Marjolein skrev:
Wat is de moeilijkheidsgraad van dit vestje?
25.03.2026 - 10:45DROPS Design svarede:
Dag Marjolein,
We werken niet met moeilijkheidsgraden omdat het van persoon tot persoon heel verschillend kan zijn welke technieken je beheerst. Je kunt de video's, lessen en FAQ's bekijken voor hulp en tips. Wat we wel hebben is een categorie eenvoudige patronen. Dit patroon valt daar niet onder.
25.03.2026 - 16:06
Blue Country Wrap#bluecountrywrap |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Hæklet cardigan med ¾ lange ærmer i DROPS Belle. Arbejdet hækles oppefra og ned med omslag, stangmasker, viftekant og bindebånd. Størrelse XS - XXXL.
DROPS 266-4 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- HÆKLEINFORMATION: Første stangmaske på begyndelsen af hver række erstattes med 3 luftmasker. OBS: Når første maske på begyndelsen af en række er en dobbeltstangmaske, erstattes første maske med 4 luftmasker. Når der hækles rundt, starter omgangen med 3 luftmasker som erstatter første stangmaske. På slutningen af omgangen hækles der 1 kædemaske i den 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen. UDTAGNINGSTIPS-1: Tag 1 stangmaske ud ved at hækle 2 stangmasker i samme stangmaske. Der tages ud indenfor den yderste maske (dvs der hækles 2 stangmasker i den 2.maske, eller den næstsidste maske på rækken). Tag ud på samme måde fra retsiden og fra vrangen. UDTAGNINGSTIPS-2: Tag 2 masker ud ved at hækle som vist i A.1 på højre forstykke og A.2 på venstre forstykke – OBS: Første dobbeltstangmaske på begyndelsen af hver række erstattes med 4 luftmasker. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.5. INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder i siderne på ryg- og forstykke): Der tages 1 stangmaske ind ved at hækle 2 stangmasker sammen til 1 stangmaske således: * Slå om, stik nålen gennem næste maske, hent tråden, slå om og træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 2 gange, slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 maske taget ind). Tag 2 stangmasker ind midt under hvert ærme således: Hækl til der er 3 stangmasker tilbage før mærketråden midt under ærmegabet, hækl 2 stangmasker sammen, hækl 1 stangmaske i hver af de 2 næste stangmasker (mærketråden sidder midt mellem disse 2 stangmasker), hækl 2 stangmasker sammen. INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder ærmerne): Tag 2 stangmasker ind midt under ærmet således: Hækl 1 stangmaske, hækl 2 stangmasker sammen (= 1 maske taget ind), hækl til der er 3 masker tilbage på omgangen, hækl 2 stangmasker sammen (= 1 maske taget ind), afslut med 1 stangmaske i sidste maske. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Forstykkerne og bagstykket hækles frem og tilbage i dele, oppefra og ned. Derefter samles delene, og hele ryg- og forstykke hækles frem og tilbage til færdigt mål. Skuldrene sys sammen. Der hækles en kant langs forstykkerne og rundt i halsen. Ærmerne hækles frem og tilbage oppefra og ned til ærmekuppelen er hæklet færdig, derefter hækles ærmerne rundt, men med skiftevis 1 omgang fra retsiden og 1 omgang fra vrangen så strukturen bliver ens. Til sidst hækles der et bindebånd i side af ryg- og forstykke. Cardiganen bindes med omslag i livet. HØJRE SKULDER BAGSTYKKE: Hækl 23-25-26-26-26-26-27 luftmasker på hæklenål 4 med DROPS Belle. Vend arbejdet, første række hækles fra vrangen således: Hækl 1 stangmaske i 4.luftmaske fra nålen (= 2 stangmasker), hækl 1 stangmaske i hver af de næste 1-3-4-4-4-4-5 luftmasker, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de