DROPS / 227 / 29

Teal Crossover Sweater by DROPS Design

Hæklet bluse i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet hækles med snoninger, reliefmønster og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.

  • Teal Crossover Sweater / DROPS 227-29 - Hæklet bluse i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet hækles med snoninger, reliefmønster og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
  • Teal Crossover Sweater / DROPS 227-29 - Hæklet bluse i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet hækles med snoninger, reliefmønster og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
  • Teal Crossover Sweater / DROPS 227-29 - Hæklet bluse i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet hækles med snoninger, reliefmønster og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
  • Teal Crossover Sweater / DROPS 227-29 - Hæklet bluse i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet hækles med snoninger, reliefmønster og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
DROPS Design: Model me-232
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
850-950-1050-1150-1250-1350 g farve 37, tågeskov

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 4,5.

HÆKLEFASTHED:
16 stangmasker i bredden og 8 rækker i højden = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at nål nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

-------------------------------------------------------
Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her
-------------------------------------------------------


100% Uld
fra 19.95 kr /50g
DROPS Merino Extra Fine uni colour DROPS Merino Extra Fine uni colour 19.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Merino Extra Fine mix DROPS Merino Extra Fine mix 19.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
needles Pinde & Hæklenåle Bestil
Garnet til denne opskrift koster fra 339.15kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

HÆKLETIPS TIL LUFTMASKE:
Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram.
1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/stangmaske er bred.

HÆKLEINFORMATION:
Når der hækles frem og tilbage:
På begyndelsen af hver række med stangmasker hækles der 3 luftmasker. Luftmaskerne erstatter ikke første stangmaske, men hækles i tillæg til de resterende masker på rækken.
På begyndelsen af hver række med fastmasker hækles der 1 luftmaske. Luftmasken erstatter ikke første stangmaske, men hækles i tillæg til de resterende masker på rækken.
Når der hækles rundt:
På begyndelsen af hver omgang med stangmasker hækles der 3 luftmasker. Luftmaskerne erstatter ikke første stangmaske, men hækles i tillæg til de resterende masker på omgangen. Afslut omgangen med 1 kædemaske i den 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.4.

HÆKLETIPS TIL RELIEFMØNSTER:
Når der hækles reliefmønster, er det vigtigt at reliefmaskerne hverken strammer eller bliver for løse. Hvis reliefmaskerne strammer når det hækles relief-firedobbeltstangmasker, kan der hækles relief-femdobbeltstangmasker i stedet for. Hvis reliefmaskerne bliver for løse, kan der hækles relief-tredobbeltstangmasker i stedet for.

INDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 fastmaske ind ved at hækle 2 fastmasker sammen til 1 fastmaske således: Stik nålen gennem første maske og hent tråden, stik nålen ned gennem næste maske og hent tråden (= 3 løkker om nålen), slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 maske taget ind).
Tag 1 stangmaske ind ved at hækle 2 stangmasker sammen til 1 stangmaske således:
* Slå om, stik nålen gennem næste maske, hent tråden, slå om og træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 2 gange, slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 maske taget ind).

UDTAGNINGSTIPS (gælder under ærmerne):
Hækl 2 stangmasker i 3.stangmaske på omgangen, hækl til der er 3 stangmasker tilbage, hækl 2 stangmasker i næste stangmaske, hækl rækken ud (= 2 stangmasker taget ud)

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Forstykket og bagstykket hækles frem og tilbage hver for sig. Der hækles reliefmønster på forstykket og bagstykket – læs HÆKLETIPS TIL RELIEFMØNSTER.
Ærmerne hækles rundt, men arbejdet vendes for hver omgang, så strukturen bliver lige som på ryg- og forstykke. Videre monteres arbejdet ved at sy delene sammen. Til sidst hækles der en halskant rundt.

