DROPS Muskat
DROPS Muskat
100% Bomuld
fra 15.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 112.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Spring Novel

Strikket top / t-shirt i DROPS Muskat eller DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med raglan, V-hals, korte ærmer og slids i siderne. Størrelse XS - XXL.

DROPS 249-33
DROPS Design: Model r-824
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL

MATERIALER:
DROPS MUSKAT fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
350-400-450-500-550-600 g farve 89, lys søgrøn

Eller brug:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
350-400-450-500-550-600 g farve 15, lys søgrøn

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde 60 cm og 80 cm
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Muskat
DROPS Muskat
100% Bomuld
fra 15.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 112.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

RAGLAN:
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Tag 1 maske ud før/efter de 4 raglanmasker.
Raglanmaskerne strikkes i glatstrik. Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind/omgang strikkes omslagene drejet som forklaret under, derefter strikkes de nye masker i glatstrik.

Omslagene strikkes således fra vrangen før og efter raglanmaskerne:
FØR raglanmasken:
Strik omslaget vrang i bagerste maskebue. Der skal ikke blive hul.
EFTER raglanmasken:
Tag omslaget af venstre pind, og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget vrang i forreste maskebue. Der skal ikke blive hul.

Omslagene strikkes således fra retsiden før og efter raglanmaskerne:
FØR raglanmasken:
Tag omslaget af venstre pind, og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget ret i forreste maskeled. Der skal ikke blive hul.
EFTER raglanmasken:
Strik omslaget ret i bagerste maskeled. Der skal ikke blive hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (2 masker taget ind).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

TOP - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt korte og lange pinde, start med længden som passer og skift ved behov.
Slå masker op til hals og strik frem og tilbage på pinden, samtidig med at der tages ud til V-hals og til raglan.
Når udtagningerne til V-hals er færdige, sættes arbejdet sammen og bærestykket strikkes rundtrundpind, oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles maskerne til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdigt nedad rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Arbejdet deles til slids i hver side, derefter strikkes forstykket og bagstykket frem og tilbage hver for sig. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen, og halskanten strikkes rundt.

BÆRESTYKKE:
Slå 94-96-98-98-100-102 masker op på rundpind 4.
Strik 1 pind vrang fra vrangen, derefter strikkes næste pind således fra retsiden:

Strik 2 ret, slå om (udtagning til V-hals) 2 ret, slå om, (venstre forstykke), 1 ret (raglanmaske), slå om, strik 26 ret (ærme), slå om, 1 ret (raglanmaske) slå om, 30-32-34-34-36-38 masker, slå om (bagstykke), 1 ret (raglanmaske), slå om, strik 26 ret (ærme), slå om, 1 ret (raglanmaske), slå om, 2 ret, slå om (udtagning til V-hals), 2 ret (højre forstykke) = 104-106-108-108-110-112 masker.
Fortsæt i glatstrik samtidig med at der tages ud til raglan og til V-hals, dette gøres samtidig, så læs begge afsnit under før der strikkes videre. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

RAGLAN:
Tag udhver 2.pind (= hver pind fra retsiden) til der er taget ud totalt 13-14-19-20-18-18 gange. Fortsæt udtagningen til raglan, men hver 2. gang der tages ud, tages der kun ud på forstykke/bagstykke. Dvs der tages ud på forstykke/bagstykke på hver 2.pind og på ærmerne på hver 4.pind (der tages skiftevis 4 og 8 masker ud). Tag ud således 10-12-10-14-22-26 gange på ryg- og forstykke (5-6-5-7-11-13 gange på ærmerne). Der er taget ud totalt 23-26-29-34-40-44 gange på forstykket/bagstykket og 18-20-24-27-29-31 gange på ærmerne.

V-HALS:
Tag ud til V-hals indenfor 2 masker i hver side, på hver 4.pind (hver 2.pind fra retsiden) 11-12-13-13-14-15 gange (inklusive udtagningerne over). Efter sidste udtagning til hals sættes arbejdet sammen, der strikkes nu videre rundt over alle masker og udtagningerne til raglan fortsætter som forklaret over.

