DANIELA skrev:
Sto lavorando con la taglia 38
19.04.2023 - 09:14DROPS Design svarede:
Buonasera Daniela, quindi partirà a lavorare su 30 maglie alte per il tallone. Buon lavoro!
20.04.2023 - 21:16
DANIELA skrev:
Salve io ho fatto 80 cat e poi ho fatto 32 gruppi di maglie alte ora sto facendo il tallone però ho fatto 15mb da un lato e 15mb da quel altro lato ho fatto bene oppure ho sbagliato?
15.04.2023 - 13:42DROPS Design svarede:
Buonasera Daniela, che taglia sta lavorando? Ad esempio il tallone per la taglia intermedia parte da 30 maglie. Buon lavoro!
18.04.2023 - 22:30
Seafarer Socks#seafarersocks |
|
![]() |
![]() |
Hæklede sokker / ankelsokker i DROPS Nord. Arbejdet hækles oppefra og ned. Størrelse 35 - 43.
DROPS 238-36 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- LUFTMASKE: Hvis du hækler yderst på hæklenåle, kan luftmasken let blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 stangmaske/fastmaske er bred. HÆKLEINFORMATION: På begyndelsen af hver omgang med fastmasker hækles der 1 luftmaske. Denne luftmaske erstatter første fastmaske. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i første luftmaske på omgangen. På begyndelsen af hver omgang med stangmasker hækles der 3 luftmasker. Disse luftmasker erstatter første stangmaske. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen. På hælen vendes hver række med 1 luftmaske (denne luftmaske erstatter ikke første fastmaske, men kommer i tillæg). INDTAGNINGSTIPS: Der tages 1 fastmaske/stangmaske ind således: Hækl 1 fastmaske/stangmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk (= 2 løkker på nålen), hækl derefter næste fastmaske/stangmaske, men når sidste gennemtræk gøres, trækkes tråden gennem alle 3 løkker på nålen - det er nu taget 1 fastmaske/stangmaske ind. HÆLINDTAGNING: 1.RÆKKE (retsiden): Hækl 21-22-24 fastmasker, der er nu 7-8-8 fastmasker tilbage på rækken, tag 1 fastmaske ind - læs INDTAGNINGSTIPS = 22-23-25 fastmasker. Vend arbejdet. 2.RÆKKE (vrangen): Hækl 15-15-17 fastmasker, der er nu 7-8-8 fastmasker tilbage på rækken, tag 1 fastmaske ind = 16-16-18 fastmasker. Vend arbejdet. 3.RÆKKE (retsiden): Hækl 15-15-17 fastmasker. Tag 1 fastmaske ind, dvs hækl sidste fastmaske på rækken sammen med den første fastmaske fra første række (rækken med 28-30-32 fastmasker) = 16-16-18 fastmasker. Vend arbejdet. 4.RÆKKE (vrangen): Hækl 15-15-17 fastmasker. Tag 1 fastmaske ind, dvs hækl sidste fastmaske på rækken sammen med den første fastmaske fra sidste række (rækken med 21-22-24 fastmasker) = 16-16-18 fastmasker. Vend arbejdet. 5.RÆKKE (retsiden): Hækl 15-15-17 fastmasker. Tag 1 fastmaske ind, dvs hækl sidste fastmaske på rækken sammen med den første fastmaske fra første række = 16-16-18 fastmasker. Vend arbejdet. Gentag skiftevis 4. og 5.række 4 gange til, og derefter 4.række 1 gang til, dvs til alle de 7-8-8 fastmasker på hver side af de 16-16-18 midterste fastmasker på hælen er hæklet sammen = 16-16-18 fastmasker totalt på rækken. Klip tråden og træk tråden gennem den sidste maske på nålen. MONTERINGSTIPS: Brug en tynd elastisk sytråd som kan sys rundt om skaftet eller en elastik som kan trækkes gennem maskerne rundt om skaftet. Således vil faconen holde bedre. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- ANKELSOKKER - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet hækles rundt, fra skaftet ned til tåen. SOKKER: Hækl 75-80-85 LUFTMASKER - læs forklaring over, på nål 2,5 med DROPS Nord i farven tåge. Sæt luftmaskerne sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske som blev hæklet. 1.OMGANG: Læs HÆKLEINFORMATION. Hækl 3 luftmasker (= 1 stangmaske), 1 stangmaske i hver af de 3 næste luftmasker, spring over 1 luftmaske, * 1 stangmaske i hver af de 4 næste luftmasker, spring over 1 luftmaske *, hækl fra *-* omgangen rundt, og afslut med 1 kædemaske i den 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen = 60-64-68 stangmasker. Skift til farven perlegrå og fortsæt således: 1.OMGANG: 3 luftmasker (= 1 stangmaske) + 1 stangmaske i første stangmaske, spring over 1 stangmaske, * 2 stangmasker i næste stangmaske, spring over 1 stangmaske *, hækl fra *-* omgangen rundt, og afslut med 1 kædemaske i den 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen = 30-32-34 stangmaskegrupper. 