næste 5 luftmasker *, hækl fra *-* rækken ud = 18-20-21-21-21-21-22 stangmasker. Klip tråden og læg arbejdet til side. VENSTRE SKULDER BAGSTYKKE: Hækl 23-25-26-26-26-26-27 luftmasker. Vend arbejdet, første række hækles fra vrangen således: Hækl 1 stangmaske i 4.luftmaske fra nålen (= 2 stangmasker), hækl 1 stangmaske i hver af de næste 1-3-4-4-4-4-5 luftmasker, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de næste 5 luftmasker *, hækl fra *-* rækken ud = 18-20-21-21-21-21-22 stangmasker. Læs HÆKLEINFORMATION – På næste række (= retsiden) hækles der 1 stangmaske i hver stangmaske til der er 1 stangmaske tilbage, hækl 2 stangmasker i sidste stangmaske (= mod halsen) = 19-21-22-22-22-22-23 stangmasker på venstre skulder. Derefter hækles der 25-25-25-27-27-29-29 luftmasker til hals. Tag højre skulder frem, start fra retsiden og hækl 2 stangmasker i første stangmaske, derefter hækles der 1 stangmaske i hver af de næste 17-19-20-20-20-20-21 stangmasker (= 19-21-22-22-22-22-23 stangmasker på højre skulder) = 63-67-69-71-71-73-75 masker. Vend og hækl videre over bagstykket som forklaret under. BAGSTYKKE: Fortsæt på højre skulder (= vrangen) og hækl 1 stangmaske i hver af de 19-21-22-22-22-22-23 stangmasker, hækl 1 stangmaske i hver af de 25-25-25-27-27-29-29 luftmasker i halsen, hækl 1 stangmaske i hver af de 19-21-22-22-22-22-23 stangmasker på venstre skulder = 63-67-69-71-71-73-75 stangmasker. Husk at holde hæklefastheden. Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske til arbejdet måler 18-18-18-18-16-15-14 cm. Nu starter udtagningen til ærmegab i hver side af arbejdet - Notér hvor mange rækker som er hæklet før udtagningerne til ærmegab starter, så der kan hækles lige mange rækker på forstykkerne. Tag 1 stangmaske ud i hver side ved at hækle 2 stangmasker i den anden og den næst sidste stangmaske på rækken – læs UDTAGNINGSTIPS-1 (= 2 masker taget ud). Tag ud således på hver række totalt 1-2-3-4-6-8-10 gange = 65-71-75-79-83-89-95 stangmasker. Arbejdet måler ca 19-20-21-22-23-24-25 cm. Klip tråden og hækl højre forstykke. HØJRE FORSTYKKE: Hækl 23-25-26-26-26-26-27 luftmasker. Vend arbejdet, første række hækles fra vrangen således: Hækl 1 stangmaske i 4.luftmaske fra nålen (= 2 stangmasker), hækl 1 stangmaske i hver af de næste 1-3-4-4-4-4-5 luftmasker, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de næste 5 luftmasker *, hækl fra *-* rækken ud = 18-20-21-21-21-21-22 stangmasker. Hækl totalt 7 rækker med 1 stangmaske i hver stangmasker – husk HÆKLEINFORMATION – sidste række hækles fra vrangen. På næste række (= fra retsiden) starter udtagningen til omslag på slutningen af rækken – husk UDTAGNINGSTIPS-1. 1.RÆKKE (= retsiden): Hækl 1 stangmaske i hver stangmasker til der er 2 masker tilbage, hækl 2 stangmasker i næste stangmaske, hækl 1 stangmaske i sidste stangmaske (= 1 maske taget ud). 2.RÆKKE (= vrangen): Hækl 1 stangmaske som før, hækl 2 stangmasker i næste stangmaske, hækl 1 stangmaske i hver stangmasker rækken ud (= 1 maske taget ud). Der er hæklet totalt 9 rækker = 20-22-23-23-23-23-24 masker. Derefter tages der 2 masker ud til omslag på hver række som vist i A.1 – læs UDTAGNINGSTIPS-2, der skal tages ud til omslag helt til ryg- og forstykke er færdig. SAMTIDIG når arbejdet måler 18-18-18-18-16-15-14 cm starter udtagninger til ærmegab – husk UDTAGNINGSTIPS-1, udtagningen skal starte på samme række som bagstykket for at strukturen skal passe senere. Tag 1 stangmaske ud til ærmegab på hver række totalt 1-2-3-4-6-8-10 gange (dvs fra vrangen tages der ud i næste sidste maske på slutningen af rækken, og fra retsiden tages der ud i anden maske på begyndelsen af rækken) = 1-2-3-4-6-8-10 masker taget ud til ærmegab. Arbejdet måler ca 19-20-21-22-23-24-25 cm. Klip tråden, læg arbejdet til side – husk at der skal være hæklet lige mange rækker som på bagstykke. VENSTRE FORSTYKKE: Hækl 23-25-26-26-26-26-27 luftmasker. Vend arbejdet, første række hækles fra vrangen således: Hækl 1 stangmaske i 4.luftmaske fra nålen (= 2 stangmasker), hækl 1 stangmaske i hver af de næste 1-3-4-4-4-4-5 luftmasker, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de næste 5 luftmasker *, hækl fra *-* rækken ud = 18-20-21-21-21-21-22 stangmasker. Hækl totalt 7 rækker med 1 stangmaske i hver stangmasker – husk HÆKLEINFORMATION – sidste række hækles fra vrangen. På næste række (= fra retsiden) starter udtagningen til omslag på begyndelsen af rækken – husk UDTAGNINGSTIPS-1. 1.RÆKKE (= retsiden): Hækl 1 stangmaske som før, hækl 2 stangmasker i næste stangmaske, hækl 1 stangmaske i hver stangmaske rækken ud (= 1 maske taget ud). 2.RÆKKE (= vrangen): Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske til der er 2 masker tilbage, hækl 2 stangmasker i næste stangmaske, hækl 1 stangmaske i sidste stangmaske (= 1 maske taget ud). Der er hæklet totalt 9 rækker = 20-22-23-23-23-23-24 masker. Derefter tages der 2 masker ud til omslag på hver række som vist i A.2 – husk UDTAGNINGSTIPS-2, der skal tages ud til omslag helt til ryg- og forstykke er færdig. SAMTIDIG når arbejdet måler 18-18-18-18-16-15-14 cm starter udtagninger til ærmegab – husk UDTAGNINGSTIPS-1, udtagningen skal starte på samme række som bagstykket for at strukturen skal passe senere. Tag 1 stangmaske ud til ærmegab på hver række totalt 1-2-3-4-6-8-10 gange (dvs fra retsiden tages der ud i næstsidste maske på slutningen af rækken, og fra vrangen tages der ud i anden maske på begyndelsen af rækken) = 1-2-3-4-6-8-10 masker taget ud til ærmegab. Arbejdet måler ca 19-20-21-22-23-24-25 cm. Klip tråden, læg arbejdet til side – husk at der skal være hæklet lige mange rækker som på bagstykket. RYG & FORSTYKKE: Sørg for at begge forstykker og bagstykket ligger med samme side op, på næste række skal der hækles videre over alle dele – sørg for at denne række hækles fra retsiden eller fra vrangen alt efter hvilken som var den sidste række som blev hæklet, så strukturen fortsætter som før. Hækl således: Hækl over det ene forstykke som før – husk at starte med udtagning til omslag som før (= A.1/A.2), hækl 2-2-4-8-12-16-20 luftmasker til ærmegab, hækl over bagstykket som før, hækl 2-2-4-8-12-16-20 luftmasker til ærmegab, hækl over maskerne fra det andet forstykke som før – husk at afslutte med udtagning til omslag (= A.1/A.2). På næste række hækles der 1 stangmaske i hver af luftmaskerne under ærmegabene – sæt 1 mærketråd midt i de 2-2-4-8-12-16-20 nye masker under begge ærmegab, senere skal disse mærketråde bruges når der tages ind i siderne på ryg- og forstykke. Hækl frem og tilbage med udtagning til omslag (= A.1/A.2) som før, SAMTIDIG skal der tages 2 stangmasker ind under hvert ærme (= totalt 4 stangmasker taget ind) på hver 4.cm totalt 4 gange (= 16 masker taget ind) – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Når indtagningerne under ærmerne er færdige, tages der fortsat ud til omslag som før til arbejdet måler 34-37-39-41-43-45-47 cm fra skulderen. Hækl 1 række med 1 stangmaske i hver stangmasker (der tages ikke længere ud til omslag), senere skal der her