Så skal vi hækle små ruder igen – og denne gang er det ikke noget mysterium, for vi har allerede lavet disse ruder i ledetråd #3. Den eneste forskel er bare at vi nu hækler 28 ruder i to forskellige farvekombinationer.
Husker du hvordan du gjorde? Så er det bare at hoppe over billederne og direkte ned til diagrammet (eller videoen) nederst i ledetråden.
Vi hækler 4 omgange i rude A.4B med følgende farver:
START + 1.OMGANG: 06 lys jeansblå
2.-3.OMGANG: 05 lys blå
4.OMGANG: 01 hvid
START:
Hækl 4 luftmasker med lys jeansblå, sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske.
1.OMGANG:
Hækl 1 luftmaske (= 1.fastmaske).
Hækl * 2 luftmasker, 2 fastmasker om ringen *, gentag *-* i alt 3 gange.
Hækl 2 luftmasker, 1 fastmaske om ringen og afslut omgangen med 1 kædemaske i 1.luftmaske på begyndelsen af omgangen, skift ikke farve.
Hækl 1 kædemaske om 1.luftmaskebue samtidig som der skiftes til lys blå, læs TIPS VED FARVESKIFT under. Klip tråden i lys jeansblå.
TIPS VED FARVESKIFT:
For at få en pæn overgang ved farveskift hækles sidste maske før farveskiftet med den nye farve.
2.OMGANG:
Hækl 3 luftmasker (= 1. stangmaske), 1 stangmaske om 1.luftmaskebue, 2 luftmasker, 2 stangmasker om samme luftmaskebue, 1 luftmaske.
Hækl * 2 stangmasker om næste luftmaskebue, 2 luftmasker, 2 stangmasker om samme luftmaskebue, 1 luftmaske *, gentag *-* i alt 3 gange.
Afslut omgangen med 1 kædemaske i 3. luftmaske fra begyndelsen af omgangen.
3.OMGANG:
Hækl 1 kædemaske om 1.luftmaskebue, 3 luftmasker (= 1. stangmaske), 2 stangmasker om samme luftmaskebue, 2 luftmasker, 3 stangmasker om sammen luftmaskebue, 1 luftmaske.
Hækl * 3 stangmasker om næste luftmaskebue, 2 luftmasker, 3 stangmasker om samme luftmaskebue, 1 luftmaske *, gentag *-* i alt 3 gange.
Afslut omgangen med 1 kædemaske i 3. luftmaske i begyndelsen af omgangen, samtidig som der skiftes til hvid. Klip tråden i lys blå.
4.OMGANG:
Hækl 1 luftmaske, læs HÆKLEINFO under.
HÆKLEINFO:
Omgangen starter med 1 luftmaske før første fastmaske (denne luftmaske erstatter ikke første fastmaske).
Hækl * 1 fastmaske i hver af de 3 næste masker, 2 fastmasker om luftmaskebuen, 2 luftmasker, 2 fastmasker om samme luftmaskebue, 1 fastmaske i hver af de 3 næste masker, 2 halvstangmasker rundt om luftmasken fra 2.og 3.omgang *, gentag *-* i alt 4 gange.
Afslut omgangen med 1 kædemaske i 1. fastmaske i begyndelsen af omgangen. Klip og hæft trådene!
Nu er vi færdig med første rude i A.4B, som skal være 8 x 8 cm.
Hækl i alt 14 af denne rude i samme farvekombination som du ser her:
Nu mangler du bare at hækle 14 stk i en anden farvekombination (som du ser på billedet her under).
START + 1.OMGANG: lys syren
2.-3.OMGANG: syren
4.OMGANG: hvid
![]() |
= | 4 luftmasker, sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske – se punkt på cirkel, omgangen starter og slutter her |
![]() |
= | luftmaske |
![]() |
= | kædemaske i / om masken |
![]() |
= | fastmaske om luftmaskebuen/luftmaske-ringen |
![]() |
= | fastmaske i masken |
![]() |
= | stangmaske om luftmaskebuen |
![]() |
= | 1 halvstangmaske rundt om luftmasken fra 2.og 3.omgang |
Er du usikker på hvordan de forskellige teknikker hækles? Se teknikvideo for ledetråd #3.
Va inte med från början,utan fann detta för nån V sen o läste inte igenom ledtrådarna (hade ju chansen ;) )lite less när man skulle göra 10 små av varje,sen kom 14 st o nu är jag på 14 gånger 2.... då kom känslan jag skiter i det!!!
14.06.2017 - 19:46