BAGSTYKKE:
Hækl 84-87-96-105-114-123 luftmasker – læs HÆKLETIPS TIL LUFTMASKE, på nål 4,5 med DROPS Merino Extra Fine. Vend og hækl 1 stangmaske i 4.luftmaske fra nålen, hækl 1 stangmaske i hver af de sidste 80-83-92-101-110-119 luftmasker = 81-84-93-102-111-120 stangmasker + 3 luftmasker til at vende med.
Nu hækles der således:
Hækl 3 luftmasker – læs HÆKLEINFORMATION, hækl A.1 rækken ud. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således til arbejdet måler 8 cm – sørg for at sidste række som hækles, er en række med fastmasker fra vrangen og tag 1-0-1-0-1-0 maske ind på denne række – læs INDTAGNINGSTIPS = 80-84-92-102-110-120 fastmasker + 1 luftmaske til at vende med.
Nu hækles der mønster fra retsiden således:
Hækl 1 stangmaske i hver af de første 3-5-9-9-13-18 fastmasker, A.2 over de næste 2 fastmasker, A.3 over de næste 60-60-60-70-70-70 fastmasker (= 6-6-6-7-7-7 rapporter á 10 masker), A.4 over de næste 12 fastmasker, 1 stangmaske i hver af de sidste 3-5-9-9-13-18 fastmasker.
Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN!
Når diagrammerne er hæklet færdig i højden, repeteres A.X i højden.
Når arbejdet måler 38-39-40-41-42-43 cm, lukkes der af til ærmegab i hver side således: Hækl 1 kædemaske i hver af de første 2-3-5-7-8-10 masker, hækl mønster som før over de næste 76-78-82-88-94-100 masker (der er nu 2-3-5-7-8-10 masker tilbage i slutningen af rækken), vend arbejdet.
I størrelse S, M og L hækles der videre fra ALLE STØRRELSER under. I størrelse XL, XXL og XXXL hækles der således:
Fortsæt frem og tilbage med mønster som før, samtidig tages der 1 stangmaske ind i hver side af arbejdet ved at hækle 2 stangmasker sammen – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver række (dvs både fra retsiden og vrangen) totalt 1-2-4 gange.

ALLE STØRRELSER:
= 76-78-82-86-90-92 masker.
Fortsæt frem og tilbage med mønster som før over de midterste 74-74-74-84-84-84 masker, og hækl 1 stangmaske i hver stangmaske over de 1-2-4-1-3-4 stangmasker i hver side.
Når arbejdet måler 54-56-58-60-62-64 cm, hækles der så mange masker af reliefmønsteret som der er plads til på skuldrene, maskerne som ikke går op i mønsteret hækles i stangmasker, SAMTIDIG hækles næste række således: Hækl over de første 24-25-27-28-30-31 masker, hækl de næste 2 stangmasker sammen – husk INDTAGNINGSTIPS = 25-26-28-29-31-32 masker til skulder. Vend og hækl tilbage fra vrangen. Klip tråden. Arbejdet måler ca 56-58-60-62-64-66 cm.
Hop over de midterste 24-24-24-26-26-26 masker efter skulderen (= 24-24-24-26-26-26 masker = hals). Hækl fra retsiden således: Hækl de næste 2 stangmasker sammen – husk INDTAGNINGSTIPS, hækl som før rækken ud = 25-26-28-29-31-32 masker til skulder. Vend og hækl tilbage fra vrangen. Klip og hæft tråden. Arbejdet måler ca 56-58-60-62-64-66 cm.

FORSTYKKE:
Hækl på samme måde som på bagstykket. Når arbejdet måler 38-39-40-41-42-43 cm, lukkes der af til ærmegab på samme måde som på bagstykket = 76-78-82-86-90-92 masker.
Fortsæt frem og tilbage med mønster som før over de midterste 74-74-74-84-84-84 masker med mønster, og hækl 1 stangmaske i hver stangmasker over de 1-2-4-1-3-4 stangmasker i hver side.
Når arbejdet måler 49-51-53-54-56-58 cm, hækles næste række således:
Hækl videre med så mange masker af mønsteret der er plads til – maskerne som ikke går op i mønsteret hækles i stangmasker.
Hækl således fra retsiden: Hækl som før over de første 27-28-30-31-33-34 masker, tag 2 stangmasker ind ved at hækle de næste 4 stangmasker sammen 2 og 2 – husk INDTAGNINGSTIPS. Vend og tag 2 stangmasker ind ved at hækle de næste 4 stangmasker sammen 2 og 2, hækl mønster som før rækken ud. Vend og hækl mønster som før til der er 4 stangmasker tilbage, tag 2 stangmasker ind ved at hækle de sidste 4 stangmasker sammen 2 og 2 = 25-26-28-29-31-32 masker til skulder. Fortsæt til arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm. Klip tråden.
Hop over de første 14-14-14-16-16-16 masker efter skulderen (= de midterste 14-14-14-16-16-16 masker på rækken = hals). Hækl videre fra retsiden således: Tag 2 masker ind ved at hækle de næste 4 stangmasker sammen 2 og 2, hækl mønster som før over de resterende 27-28-30-31-33-34 masker. Vend og hækl mønster til der er 4 masker tilbage som hækles sammen 2 og 2. Vend og tag 2 masker ind ved at hækle de næste 4 stangmasker sammen 2 og 2, hækl mønsteret rækken ud = 25-26-28-29-31-32 masker til skulder. Fortsæt til arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm. Klip tråden.

