DROPS / 192 / 57

Sweet Moments by DROPS Design

Strikket sjal og pandebånd i DROPS Air. Sjalet er strikket ovenfra og ned i retstrik. Pandebåndet er strikket fra side til side i retstrik.

DROPS Design: Model ai-157
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

GARN TIL HELE SÆTTET:
Størrelse (gælder pandebåndet, sjalet er onesize): S/M – M/L – L/XL
Materialer:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
150-150-150 g farve 15, lilla tåge

GARN TIL PANDEBÅND:
Størrelse: S/M – M/L – L/XL
Passer hovedmål på ca: 54/56 – 56/58 – 58/60
Materialer:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
50-50-50 g farve 15, lilla tåge

GARN TIL SJAL:
Mål:
Højde ca 44 cm målt på midten.
Bredde: ca 144 cm langs oversiden.
Materialer:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
100 g farve 15, lilla tåge

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

PANDEBÅND:
STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 33 pinde i højden med retstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS PINDE NR 5.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

SJAL:
STRIKKEFASTHED:
12 masker i bredden og 22 pinde i højden med retstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 9: Længde på 80 cm.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (2)

65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 30.95 kr /50g
DROPS Air mix DROPS Air mix 30.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Air uni colour DROPS Air uni colour 30.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 92.85kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

PANDEBÅND - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage i RETSTRIK – læs forklaring over.

PANDEBÅND:
Slå 20-21-22 masker op på pinde 5 med Air. Strik RETSTRIK til arbejdet måler ca 47-49-51 cm eller ønsket længde. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Luk alle maskerne af. Opslåningskanten sys sammen med aflukningskanten med små sting, men for at få en snoning på pandebåndet foran, skal arbejdet snos 1 gang på midten før det sys sammen (halve arbejdet med retsiden ud og halve arbejdet med vrangen ud). For at snoningen foran skal holde sig på plads, sys et lille sting gennem alle lag midt foran. Sørg for at snoningen er midt foran og at sømmen er midt bagpå. Klip og hæft tråden.

-------------------------------------------------------

SJAL - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage, ovenfra og ned på rundpind i RETSTRIK – læs forklaring over. Omslagen strikkes ret så der bliver hul når der tages ud.

SJAL:
Slå 7 masker op på rundpind 9 med Air.
Strik RETSTRIK og tag ud således:
1.PIND: Strik 1 maske ret, slå om, strik 2 masker ret, slå om, strik 1 maske ret (= midt-masken), slå om, strik 2 masker ret, slå om og strik 1 maske ret. Sæt 1 mærke i midt-masken, mærket skal følge med videre i arbejdet (= 4 masker taget ud).

2.PIND: Strik 1 maske ret, slå om, strik ret til der er 1 maske tilbage på pinden, slå om og strik 1 maske ret (= 2 masker taget ud).

3.PIND: Strik 1 maske ret, slå om, strik ret frem til midt-masken, slå om, strik 1 maske ret (= midt-masken), slå om og strik ret til der er 1 maske tilbage, slå om og strik 1 maske ret (= 4 masker taget ud).

Strik 2. og 3.PIND videre. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Strik til arbejdet måler ca 43 cm målt langs midt-masken.

AFLUKNING:
På næste pind skal der lukkes af med en i-cord aflukning. Det er vigtigt at kanten lukkes løst af så den ikke strammer. Brug gerne en større pind til at lukke af med og sørg for at der strikkes løse masker.
Der strikkes og lukkes af således: * Strik 2 masker ret, de 2 næste masker strikkes ret sammen. Skub de 3 masker fra højre pind tilbage på venstre pind (i samme rækkefølge som de er i) *, strik fra *-* til alle masker på venstre pind er lukket af og der er 3 masker tilbage på højre pind.
Skub maskerne over til venstre pind og luk disse 3 masker af i ret. Klip og hæft tråden.

Kommentarer (2)

Tove Vikse 04.12.2018 - 14:45:

Hei, det står strikk til arbeidet måler ca 43cm fra midtmasken. Det er vanskelig å måle på rundpinnen, og jeg har prøvd å telle huller på bildet i stedet. Kan dere oppgi antall masker ved felling - eller ev antall hull nedover langs midten i stedet? Takk.

DROPS Design 05.12.2018 kl. 08:58:

Hei Tove. Det er ca 32 hull langs midten av sjalet. God fornøyelse

Laura 09.11.2018 - 17:13:

Mikä o i cord nauha?

DROPS Design 19.11.2018 kl. 17:10:

Hei, i-cord -nauha on nyöriä muistuttava reunus.

Kommentere opskrift DROPS 192-57

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.