DROPS / 196 / 8

Happy Winter by DROPS Design

Strikket hue i DROPS Karisma. Arbejdet er strikket med bukkekant og nordisk mønster. Strikkede vanter i DROPS Karisma. Arbejdet er strikket med bukkekant og nordisk mønster.

DROPS Design: Model u-868
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

GARN TIL HELE SÆTTET:
Størrelse: S/M - M/L
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50-50 g farve 77, lys eg
50-50 g farve 50, søgrøn
50-50 g farve 01, naturhvid
50-50 g farve 11, orange
50-50 g farve 47, skovgrøn
50-50 g farve 48, vinrød
50-50 g farve 52, sennepsgul
50-50 g farve 30, lys jeansblå
50-50 g farve 33, mellemrosa

GARN TIL HUE:
Størrelse: S/M - M/L
Passer hovedmål: ca 54/56 - 56/58 cm
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50-50-50 g farve 77, lys eg
50-50-50 g farve 50, søgrøn
50-50-50 g farve 01, naturhvid
50-50-50 g farve 11, orange
50-50-50 g farve 48, vinrød
50-50-50 g farve 52, sennepsgul
50-50-50 g farve 30, lys jeansblå
50-50-50 g farve 33, mellemrosa

GARN TIL VANTER:
Størrelse: S/M - M/L
Længde: ca 24-26 cm. Omkreds: ca 21-21 cm.
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50-50 g farve 77, lys eg
50-50 g farve 50, søgrøn
50-50 g farve 01, naturhvid
50-50 g farve 11, orange
50-50 g farve 47, skovgrøn
50-50 g farve 48, vinrød
50-50 g farve 52, sennepsgul
50-50 g farve 30, lys jeansblå
50-50 g farve 33, mellemrosa

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

HUE:

STRIKKEFASTHED:
22 masker i bredden og 30 pinde i højden med glatstrik og mønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 40 cm til glatstrik og mønster.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm til bukkekant.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

VANTER:

STRIKKEFASTHED:
23 masker i bredden og 32 pinde i højden med glatstrik og mønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3: til glatstrik og mønster.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.

100% Uld
fra 22.00 kr /50g
DROPS Karisma uni colour DROPS Karisma uni colour 22.00 kr /50g
Bestil
DROPS Karisma mix DROPS Karisma mix 22.00 kr /50g
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 198kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
HUE: Se diagram A.1.
Vanter: Se diagram A.2 til A.6.
Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

STRIKKETIPS-1:
Hvis man ønsker en vante med større omkreds kan vanten strikkes på et halvt eller helt pinde-nr større. Et halvt pinde-nr vil give 1 cm mere i omkreds og et helt pinde-nr vil give 2 cm mere i omkreds.

STRIKKETIPS-2:
For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster er det vigtig at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt en pindestørrelse op når der strikkes mønster.

STRIKKETIPS-3:
Længden før tommelfinger-åbningen starter kan tilpasses ved at strikke flere eller færre omgange før der strikkes markering til tommelfinger-åbning.

INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder øverst på huen):
Start 2 masker før mærketråden og strik 2 ret sammen (= 1 maske taget ind).

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder øverst på vanten):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, strik 2 ret (mærketråden sidder midt mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

INDTAGNINGSTIPS-3 (gælder tommelfingeren):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Start 2 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, mærketråd, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

HUE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på lille rundpind, nedenfra og op. Skift til strømpepinde efter hånden som der tages ind.

HUE:
Slå 104-112 masker på lille rundpind 3 med søgrøn. Strik 6 omgange glatstrik til tillæg. Skift til rundpind 3,5 og strik næste omgang således: * 2 ret sammen, slå om *, strik fra *-* omgangen rundt (= bukkekant). ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!
Strik A.1 rundt (= 13-14 rapporter à 8 masker). Når A.1 er strikket færdig fortsættes der med lys eg til færdigt mål. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 19-21 cm fra bukkekanten sættes der 8 mærketråde i arbejdet således: Første mærketråd sættes i begyndelsen af omgangen. De 7 næste mærketråde sættes med 13-14 masker mellem hver.
På næste omgang tages der 1 maske ind før hver af de 8 mærketråde - læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 8 masker taget ind. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 5 gange og derefter på hver omgang totalt 5 gange = 24-32 masker tilbage på pindene. Strik 2 omgange ret hvor alle masker strikkes ret sammen 2 og 2 på begge omgange = 6-8 masker tilbage. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Huen måler ca 24-26 cm fra toppen og ned til bukkekanten.
Buk kanten nederst på huen ind mod vrangen og sy pænt fast med små sting – sørg for at sømmen ikke strammer.

-------------------------------------------------------

VANTER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde, nedenfra og op. Vanterne har ens omkreds i begge størrelser, men forskellig længde. Omkredsen kan justeres – læs STRIKKETIPS-1!