ÆRMER:
Hækl 52-55-55-58-58-61 luftmasker – husk HÆKLETIPS TIL LUFTMASKE, på nål 4,5 med DROPS Merino Extra Fine, og hækl dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske som blev hæklet. Hækl 3 luftmasker, hækl 1 stangmaske i hver luftmaske, afslut omgangen med 1 kædemaske i 3.luftmaske i begyndelsen af omgangen = 51-54-54-57-57-60 stangmasker + 3 luftmasker til at vende med.
Nu hækles A.1 rundt på omgangen – samtidig vendes arbejdet for hver omgang så der hækles skiftevis fra retsiden og vrangen. Reliefmaskerne i diagrammerne skal altid hækles fra retsiden. Repetere de sidste 4 rækker i diagrammet til arbejdet måler 11 cm. Hækl videre med stangmasker. Når arbejdet måler 19-20-20-20-20-20 cm, tages der 2 stangmasker ud under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på ca hver 12.-10½.-5.-4½.-3.-2½.cm totalt 3-3-5-5-7-7 gange = 57-60-64-67-71-74 stangmasker. Når ærmet måler 47-45-45-43-42-39 cm, hækles ærmekuplen frem og tilbage til færdigt mål. Hækl de forskellige størrelser således:

STØRRELSE S, M OG L:
Hækl videre med stangmasker i ca 1-3-3 cm.

STØRRELSE XL, XXL OG XXXL:
Hækl videre med stangmasker i ca 4-5-8 cm. Næste række hækles således:
Tag 1-2-4 stangmasker ind ved at hækle de første 2-4-8 stangmasker sammen 2 og 2, hækl 1 stangmaske i hver stangmasker til der er 2-4-8 stangmasker tilbage som hækles sammen 2 og 2 = 65-67-66 stangmasker.

ALLE STØRRELSER:
Ærmet måler ca 48 cm i alle størrelser, og der er en slids på 1-3-3-5-6-9 cm øverst på ærmet. Klip og hæft tråden.
Hækl et ærme til på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene sammen i hver maske henad.
Sy ærmekuplen til ærmegabet. Derefter sys slidsen øverst på ærmet til bunden af ærmegabet – se skitse.
Sy sidesømmene indenfor yderste stangmaske.

DOBBELT HALSKANT:
Start ved den ene skuldersøm og hækl på nål 4,5 med DROPS Merino Extra Fine således: Hækl 1 fastmaske, * 2 luftmasker, spring over ca 1 cm, hækl 1 fastmaske *, hækl fra *-* totalt 24-24-24-28-28-28 gange rundt i halsen, afslut med 1 kædemaske i den første fastmaske på omgangen.
Næste omgang hækles således: Hækl 3 luftmasker – husk HÆKLEINFORMATION, hækl 3 stangmasker om hver af de 24-24-24-28-28-28 luftmaskebuer, afslut med 1 kædemaske i 3.luftmaske i begyndelsen af omgangen = 72-72-72-84-84-84 stangmasker.
Hækl A.1 rundt til halskanten måler ca 11 cm fra luftmaskebuerne, samtidig på sidste omgang, hækles der 1 ekstra luftmaske efter hver 6.maske. Dette gøres for at halskanten ikke skal stramme og vippe udad. Klip tråden, men lad en tråd være på ca 50 cm til monteringen.
Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.

