Ash Mint Vest |
||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
Strikket vest i DROPS Sky og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes med V-hals, slids i siderne, strukturmønster og forskydninger. Størrelse XS - XXL.
DROPS 227-32 |
||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.5. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- VEST – OVERSIGT OVER ARBEJDET: Bagstykket og forstykkerne strikkes frem og tilbage på rundpind. Derefter monteres vesten ved at sy skuldrene og sidesømmene sammen. Til sidst strikkes der en forkant langs med forstykkerne til midt bagpå i nakken – forkanterne strikkes frem og tilbage på rundpind i 2 dele og sys sammen midt bagpå. BAGSTYKKE: Slå 73-77-85-89-97-105 masker op på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således: 6 masker RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage, 1 ret, 6 masker retstrik. Fortsæt frem og tilbage således i 4 cm. Skift til rundpind 5,5. Nu strikkes der mønster således: 6 masker retstrik, A.1 (= 2 masker) til der er 7 masker tilbage, strik første maske i A.1, så mønsteret starter og slutter ens, strik 6 masker retstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Fortsæt frem og tilbage således til arbejdet måler 29-30-31-32-33-34 cm. Nu strikkes der retstrik over de yderste 8-8-10-10-10-10 masker i hver side. Når der er strikket 4 pinde retstrik over disse masker, lukkes der 2-2-4-4-4-4 masker af til ærmegab i begyndelsen af de næste 2 pinde = 69-73-77-81-89-97 masker. I størrelse XS, S, M og L hoppes der over næste afsnit og der strikkes videre fra ALLE STØRRELSER – læs forklaring under. I størrelse XL og XXL, strikkes der som forklaret under. STØRRELSE XL OG XXL: Nu tages der 1 maske ind indenfor 6 masker retstrik i hver side således: Næste pind fra retsiden strikkes således: Strik 6 masker retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik til der er 8 masker tilbage på pinden, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind), strik 6 masker retstrik. Tag ind således på hver pind fra retsiden totalt 4-6 gange = 81-85 masker. ALLE STØRRELSER: Fortsæt frem og tilbage med A.1 og 6 masker retstrik i hver side. Når arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm, lukkes de midterste 19-19-19-23-23-23 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Videre lukkes der 1 maske af på næste pind fra halsen = 24-26-28-28-28-30 masker tilbage til skulder. Når arbejdet måler 58-60-62-64-66-68 cm, lukkes der af med ret over ret og retstrik over retstrik. Strik den anden skulder på samme måde. HØJRE FORSTYKKE: Slå 36-38-42-44-48-52 masker op på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således: 1 kantmaske retstrik, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage, 1 ret, 6 masker retstrik. Fortsæt frem og tilbage således i 4 cm. Skift til rundpind 5,5. Nu strikkes der mønster således: 1 kantmaske retstrik, A.1 til der er 7 masker tilbage, strik første maske i A.1, så mønsteret starter og slutter ens, strik 6 masker retstrik. Fortsæt frem og tilbage således. Når arbejdet måler 9-9-10-10-11-11 cm, strikkes der mønster således: 1 kantmaske retstrik, A.1 over de næste 2 masker, A.3 over de næste 22 masker, strik mønster som før pinden ud. Fortsæt frem og tilbage således til arbejdet måler 29-30-31-32-33-34 cm. Nu strikkes der retstrik over de yderste 8-8-10-10-10-10 masker mod siden (dvs u slutningen af pinden set fra retsiden). Når der er strikket 4 pinde retstrik over disse masker, lukkes der 2-2-4-4-4-4 masker af til ærmegab i begyndelsen af næste pind fra vrangen = 34-36-38-40-44-48 masker. OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT: Fortsæt som forklaret under de næste afsnit – vælg afsnittet for din størrelse. STØRRELSE XS, S, M og L: Tag derefter ind til V-hals og strik mønster således: MØNSTER OG INDTAGNING TIL V-HALS: Nu fortsættes der med 6 masker retstrik mod siden (dvs i slutningen af pinden set fra retsiden) og mønster som før over de resterende masker. Når A.3 er strikket færdig i højden totalt 2 gange, strikkes