hækles et bindebånd i hver side. Arbejdet måler ca 35-38-40-42-44-46-48 cm. Nu skal der hækles en viftekant nederst således: Start på højre forstykke fra vrangen og hækl således: Hækl A.3 over de første 4 masker, hækl A.4 til der er ca 4 masker tilbage (dvs A.4 går over 9 stangmasker – tilpas antal rapporter så der er plads til at afslutte over 4 masker), afslut med A.5. Hækl A.5, A.4 og A.3 tilbage på samme måde fra retsiden. Cardiganen måler ca 37-40-42-44-46-48-50 cm fra skulderen. MONTERING-1: Sy skuldersømmene. KANT: Nu skal der hækles en kant langs forstykkerne og halsen. Start nederst i spidsen på højre forstykke fra retsiden, og hæft tråden med 1 kædemaske i første maske. Hækl 1 fastmaske om første række, * 3 luftmasker, 1 fastmaske om næste række *, hækl fra *-* langs hele forstykket, langs halsen bagpå og ned langs venstre forstykke, afslut i spidsen. Klip og hæft tråden. ÆRME: Ærmet hækles oppefra og ned. Først hækles der en ærmekuppel frem og tilbage således: Hækl 53-56-56-55-50-54-53 luftmasker på hæklenål 4. Vend arbejdet, første række hækles således: Hækl 1 stangmaske i 4.luftmaske fra nålen (= 2 stangmasker), hækl 1 stangmaske i hver af de næste 1-4-4-3-4-2-1 luftmasker, * spring over 1 luftmaske, hækl 1 stangmaske i hver af de næste 5 luftmasker *, hækl fra *-* rækken ud = 43-46-46-45-41-44-43 stangmasker. På næste række tages der 2 stangmasker ud i hver side af arbejdet, tag 2 stangmasker ud ved at hækle 3 stangmasker i første og sidste stangmasker på rækken (= 4 stangmasker taget ud), tag ud således på hver række totalt 4-4-5-6-8-8-9 gange = 59-62-66-69-73-76-79 stangmasker. På næste række tages der 3 stangmasker ud i hver side af arbejdet, tag 3 stangmasker ud ved at hækle 4 stangmasker i første og sidste stangmaske på rækken (= 6 stangmasker taget ud) = 65-68-72-75-79-82-85 stangmasker. Klip tråden. Hækl 1-1-2-4-6-8-10 luftmasker til ærmegab, hækl over ærmet med 1 stangmaske i hver stangmaske, og afslut med 1-1-2-4-6-8-10 til ærmegab, sæt arbejdet sammen med 1 kædemaske i første luftmaske = 67-70-76-83-91-98-105 masker. Nu hækles der rundt i stangmasker skiftevis fra retsiden og vrangen - husk HÆKLEINFORMATION, så strukturen fortsætter som på ryg- og forstykke. På næste omgang tages der 2 masker ind under ærmet - læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind således totalt 7-6-7-8-9-9-10 gange på hver 3-3-3-2½-2½-2½-2 cm = 53-58-62-67-73-80-85 stangmasker. Når ærmet måler 33-33-34-35-36-36-37 cm fra øverst på ærmekuppelen og sidste omgang er hæklet fra retsiden, skal der hækles en viftekant. Hækl næste omgang fra vrangen således: Hækl A.3 over de første 4 masker, hækl A.4 til der er ca 4 masker tilbage (dvs A.4 går over 9 stangmasker – tilpas antal rapporter så der er plads til at afslutte over 4 masker), afslut med A.5. Hækl A.5, A.4 og A.3 tilbage på samme måde fra retsiden. MONTERING-2: Sy ærmerne i (omgangens begyndelse = midt under ærmet). BINDEBÅND: Brug hæklenål 4 og hækl 4 kædemasker om yderste stangmasker nederst på ryg- og forstykke (dvs i den sidste rækken før viftekanten). Hækl frem og tilbage over de 4 stangmasker med 1 stangmaske i hver stangmaske til båndet måler ca 45-50-55-60-65-70-75 cm. Gentag på modsat side af ryg- og forstykke. Bindebåndene bindes om livet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #bluecountrywrap eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 12 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kommentere opskrift DROPS 266-4
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.