VENSTRE VANTE:
Slå 48-48 masker op på strømpepinde 3 med sennepsgul. Strik 6 omgange glatstrik til tillæg. Skift til orange og strik 2 omgange glatstrik.
Næste omgang strikkes således: * 2 ret sammen, slå om *, strik fra *-* omgangen rundt (= bukkekant). ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!
Læs STRIKKETIPS-2 og strik A.2 rundt (= 2 rapporter à 24 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
SAMTIDIG på rækken markeret med pil-1 i A.2 strikkes der en markering til tommelfinger-åbning således – læs STRIKKETIPS-3: Strik 15 masker glatstrik med lys eg, strik 8 masker glatstrik til tommelfinger-åbning med en tråd i en anden farve som skiller sig ud fra resten af arbejdet, strik derefter de resterende 25 masker i glatstrik med lys eg. Fortsæt mønsteret som før over alle masker. Når A.2 er strikket færdig strikkes A.3 rundt over alle masker. Når A.3 er strikket færdig strikkes A.2 så langt det går til færdigt mål, men anden gang A.2 strikkes, startes der på rækken markeret med pil-2.
Når arbejdet måler 21-23 cm fra bukkekanten sættes der 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen og 1 mærketråd efter 24 masker (der er nu ca 3 cm tilbage før færdig længde, prøv eventuelt vanten og strik til ønsket længde).
På næste omgang tages der ind på hver side af disse 2 mærketråde - læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 4 masker taget ind. Tag ind således på hver omgang totalt 10 gange i begge størrelser = 8 masker tilbage på pindene. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Vanten måler ca 24-26 cm fra toppen og ned til bukkekanten.

TOMMELFINGER:
Træk tråden ud som blev strikket over de 8 masker til tommelfinger-åbning. Strik 8 masker op på hver side af tommelfinger-åbningen med lys eg = 16 masker. Fordel disse 16 masker på strømpepinde 3. Strik A.6 rundt. Når tommelfingeren måler ca 5-5½ cm sættes der 1 mærketråd i hver side på tommelfingeren (der er nu ca 1 cm tilbage før færdig længde på tommelfingeren, prøv eventuelt vanten og strik til ønsket længde).
På næste omgang tages der ind på hver side af begge mærketråde - læs INDTAGNINGSTIPS-3 = 4 masker taget ind. Tag ind således på hver omgang totalt 3 gange = 4 masker tilbage. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Tommelfingeren måler ca 6-6½ cm fra toppen og ned.

HØJRE VANTE:
Slå 48-48 masker op på strømpepinde 3 med sennepsgul. Strik 6 omgange glatstrik til tillæg. Skift til orange og strik 2 omgange glatstrik.
Næste omgang strikkes således: * 2 ret sammen, slå om *, strik fra *-* omgangen rundt (= bukkekant). ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!
Læs STRIKKETIPS-2 og strik A.4 rundt (= 2 rapporter à 24 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
SAMTIDIG på rækken markeret med pil-1 i A.4 strikkes der en markering til tommelfinger-åbning således – læs STRIKKETIPS-3: Strik 25 masker glatstrik med lys eg, strik 8 masker glatstrik til tommelfinger-åbning med en tråd i en anden farve som skiller sig ud fra resten af arbejdet, strik derefter de resterende 15 masker i glatstrik med lys eg. Fortsæt mønsteret som før over alle masker.
Når A.4 er strikket færdig strikkes A.5 rundt over alle masker. Når A.5 er strikket færdig strikkes A.4 så langt det går til færdigt mål, men anden gang A.4 strikkes startes der på rækken markeret med pil-2.
Når arbejdet måler 21-23 cm fra bukkekanten sættes der 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen og 1 mærketråd efter 24 masker (der er nu ca 3 cm tilbage før færdig længde, prøv eventuelt vanten og strik til ønsket længde).
På næste omgang tages der ind på hver side af disse 2 mærketråde - læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 4 masker taget ind. Tag ind således på hver omgang totalt 10 gange i begge størrelser = 8 masker tilbage på pindene. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Vanten måler ca 24-26 cm fra toppen og ned til bukkekanten.
Strik tommelfingeren på samme måde som på venstre vante.

Diagram

= lys eg
= sennepsgul
= orange
= søgrøn
= naturhvid
= vinrød
= mellemrosa
= skovgrøn
= lys jeansblå
= masker til tommelfinger-åbning - disse masker strikkes i en anden farve som forklaret i opskriften




Tammy Valentine 10.05.2019 - 20:00:

Hello, I am going to make both the hat and mittens for Happy Winter. I am confused and need to know how many skeins of Karisma to get for each color. The pattern says 2 for both and 3 for the hat only, so I got a little confused. Can you help? Thanks! Tammy

DROPS Design 13.05.2019 kl. 08:41:

Dear Mrs Valentine, you need 50 g (= 1 ball Karisma) in each of the 9 color = 50 g each colour are required in all sizes for hat and for mittens. (color 47 is used only for mittens). Happy knitting!

Tina Møller 20.12.2018 - 16:14:

Jeg synes ikke det er helt nemt at forstå hvordan man påbegynder tommelfinger og hvordan der tages masker ud til tommelfingeren

Monique 12.07.2018 - 14:10:

Die Mütze hat einen tollen Schnitt und sehr schöne Farben. Die würde ich gerne stricken.

Kommentere opskrift DROPS 196-8

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.