A.5 over A.3 (de resterende masker fortsætter som før). Indtagningen i A.5 er indtagningen til V-hals. Når A.5 er strikket færdig i højden, fortsætter indtagningen på samme måde til der er taget ind totalt 10-10-10-12 masker. Når alle indtagninger til V-hals er færdige, er der 24-26-28-28 masker tilbage til skulderen. Strik videre til arbejdet måler 58-60-62-64 cm. Luk af med ret over ret og retstrik over retstrik. Strik den anden skulder på samme måde. STØRRELSE XL OG XXL: Videre skal der tages ind til ærmegab, samtidig med at der strikkes mønster og tages ind til V-hals som forklaret under. AFLUKNING TIL ÆRMEGAB: Nu tages der 1 maske ind indenfor 6 masker retstrik i slutningen af pinden således: Strik til der er 8 masker tilbage på pinden, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind), strik 6 masker retstrik. Tag ind således på hver pind fra retsiden totalt 4-6 gange. MØNSTER OG INDTAGNING TIL V-HALS: Nu fortsættes der med 6 masker retstrik mod siden og mønster som før over de resterende masker. Når A.3 er strikket færdig i højden totalt 2 gange, strikkes A.5 over A.3 (de resterende masker fortsætter som før). Indtagningen i A.5 er indtagningen til V-hals. Når A.5 er strikket færdig i højden, fortsætter indtagningen på samme måde til der er taget totalt 12-12 masker ind. Når alle indtagninger til V-hals er færdige, er der 28-30 masker tilbage til skulder. Strik videre til arbejdet måler 66-68 cm. Luk af med ret over ret og retstrik over retstrik. Strik den anden skulder på samme måde. VENSTRE FORSTYKKE: Slå 36-38-42-44-48-52 masker op på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således: 6 masker retstrik, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, 1 ret, 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage således i 4 cm. Skift til rundpind 5,5. Nu strikkes der mønster således: 6 masker retstrik, A.1 til der er 2 masker tilbage, strik første maske i A.1, så mønsteret starter og slutter ens, 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage således. Når arbejdet måler 9-9-10-10-11-11 cm, strikkes der mønster således: 6 masker retstrik, A.1 over de næste 5-7-11-13-17-21 masker, A.2 over de næste 22 masker, strik mønster som før pinden ud. Fortsæt frem og tilbage således til arbejdet måler 29-30-31-32-33-34 cm. Nu strikkes der retstrik over de yderste 8-8-10-10-10-10 masker mod siden (dvs i begyndelsen af pinden set fra retsiden). Når det er strikket 4 pinde retstrik over disse masker, lukkes der af 2-2-4-4-4-4 masker af til ærmegab i begyndelsen af næste pind fra retsiden = 34-36-38-40-44-48 masker. OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT: Fortsæt som forklaret under de næste afsnit – vælg afsnittet for din størrelse. STØRRELSE XS, S, M og L: Tag derefter ind til V-hals og strik mønster således: Nu fortsættes der med 6 masker retstrik mod siden (dvs på begyndelsen af pinden set fra retsiden) og mønster som før over de resterende masker. Når A.2 er strikket færdig i højden totalt 2 gange, strikkes A.4 over A.2 (de resterende masker fortsætter som før). Indtagningen i A.4 er indtagningen til V-hals. Når A.4 er strikket færdig i højden, fortsætter indtagningen på samme måde til der er taget totalt 10-10-10-12 masker ind. Når alle indtagninger til V-hals er færdige, er der 24-26-28-28 masker tilbage til skulder. Strik videre til arbejdet måler 58-60-62-64 cm. Luk af med ret over ret og retstrik over retstrik. Strik den anden skulder på samme måde. STØRRELSE XL OG XXL: Videre skal der tages ind til ærmegab, samtidig med at der strikkes mønster og tages ind til V-hals som forklaret under. INDTAGNING TIL ÆRMEGAB: Nu tages der 1 maske ind indenfor 6 masker retstrik mod siden (dvs på begyndelsen af pinden set fra retsiden) således: Strik 6 masker retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik pinden ud som før. Tag ind således på hver pind fra retsiden totalt 4-6 gange. MØNSTER OG INDTAGNING TIL V-HALS: Nu fortsættes der med 6 masker retstrik mod siden og mønster som før over de resterende masker. Når A.2 er