DROPS / 198 / 27

Diandra Pillow by DROPS Design

Strikket pude med retstrik og hulmønster i DROPS Cotton Merino. Arbejdet er strikket på skrå. Passer til pude 30 x 50 cm.

DROPS Design: Model cm-098.
Garngruppe B.
-------------------------------------------------------

Mål: 25 x 45 cm betrækket passer til pude 30 x 50 cm da det skal strækkes lidt for at sidde pænt.
Materialer:
DROPS COTTON MERINO fra Garnstudio (tilhører garngruppe B).
300 g farve 29, søgrøn.

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
21 masker i bredden og 42 pinde i højden med retstrik = 10 x 10 cm.

DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 60 cm.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.


MONTERINGSPUDE: 30 x 50 cm.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (1)

50% Uld, 50% Bomuld
fra 19.95 kr /50g
DROPS Cotton Merino uni colour DROPS Cotton Merino uni colour 19.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 119.7kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

UDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ud ved at strikke 1 ret og 1 drejet ret i samme maske.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

STRIBE MED RETSTRIK:
1.PIND (= retsiden): Strik 2 ret, slå om, strik ret til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 2 ret sammen og afslut med 1 ret.
2.PIND (= vrangen): Strik ret (omslaget i slutningen af pinden strikkes drejet ret så der ikke bliver hul).
Gentag 1. og 2.pind til der er strikket totalt 36 pinde retstrik. Striben måler ca 8,5 cm i strikkeretningen. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

STRIBE MED HULMØNSTER:
Første pind strikkes således fra retsiden: Strik A.1A (= 7 masker), strik A.1B over de næste 42 masker (= 7 rapporter à 6 masker) og afslut med A.1C (= 18 masker). Strik tilbage fra vrangen som vist i diagrammerne.
Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik A.2A (= 8 masker), strik A.2B over de næste 42 masker (= 7 rapporter à 6 masker) og afslut med A.2C (= 17 masker).
Fortsæt A.2 således til hele A.2 er strikket totalt 2 gange i højden. Striben måler ca 8,5 cm i strikkeretningen.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

PUDE:
Puden strikkes sidelæns, frem og tilbage på rundpind. Der tages ud i den ene side og ind i den anden så mønsteret bliver på skrå. Samtidig strikkes der striber, hver 2. stribe med retstrik og hulmønster. Puden syes sammen på bagsiden.

Slå 67 masker op på pind 4. *Strik 1 stribe med retstrik og 1 stribe hulmønster - se forkl over*. Gentag fra *-* totalt 3 gange. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Arbejdet måler nu ca 74 cm. Strik derefter retstrik til arbejdet måler 90 cm og luk af.

Montering: Buk arbejdet så opslåningskanten og aflukningskanten mødes på bagsiden af puden - se måleskitserne. Sørg for at mest mulig af hulmønsteret ses på forsiden. Sy sammen i yderste led af yderste maske. Sy derefter sammen i øverste kant, læg en pude i betrækket og sy nederste kant sammen.

Diagram

= ret fra retsiden, vrang fra vrangen.
= ret fra vrangen.
= lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul.
= lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pinde strikkes omslaget vrang (= hul).
= 2 ret sammen.
= tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.
= tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen.
= facon på arbejdet, før montering.
= bagsiden af arbejdet efter montering. Stiplet linje = sømmen hvor opslåningskanten og aflukningskanten er syet sammen.
= Strikkeretning





Birgitte Larsen 10.05.2019 - 19:48:

Hej. Vi er enige om at der i opskriften står at man skal strikke en stribe ret og en stribe hulmønster (17cm), 3 gange ikk'? Hvordan kan det blive 74 cm? Hvad er det jeg har overset?? Mvh Birgitte

DROPS Design 13.05.2019 kl. 07:46:

Hei Birgitte. Stripene måler ca 8,5 i strikkeretningen, men fordi det strikkespå skrå måler arbeidet ca 74 cm langs siden. God fornøyelse

Kommentere opskrift DROPS 198-27

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.