Lemon Pie Cardigan |
||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
Strikket jakke i DROPS Karisma. Arbejdet er strikket oppefra og ned med rundt bærestykke og nordisk mønster. Størrelse S - XXXL.
DROPS 195-11 |
||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): Alle udtagninger gøres fra retsiden! For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 108 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 31) = 3,2. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 3.maske. På næste pind strikkes omslagen drejet vrang så der ikke bliver hul. Der tages ikke ud over forkanterne. FORHØJNING (bag i nakken): Hop over dette afsnit hvis der ikke ønskes forhøjning. Sæt 1 mærke i den midterste maske på pinden. Start fra retsiden med lys perlegrå og strik 15-16-17-18-19-20 masker ret forbi masken med mærke i, vend, stram tråden og strik 31-33-35-37-39-41 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 46-49-52-55-58-61 masker ret, vend, stram tråden og strik 61-65-69-73-77-81 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 76-81-86-91-96-101 masker ret, vend, stram tråden og strik vrang, pinden ud (forkanten strikkes i retstrik). Videre strikkes BÆRESTYKKE som forklaret i opskriften. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.6. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.1, A.3, A.4, A.5 og A.6). Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. Hele mønsteret strikkes i glatstrik. STRIKKETIPS-1 (gælder forkanterne): På de pinde hvor der er mønsterborter med 2 farver strikkes bundfarven i mønsterborten også over de 5 kantmasker i hver side. STRIKKETIPS-2: For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster er det vigtig at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt en pindestørrelse op når der strikkes mønster. Det er vigtigt at strikkefastheden også overholdes i højden, ellers vil bærestykket blive for kort og ærmegabene for små! INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 2 masker før masken med mærketråd i, strik 2 ret sammen, strik 1 ret (= masken med mærketråd), strik 2 drejet ret sammen (= 2 masker taget ind). KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). 1 knaphul = Strik fra retsiden til der er 3 masker tilbage på pinden, slå om, strik 2 ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul. Første knaphul lukkes når halskanten måler ca 1½-2 cm. Derefter lukkes de 6-6-6-7-7-7 næste knaphuller med ca 8-8½-9-8-8½-8½ cm mellem hver. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant, bærestykke og ryg & forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Efter halskanten kan der strikkes en forhøjning bag i nakken så bærestykket bliver lidt højere bagpå. Denne forhøjning kan gerne undlades, da bliver halsen ens foran og bagpå – læs forklaring i opskriften. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind /strømpepinde, oppefra og ned. HALSKANT: Slå 108-112-116-120-124-132 masker op (inklusiv 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3,5 med lys perlegrå. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 2 ret og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 3 cm – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 31-33-35-37-37-39 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 139-145-151-157-161-171 masker. Skift til rundpind 4,5. Strik 1 pind vrang (forkanterne strikkes i retstrik). Der kan nu strikkes FORHØJNING bag i nakken – læs forklaring over, eller gå direkte videre til BÆRESTYKKE. BÆRESTYKKE: Læs STRIKKETIPS-1 og STRIKKETIPS-2! Første pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.1A (= 2 masker) til der er 6 masker tilbage på pinden, strik A.1B (= 1 maske) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således til A.1 er strikket færdig. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Strik 2-2-2-2-4-8 pinde glatstrik med citron og 5 kantmasker retstrik i hver side - SAMTIDIG på første pind tages der 34-36-38-48-52-58 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 173-181-189-205-213-229 masker. Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.2A til der er 8 masker tilbage på pinden (= 20-21-22-24-25-27 rapporter A.2A à 8 masker), strik A.2B (= 3 masker) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på hver række markeret med pil tages der ud jævnt fordelt som forklaret under: På rækken med pil-1 tages der 34-42-50-50-58-58 masker ud jævnt fordelt = 207-223-239-255-271-287 masker (der er nu plads til 24-26-28-30-32-34 rapporter A.2A à 8 masker). På rækken med pil-2 tages der 32-40-48-48-56-56 masker ud jævnt fordelt = 239-263-287-303-327-343 masker (der er nu plads til 28-31-34-36-39-41 rapporter A.2A à 8 masker og A.2B er nu 5 masker). På rækken med pil-3 tages der 24-36-36-44-44-52 masker ud jævnt fordelt = 263-299-323-347-371-395 masker. Når A.2 er strikket færdig strikkes næste pind således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.3A til der er 6 masker tilbage på pinden (= 21-24-26-28-30-32 rapporter A.3A à 12 masker), strik A.3B (= 1 maske) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på rækken med pil-4 tages der 20-16-16-20-20-20 masker ud jævnt fordelt = 283-315-339-367-391-415 masker. Strik videre til sidste pind i A.3 er tilbage. Derefter strikkes sidste pind således fra retsiden: Strik 47-51-54-59-64-69 masker som sidste pind i A.3 viser (= forstykke), sæt de næste 52-60-66-70-72-74 