strikket færdig i højden totalt 2 gange, strikkes A.4 over A.2 (de resterende masker fortsætter som før). Indtagningen i A.4 er indtagningen til V-hals. Når A.4 er strikket færdig i højden, fortsætter indtagningen på samme måde til der er taget totalt 12-12 masker ind. Når alle indtagninger til V-hals er færdige, er der 28-30 masker tilbage til skulder. Strik videre til arbejdet måler 66-68 cm. Luk af med ret over ret og retstrik over retstrik. Strik den anden skulder på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanterne. Sy sidesømmen i yderste led af yderste maske fra ærmegabet og nedad til der er ca 17 cm tilbage (= slids). Gentag i den anden side. Sæt 1 mærketråd midt bagpå i nakken – mærketråden skal bruges når der skal strikkes masker op til forkanter. HØJRE FORKANT: Start nederst på højre forstykke og strik ca 121 til 143 masker op fra retsiden indenfor 1 kantmaske retstrik og op til mærketråden midt bagpå på rundpind 4,5 med 1 tråd af hver kvalitet (= 2 tråde). Vend og strik 1 pind vrang fra vrangen, men lige der hvor indtagningen til hals begynder tages der ud ved at slå om således * slå om, 1 ret *, strik fra *-* 4 gange (= 4 masker taget ud), strik pinden ud. Nu strikkes der rib således: 1 kantmaske retstrik * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, 1 ret, 1 kantmaske retstrik. Når ribben måler 1 cm, lukkes der af til 4-4-4-5-5-5 knaphuller jævnt fordelt således: 1 knaphul = strik 2 masker sammen og slå om. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul. Nederste knaphul skal være ca 5 cm fra nederste kant og øverste knaphul der hvor v-halsen starter. De resterende 2-2-2-3-3-3 knaphuller placeres jævnt fordelt med ca 10-10-10½-7½-8-8 cm mellem hvert knaphul. Fortsæt med rib til forkanten måler totalt 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. VENSTRE FORKANT: Start midt bagpå i nakken og strik lige så mange masker op som på højre forkant indenfor 1 kantmaske retstrik ned langs med venstre forstykke på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Vend og strik 1 pind vrang fra vrangen, men lige der hvor indtagningen til hals begynder tages der ud ved at slå om således * slå om, 1 ret *, strik fra *-* 4 gange (= 4 masker taget ud), strik pinden ud. Nu strikkes der rib således: 1 kantmaske retstrik * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, 1 ret, 1 kantmaske retstrik. Når ribben måler 3 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Sy forkanterne sammen midt bagpå indenfor 1 kantmaske retstrik. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (4)
Michaela wrote:
Hallo, ich wusste gern wie die Maschenprobe gestrickt wird. Dort steht zwar Strukturmuster, aber nicht welches der 5 die in dieser Anleitung vorkommen. Lg
27.10.2022 - 11:41DROPS Design answered:
Liebe Michaela, Maschenprobe stricken Sie mit den Nadeln Nr 5,5 - die Länge der Rundnadel hängt an der Größe an (60 cm in die 4 ersten Größe und 80 in die 2 lezten Größen). Viel Spaß beim stricken!
27.10.2022 - 13:39Aino wrote:
1. Please review the subheadings, there is no size XXXL. 2. I think the back piece hem ribbing directions are not sufficient for the wrong side. Should'nt the wrong side be e.g. '7 garter sts, repeat *knit 1 /purl 1* until 8 sts remain, knit 1, 7 garter sts
24.11.2021 - 22:43DROPS Design answered:
Dear Aino, thanks for the tip, all XXXL have been now edited into XXL - on back piece you are working rib K1, P1 with 6 sts garter on each side, ie work from RS: 6 sts in garter st, *K1, P1*, repeat from *-* until 7 sts remain, work K1 and end with 6 sts in garter stitch. From WS work: 6 sts in garter st, rib *P1, K1*, repeat from *-* until 7 sts remain, work P1 and 6 sts in garter stitch. Happy knitting!
25.11.2021 - 09:27Samar wrote:
Hi. I just wanted to say a big THANK YOU for all the free patterns, all the work and effort you put in. It's simply remarkable, and so so generous! This pattern perfectly fits the yarn I have on hand, couldn't be happier. Bless you♥️🤗
08.10.2021 - 17:51Casual Comfort wrote:
Versatile
03.08.2021 - 19:11