DROPS / 166 / 25

Starry Night Socks by DROPS Design

Strikkede DROPS sokker i ”Karisma” med nordisk mønster. Str 35-43.

DROPS Design: Model nr u-770
Garngruppe B
----------------------------------------------------------
Størrelse: 35/37 - 38/40 - 41/43
Fodens længde: ca 22 - 24 - 27 cm
Sokkens højde: ca 20 - 21 - 22 cm
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio
100-100-150 g f.nr 53, koksgrå
100-100-100 g f.nr 72, lys perlegrå
50-50-50 g f.nr 40, lys gammelrosa

DROPS STRØMPEP nr 3,5 – eller det p.nr du skal bruge for at få 22 m x 30 p mønsterstrik på 10 x 10 cm.
DROPS STRØMPEP nr 3 – til Rib.
----------------------------------------------------------

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (4)

100% Uld
fra 14.95 kr /50g
DROPS Karisma uni colour DROPS Karisma uni colour 14.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Karisma mix DROPS Karisma mix 14.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 74.75kr. Læs mere.
MØNSTER:
Se diag A.1 til A.4. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS-1:
Der tages 1 m ind på hver side af de midterste 5 m i A.2 i hver side således: Start 1 m før A.2, strik 2 ret sammen med koksgrå, strik de 5 næste m i A.2, tag 1 m løs af p som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret med koksgrå og løft den løse m over (= 2 m taget ind).

INDTAGNINGSTIPS-2:
Der tages 1 m ind på hver side af de midterste 3 m i A.2 i hver side således: Strik de 2 første m i A.2 ret sammen med lys perlegrå, strik 1 m koksgrå, 1 m lys perlegrå, 1 m koksgrå, tag 1 m løs af p som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret med lys perlegrå og løft den løse m over (= 2 m taget ind).

HÆLINDTAGNING:
1.p (= retsiden): Strik ret til der er 7 m tilbage, tag næste m løs af p som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse m over, vend arb.
2.p (= vrangen): Strik vrang til der er 7 m tilbage, tag næste m løs af p som om den skulle strikkes vrang, 1 vrang, løft den løse m over, vend arb.
3.p (= retsiden): Strik ret til der er 6 m tilbage, tag næste m løs af p som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse m over, vend arb.
4.p (= vrangen): Strik vrang til der er 6 m tilbage, tag næste m løs af p som om den skulle strikkes vrang, 1 vrang, løft den løse m over, vend arb.
Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 m mindre tilbage før der tages 1 m løs af til der er 11 m tilbage på p.
--------------------------------------------------------

SOKKER:
Arb strikkes rundt på strømpep. Slå 60 m op i alle str på strømpep 3 med koksgrå. Strik 1 omg ret, derefter strikkes der 4 omg Rib (= 1 ret / 1 vrang). Skift til strømpep 3,5 og strik mønster efter diag A.1. Når A.1 er færdig måler arb ca 4 cm. Næste omg strikkes således: Strik A.2 (= 7 m), A.3 (= 23 m), A.2 (= 7 m) og A.3 (= 23 m). Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arb måler 17-18-19 cm tages der 1 m ind på hver side af A.2 i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS-1 (= 4 m taget ind) = 56 m i alle str. Fortsæt mønsteret (A.3 strikkes nu over 21 m foran og bag på sokken). Når arb måler 20-21-22 cm sættes m i A.2 + A.3 + A.2 (= 35 m ovenpå foden) på en tråd = 21 m tilbage på p i alle str til hæl. Fortsæt A.3 over disse m Samtidig med at der på 1.p slåes 1 ny m op i hver side til kantm = 23 m på p i alle str (kantm strikkes i koksgrå). Når der er strikket 5½-6-6 cm over hæl-m sættes der 1 mærke. Derefter strikkes HÆLINDTAGNING – se forkl over (A.3 fortsættes samtidig med at der tages ind). Efter hælindtagningen strikkes der 12-14-14 m op på hver side af hælen med koksgrå og de 35 m fra tråden sættes tilbage på p = 70-74-74 m på p. De 35 m ovenpå foden fortsættes som før efter diag A.2 + A.3 + A.2, de resterende m under foden strikkes i striber efter diag A.4 (sørg for at der startes og sluttes med lys perlegrå så mønsteret passer med A.2 i hver side). SAMTIDIG tages der nu ind på hver side af de midterste 33 m ovenpå foden således: Strik de 2 m før de midterste 33 m ret sammen med koksgrå og de 2 m efter de midterste 33 m drejet ret sammen med koksgrå. Gentag indtagningen på hver 2.omg totalt 6 gange = 58-62-62 m. Fortsæt mønsteret til arb måler 17-19-21 cm fra mærket på hælen (der er nu ca 5-5-6 cm tilbage før færdig mål).
Fortsæt således til færdigt mål: Strik A.2 som før, strik A.4 over de næste 21-21-21 m, strik A.2 som før og A.4 over de næste 23-27-27 m (striberne skal nu stemme hele vejen rundt).
Når arb måler 19-21-24 cm fra mærket på hælen (der er nu ca 3 cm tilbage i alle str før færdig mål) tages der ind til tå på hver side af de 3 midterste m i A.2 i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind på hver omg totalt 10 gange i alle str = 18-22-22 m tilbage på p. Strik m ret sm 2 og 2 med koksgrå, klip tråden, træk den gennem de resterende m, træk sammen og hæft godt. Strik en sok til.

Diagram

= koksgrå
= lys gammelrosa
= lys perlegrå

Ulla Sjöden 18.03.2016 - 12:09:

Mejlet jag sände gäller modell u-770 tack på förhand

Ulla Sjöden 18.03.2016 - 12:04:

Mönstret som skrivs ut är inte lika som bilden känner mig lite besviken

DROPS Design 23.03.2016 kl. 14:36:

Hej Ulla. Jeg har lest mönstret igennem og kigget paa diagrammerne - det er det samme mönster.

Kat 27.11.2015 - 15:45:

Miten kantapää kavennetaan? Ohje on jotenkin vaikea ymmärtää kun olen aloittelija. "Jatka kaventamista samalla tavalla, ja neulo niin että joka toisella kerroksella jäljellä olevien silmukoiden määrä vähenee yhdellä, ennen kuin nostat s. Toista kavennukset kunnes jäljellä on 11 s" Mitä tarkoittaa käytännössä, että joka toisella kerroksella jäljellä olevien silmukoiden määrä vähenee yhdellä ennen kavennusta??

DROPS Design 02.12.2015 kl. 15:58:

Neulot aluksi kantapääkavennusten kerrokset 1.-4. Tämän jälkeen neulotaan, kunnes jäljellä on 5 s (kerrokset 5. ja 6.), sitten tehdään ylivetokavennus. Seuraavalla kerralla ylivetokavennus tehdään, kun jäljellä on 4 s (kerrokset 7. ja 8.). Tähän tapaan jatkat, kunnes kerroksella on jäljellä 11 s.

Mai-Britt 02.06.2015 - 16:19:

Fede sokker - som da jeg var barn

Kommentere opskrift DROPS 166-25

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.