Diagram

symbols = rækken/omgangen er allerede hæklet! Start ved pilen
symbols = start her
symbols = 1 RELIEF-DOBBELTSTANGMASKE (hækles kun fra retsiden): Der hækles 1 dobbeltstangmaske om 1 stangmaske/relief-dobbeltstangmaske fra forrige række/omgang med stangmasker/reliefmasker (der hækles ikke i leddene men rundt om selve stangmasken/relief-dobbeltstangmasken)
symbols = 1 fastmaske i masken
symbols = 1 stangmaske i masken (hækles fra vrangen)
symbols = 1 stangmaske i masken (hækles fra retsiden)
symbols = 1 RELIEF-TREDOBBELTSTANGMASKE (hækles kun fra retsiden): Der hækles 1 tredobbeltstangmaske om 1 stangmaske fra forrige stangmaskerække fra retsiden (der hækles ikke i leddene, men rundt om selve stangmasken). Cirklen i enden af relieff-tredobbeltstangmasken viser hvilken maske der skal hækles rundt om. Linjens start = rækken hvor denne relief-tredobbeltstangmaske starter. På første række i A.2 til A.4 hækles de 2 symboler som står på skrå over hinanden om den samme stangmaske
symbols = 1 RELIEF-FIREDOBBELTSTANGMASKE (hækles kun fra retsiden): Der hækles 1 firedobbeltstangmaske om 1 firedobbeltstangmaske fra forrige række med reliefmasker (der hækles ikke i leddene, men rundt om selve firedobbeltstangmasken). Den sorte prik i enden af symbolet viser hvilken maske der skal hækles rundt om. Linjens start = rækken hvor denne relief-firedobbeltstangmaske starter.
symbols = 1 stangmaske og 1 RELIEF-FIREDOBBELTSTANGMASKE (hækles kun fra retsiden): hækl 1 stangmaske i næste maske, men vent med sidste omslag og gennemtræk. Derefter hækles der 1 firedobbeltstangmaske om 1 firedobbeltstangmaske fra forrige række med reliefmasker (der hækles ikke i leddene, men rundt om selve firedobbeltstangmasken), ved sidste omslag og gennemtræk, trækkes tråden gennem alle løkker på nålen. Den sorte firkant i enden af symbolet viser hvilken maske der skal hækles rundt om. Linjens start = rækken hvor denne relief-firedobbeltstangmaske starter.
symbols = 1 RELIEF-FIREDOBBELTSTANGMASKE og 1 stangmaske (hækles kun fra retsiden): hækl 1 firedobbeltstangmaske om 1 firedobbelt-stangmaske fra forrige række med reliefmasker (der hækles ikke i leddene, men rundt om selve firedobbelt-stangmasken), men vent med sidste omslag og gennemtræk. Derefter hækles der 1 stangmaske i næste maske, men ved sidste omslag og gennemtræk, trækkes tråden gennem alle løkker på nålen. Den hvide firkant i enden af symbolet viser hvilken maske der skal hækles rundt om. Linjens start = rækken hvor denne relief-firedobbeltstangmaske starter.
diagram
diagram
signature

Behøver du hjælp med opskriften?

Tak for at du vælger en opskrift fra DROPS Design. Vi arbejder hårdt for at udgive opskrifter som er korrekte og enkle at forstå. Alle opskrifter er oversat fra norsk og du kan altid se originalopskriften (DROPS 227-29) for mål og udregninger.

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

1) Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

til toppen

2) Hvad er garngrupper?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

til toppen

3) Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

til toppen

4) Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

til toppen

5) Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

til toppen

6) Hvorfor er arbejdet skrevet ovenfra og ned?

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

til toppen

7) Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

til toppen

8) Hvad er en rapport?

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

til toppen

9) Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

til toppen

10) Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

11) Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

12) Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

til toppen

13) Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

til toppen

14) Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

til toppen

15) Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

til toppen

16) Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

til toppen

17) Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

til toppen

18) Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

til toppen

19) Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

til toppen

20) Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

til toppen

21) Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

til toppen

22) Hvor på tøjet måles længden?

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

til toppen

23) Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

til toppen

Har du købt DROPS garn til denne opskrift? Da kan du altid få hjælp i butikken hvor du købte garnet. Find en liste med DROPS forhandlere her!
Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage. Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentarer / Spørgsmål (2)

country flag Lisianne RICHARD 14.08.2021 - 18:10:

Bonjour, sur le modèle châle 165-4 on tricote avec combien de fils svp merci

country flag Sili 04.08.2021 - 08:38:

¡Amo el ganchillo! Es relajante, divertido, versátil. Siempre da una apariencia rústica inconfundible. Y el fino crochet en verdad es como encaje.

Kommentere opskrift DROPS 227-29

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.