2.OMGANG: 3 luftmasker (= 1 stangmaske), 2 stangmasker mellem de 2 første stangmaskegrupper, * 2 stangmasker mellem de 2 næste stangmaskegrupper*, hækl fra *-* omgangen rundt, og afslut med 1 stangmaske om de 3 luftmasker under fra 1.række og 1 kædemaske i den 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen. 3.OMGANG: 3 luftmasker (= 1 stangmaske), 1 stangmaske mellem de 2 første stangmaskegrupper, * 2 stangmasker mellem de 2 næste stangmaskegrupper *, hækl fra *-* omgangen rundt, og afslut med 1 kædemaske i den 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! Gentag 2.og 3.omgang hver 2. gang opover (dette gøres for at omgangen ikke skal blive skæv), til arbejdet måler ca 4 cm. Videre hækles hæl og fod som forklaret under. HÆL OG FOD: Hækl 1 fastmaske i hver af de første 28-30-32 stangmasker på omgangen = 28-30-32 hælmasker. Nu hækles der videre med fastmasker frem og tilbage over hælmaskerne til hælen måler ca 6-6-6½ cm. Sæt 1 mærke i arbejdet - det skal senere måles fra dette mærke. Tag derefter ind til hæl - læs HÆLINDTAGNING. Efter hælindtagningen hækles der således: Start midt under foden og hæft tråden med 1 kædemaske midt i de 16-16-18 fastmasker fra hælen. Hækl 1 stangmaske i hver af de 8-8-9 fastmasker på hælen, hækl 16-16-17 stangmasker langs med siden på hælen, 1 stangmaske i hver af de 32-34-36 stangmasker ovenpå foden, 16-16-17 stangmasker langs med den anden side på hælen og 1 stangmaske i hver af de sidste 8-8-9 fastmasker på hælen = 80-82-88 stangmasker på omgangen. Sæt 1 mærke på hver side af de 32-34-36 stangmasker ovenpå foden. Videre hækles der rundt med stangmasker - SAMTIDIG tages der 1 stangmaske ind på hver side af de 32-34-36 stangmasker ovenpå foden - læs INDTAGNINGSTIPS, dvs hækl de 2 sidste stangmasker før første mærke ovenpå foden sammen, og hækl de 2 første stangmasker efter sidste mærke ovenpå foden sammen. Tag ind således på hver omgang totalt 12-11-12 gange = 56-60-64 stangmasker. Hækl videre til arbejdet måler 16-17-18 cm fra mærket på hælen - målt under foden. Skift til farven tåge og fortsæt med stangmasker til arbejdet måler 18-19-20 cm fra mærket. Der er 4-5-6 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt sokken og hækl til ønsket længde før der tages ind til tå som forklaret under. TÅ: Hækl 1 omgang med 1 fastmaske i hver stangmasker omgangen rundt = 56-60-64 fastmasker. Sæt 1 mærke i en fastmaske i hver side på sokken så det bliver 27-29-31 fastmasker mellem maskerne med mærke i både ovenpå og under foden. Videre hækles der rundt med fastmasker - SAMTIDIG tages der 2 fastmasker ind i hver side således: Hækl til der er 1 fastmaske tilbage før fastmasken med mærket, hækl 1 fastmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk (= 2 løkker på nålen), hækl derefter fastmasken med mærket, men vent med sidste omslag og gennemtræk (= 3 løkker på nålen), hækl 1 fastmaske i næste fastmaske, og træk sidste omslag gennem alle 4 løkker på nålen. Det er nu taget 2 fastmasker ind - gentag ved næste mærke. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 2-5-7 gange i hver side og derefter på hver omgang totalt 8-6-5 gange i hver side = 16 fastmasker. På næste omgang hækles alle fastmasker sammen 2 og 2 = 8 fastmasker. Klip tråden og træk den op og ned gennem de sidste 8 fastmasker, stram tråden og hæft godt. Sokken måler ca 22-24-26 cm fra mærket på hælen, målt under foden. Hækl den anden sok på samme måde. MONTERING: Træk en elastik igennem maskerne rundt om skaftet, i den første omgang fra begyndelsen af skaftet. |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #seafarersocks eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 11 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 238-36
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.