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 85-93-99-109-119-129 masker som sidste pind i A.3 viser (= bagstykke), sæt de næste 52-60-66-70-72-74 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de resterende 47-51-54-59-64-69 masker som sidste pinde i A.3 viser (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes færdig hver for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! RYG & FORSTYKKE: = 195-211-227-247-271-295 masker. I størrelse S og M strikkes først A.4 og A.5 som forklaret under og i L strikkes A.5 som forklaret under. I de øvrige størrelser (XL, XXL og XXXL) er A.4 og A.5 allerede strikket (i A.3), gå derfor direkte til ALLE STØRRELSER i de tre største størrelser. Første pind strikkes således fra vrangen (diagrammerne læses fra venstre mod højre når der strikkes fra vrangen): STØRRELSE S og M: Strik 5 kantmasker retstrik, strik A.4B (= 1 maske), strik A.4A til der er 5 masker tilbage på pinden (= 46-50 rapporter à 4 masker) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Når A.4 er strikket færdig strikkes A.5 på samme måde. SAMTIDIG på rækken med pil-5 i A.5A tages der 16 masker ud jævnt fordelt i begge størrelser = 211-227 masker. Når A.5 er strikket færdig fortsættes der som forklaret under ALLE STØRRELSER! STØRRELSE L: Strik 5 kantmasker retstrik, strik A.5B (= 1 maske), strik A.5A til der er 5 masker tilbage på pinden (= 54 rapporter à 4 masker) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på rækken med pil-5 tages der 16 masker ud jævnt fordelt = 243 masker. Når A.5 er strikket færdig fortsættes der som forklaret under ALLE STØRRELSER! ALLE STØRRELSER: Næste pind strikkes således fra vrangen: 5 kantmasker retstrik, strik A.6B (= 1 maske), strik A.6A til der er 5 masker tilbage på pinden (= 50-54-58-59-65-71 rapporter A.6A à 4 masker). Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på rækken markeret med pil-5 i A.6A tages der 16 masker ud jævnt fordelt (gælder kun størrelse XL, XXL og XXXL og gælder kun første gang A.6 strikkes i højden i disse størrelser) = 211-227-243-263-287-311 masker på pinden. Fortsæt A.6 til arbejdet måler ca 31 cm fra delingen i alle størrelser, men sørg for at næste pind strikkes fra vrangen. Strik 1 pind vrang fra vrangen med citron hvor der tages 53-57-61-65-69-77 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 264-284-304-328-356-388 masker. Skift til rundpind 3,5 og strik rib således fra retsiden (med citron): 5 kantmasker retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 2 ret og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 3 cm. Luk derefter løst af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter hver 8.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker). Jakken måler ca 58-60-62-64-66-68 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 52-60-66-70-72-74 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 4,5 og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-14 masker som blev slået op under ærmet = 60-68-76-80-84-88 masker på pinden. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-14 masker under ærmet, dvs sæt mærketråden i første maske efter midten, tæl 29-33-37-39-41-43 masker, sæt 1 mærketråd i næste maske (= midtermasken). Der er nu 29-33-37-39-41-43 masker tilbage på omgangen efter sidste mærketråd. Lad mærketrådene følge med i arbejdet. Mærketråden under ærmet skal bruges lidt senere når der skal tages ind og mærketråden midt ovenpå ærmet skal bruges til at tælle hvor mønsteret skal starte. LÆS RESTEN AF ÆRMET FØR DET STRIKKES! Strik sidste række i A.3A så A.3 afsluttes på samme måde som på ryg- og forstykke. STØRRELSE S og M: Strik A.4A (= 15-17 rapporter à 4 masker), men tæl ud fra midten – midtermasken i A.4A skal stemme med masken med mærketråd i midt ovenpå ærmet. Når A.4A er strikket færdig strikkes A.5A på samme måde. Efter A.5A fortsættes der med A.6A helt ned til ribben. STØRRELSE L: Strik A.5A (= 19 rapporter à 4 masker), men tæl ud fra midten – midtermasken i A.5A skal stemme med masken med mærketråd i midt ovenpå ærmet. Efter A.5A fortsættes der med A.6A helt ned til ribben. STØRRELSE XL, XXL og XXXL: Strik A.6A (= 20-21-22 rapporter à 4 masker), men tæl ud fra midten – midtermasken i A.6A skal stemme med masken med mærketråd i midt ovenpå ærmet. Fortsæt A.6A helt ned til ribben. INDTAGNING: SAMTIDIG når arbejdet måler 2-2-2-2-3-3 cm tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 6.-4.-2½.-2½.-2.-1½.cm totalt 7-10-13-14-15-16 gange = 46-48-50-52-54-56 masker. Når ærmet måler ca 40-39-37-35-34-32 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelserne pga længere bærestykke) strikkes der 1 omgang ret med citron hvor der tages 2-0-2-0-2-0 masker ud jævnt fordelt = 48-48-52-52-56-56 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer (hvis aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter hver 8.maske samtidig med at der lukkes af - omslagen lukkes af som almindelige masker). Ærmet måler ca 45-44-42-40-39-37 cm fra delingen og ned. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forkant. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (11)
Anita Hoffgaard wrote:
Der er fejl i mønstret farvekoder. Der mangler farve forklaring.
12.10.2018 - 10:40DROPS Design answered:
Hei Anita. fargekodene stemmer: 79 sitron, 01 naturhvit, 72 lys perlegrå - dette stemmer med både garnmengde og mønster. Hvor spesifikt er det du mener det er en feil? God fornøyelse.
18.10.2018 - 15:28