang og 1 kantmaske.
2.PIND (vrangen):
Strik 1 kantmaske, * 2 ret, 2 vrang, læg tråden foran arbejdet og løft de næste 7 masker over til højre pind, 2 vrang *, gentag *-* 1 gang til, 2 ret og 1 kantmaske.
3.PIND:
Strik 1 kantmaske, * 2 vrang, slip de 2 næste masker af venstre pind (læg dem bagpå), sæt de 3 næste masker på højre pind, sæt de 2 løse masker tilbage på venstre pind, sæt de 3 masker på højre pind tilbage til venstre pind og strik disse drejet ret sammen, strik 3 ret, slip de 3 næste masker af venstre pind (læg dem foran), sæt de 2 næste masker på højre pind, sæt de 3 løse masker tilbage på venstre pind, sæt de 2 masker på højre pind tilbage til venstre pind, 2 ret, 3 drejet ret sammen *, gentag *-* 1 gang til, 2 vrang og 1 kantmaske .
4. PIND:
Strik 1 kantmaske, 2 ret, * 3 vrang, løft næste maske over til højre pind, 3 vrang, 2 ret *, gentag *-* 1 gang til og strik 1 kantmaske.
Gentag pind 1.-4. til ønsket længde.
Vi bruger garnet DROPS Snow i videoen. Du skal læse beskrivelsen ovenfor i tillæg til at se videoen.