Europæisk skulder (bagstykket)

Både bluser og cardigans med europæisk skulder får en rigtig flot pasform, som passer de fleste. Skuldersømmen sidder lidt bagpå og lidt på skrå, hvilket også kaldes for skrå skulder. Design med europæisk skulder strikkes oppefra og ned, gerne lidt oversized og er ofte helt monteringsfri.

Først strikkes øverste del av bagstykket, derefter strikkes der masker op for at strikke venstre fortykke, så højre forstykke. Så sættes delene sammen, der tages ud til ærmegab og efter det sættes stykkerne sammen så de kan strikkes rundt. Når ryg & forstykke er færdig, strikkes der masker op til ærme, ærmekuplen strikkes frem og tilbage først og derefter strikkes ærmet rundt.

I denne lektion viser vi skridt-for-skridt hvordan vi strikker første del af bagstykket og hvordan vi taget ud til europæisk skulder. Vi følger opskriften til børneblusen Sweet Peppermint (DROPS Children 47-12) i str. 2 år, men husk at følge maskeantal / udtagninger til den størrelse du har valgt!

Du finder også en video nederst på siden som kan hjælpe dig. Har du yderligere spørgsmål til opskriften, kan du bede vores eksperter om hjælp i skemaet nederst på siden!

Lad os komme i gang!

Vi strikker med 2 garnkvaliteter, DROPS Lima farve nr. 9029 salvie grøn og DROPS Kid-Silk farve nr. 45 soft mint på pind 5 mm.

Slå 20 masker op med 1 tråd DROPS Lima og 1 tråd DROPS Kid-Silk på pind 5 mm - eller med det garn og maskeantallet som står i den opskrift du skal strikke. Denne opslåningskant er øverste del af nakken på bakstykket. Se tyk streg på måleskitsen.

Strik 1 pind vrang fra vrangen.

Sæt 1 mærke indenfor de yderste 3 masker i hver side. Mærkerne skal følge med arbejdet indenfor de yderste 3 masker på hver pind.

Nu strikkes der glatstrik frem og tilbage. SAMTIDIG tages der ud mod venstre ETTER mærket på begyndelsen af pinden set fra retsiden, således:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra.

Masken strikkes ret i bagerste maskeled.

Der tages ud mod højre FØR mærket sidst på pinden set fra retsiden, således:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra.

Masken strikkes ret i forreste maskeled.

På næste pind (vrangen) tages der ud på samme måde.
Tag ud mod venstre EFTER MÆRKET således:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra.

Masken strikkes vrang i forreste maskeled.

Tag ud mod højre FØR MÆRKET således:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra.

Masken strikkes vrang i bagerste maskeled.

Fortsæt således og tag ud både fra retsiden og vrangen totalt 14 ganger i hver side, eller det som står i den opskrift du strikker efter. Efter sidste udtagning er der 48 masker på pinden. De tykke streger på måleskitsen viser hvad vi har strikket til nu.

Strik 4 pinde over alle masker (uden at tage ud).

Flyt mærkerne så de sidder yderst i hver side af arbejdet, der skal nu måles herfra.

Videre strikkes der glatstrik frem og tilbage til arbejdet måler 5 cm eller det som står i den opskrift du strikker efter, målt fra mærket yderst langs med ærmegabet.

Nu tages der 1 maske ud i hver side, tag ud indenfor 3 masker i hver side, husk UDTAGNINGSTIPS FRA RETSIDEN, se under. Tag ud på hver 2.pind (= hver pind fra retsiden) totalt 4 ganger = 56 masker.

UDTAGNINGSTIPS FRA RETSIDEN:
Tag ud mod venstre EFTER MÆRKET:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled.
Tag ud mod højre FØR MÆRKET:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled.

Strik videre til arbejdet måler 9 cm eller det mål som står i den opskriften du strikker efter, målt yderst langs med ærmegabet.

Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind.

Nu er første del af bagstykket strikket. Næste skridt er at strikke forstykkerne.

Se hvordan du gør i lektionen:
Europeisk skulder (forstykker)

Har du brug for hjælp?

Hvis du har brug for mere information om de forskellige masker og teknikker, så finder du her en liste over videoer og lektioner som kan være dig til hjælp:

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål til denne lektion

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *