DROPS Super Sale - SPAR 30% på 5 fantastiske garner!

Lær at strikke

Lær at strikke med vores omfattende samling af instruktionsvideoer. Fra at mestre de mest grundlæggende masker til at skabe avancerede blondemønstre, vores videoer dækker det hele! Lær dig populære teknikker som europæisk skulder sadelskulder, samt tips og tricks såsom at samle masker op og lave forkortede pinde. Perfekt til strikkere på alle niveauer, vores tutorials er designet til at inspirere og guide dig hele vejen i mål!

Videoer: 593
6:20
Fiskebensmønster på rundpind

I denne DROPS video viser vi hvordan man strikker fiskebensmønster rundt på rundpind. Dette flotte fiskebensmønster er ikke så kompliceret som det ser ud. Denne klassiske struktur er perfekt til mønster på halstørklæder, halsvarmere, huer og interiør. Arbejdet blir lidt stramt brug derfor en tykkere pind end hvad som er anbefalet til garnet. FISKEBENSMØNSTER (delbart med hele tal) : Sørg først for at maskerne ikke er drejet rundt på pinden, og sæt sammen ved at løfte den sidste maske du slog op fra højre pind over til venstre (så den sidder ved siden af første maske du slog op). Sæt en maskemarkør på højre pind. Strik 2 ret sammen og slip den første maske af venstre pind (lad den anden maske være på p). Omgang 1: Strik 2 ret sammen og slip den første maske af venstre pind, gentag til 1 maske er tilbage før maskemarkøren. Når du har 1 m tilbage før maskemarkøren, flyttes maskemarkøren til højre pind. Strik 2 ret sammen og slip kun den første maske af venstre pind. Tag næste maske på venstre pind af pinden, sno den anden vej og sæt den tilbage på pinden. Omg 2: Strik 2 ret sammen gennem bagerste maskebue og slip kun den første masken af venstre pind, gentag til der er 1 m tilbage før maskemarkøren. Når du har 1 m tilbage før maskemarkøren, flyttes maskemarkøren til højre pind. Strik 2 ret sammen gennem bagerste maskebue og slip kun den første maske af venstre pind. Tag næste maske på venstre pind af pinden, sno den og sæt den tilbage på pinden. Geentag runde 1 og 2.