Efter alle udtagninger er der 280-304-336-368-404-432 masker på pinden. Fortsæt rundt over alle masker til arbejdet måler 18-19-21-25-29-32 cm fra midt bagpå.

DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik de første 39-43-47-52-59-64 masker (halvt forstykket), sæt de næste 62-66-74-80-84-88 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 78-86-94-104-118-128 masker (bagstykke), sæt de næste 62-66-74-80-84-88 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de sidste 39-43-47-52-59-64 masker (halvt forstykke) = 168-184-200-224-252-272 masker på omgangen. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Herfra måles arbejdet videre!

RYG & FORSTYKKE:
= 168-184-200-224-252-272 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side på ryg- og forstykke, midt i de 6-6-6-8-8-8 masker under hvert ærme. Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet. Mærketrådene skal bruges når arbejdet skal deles til slids i hver side. Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler 18-19-19-17-15-14 cm fra delingen. Nu deles arbejdet ved begge mærketråde og hver del strikkes færdig for sig.

FORSTYKKE:
= 84-92-100-112-126-136 masker. Skift til rundpind 3. Strik 1 pind fra retsiden, og tag 14-14-14-18-20-22 masker ud jævnt fordelt = 98-106-114-130-146-158 masker. Strik rib, første pind strikkes således fra vrangen: 2 masker RETSTRIK - læs forklaring over, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, strik 2 vrang og 2 ret. Fortsæt ribben således i 4 cm, luk af. Arbejdet måler ca 46-48-50-52-54-56 cm fra skulderen og ned.

BAGSTYKKE:
Strik på samme måde som forstykket.

ÆRMER:
Sæt de 62-66-74-80-84-88 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde/ rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 6-6-6-8-8-8 masker som blev slået op i siden under ærmet = 68-72-80-88-92-96 masker. Sæt en mærketråd midt i de 6-6-6-8-8-8 nye masker. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler ca 3 cm fra delingen tages der 2 masker ind midt under ærmet - læs INDTAGNINGSTIPS. Gentag på ca hver 3.-2.-3.-1½.-0.-0.cm totalt 2-2-2-2-1-0 gange (der tages ikke ind i størrelse XXL) = 64-68-76-84-90-96 masker. Strik til arbejdet måler 13-12-11-8-8-6 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 4-4-4-0-2-0 masker ud = 68-72-80-84-92-96 masker. Skift til strømpepinde 3. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Luk af. Ærmet måler ca 16-15-14-11-9-9 cm fra delingen.

HALSKANT:
Start fra retsiden midt foran. Brug lille rundpind 3 og strik ca 176 til 200 masker op rundt i halsen. Maskeantallet skal kunne deles med 4. Start midt foran nederst i halsen, og strik 1 ret, 2 vrang og fortsæt rundt i rib (2 ret / 2 vrang), omgangen slutter med 1 ret. Sæt 1 mærketråd mellem de 2 retmasker midt foran. Strik rib (2 ret / 2 vrang) til der er 2 masker tilbage før mærket, strik 2 masker ret sammen, mærket sidder her. Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. Der er stadigvæk 2 ret masker midt foran (1 ret på hver side af mærket). Strik videre i rib omgangen ud (ribben skal være ens på hver side af midterste maske). Fortsæt rundt og tag ind ved mærket på hver 2.omgang til halskanten måler ca 4 cm. Luk af.

Diagram

diagram measurements

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 249-33

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (6)

country flag Marianna Zacharska wrote:

Dziękuję za pomoc. Na tym etapie po udzielonej mi odpowiedzi mam 180 0czek. I to już mam na drutach. A dalej? Nie wiem jak to zrobić aby otrzymać razem 368 oczek. Proszę o pomoc. Teraz mam 98 plus 180 czyli razem 278 oczek.

09.04.2024 - 12:24

DROPS Design answered:

Brawo Marianno, to teraz zostały Ci jeszcze do dodania 3 razy po 2 oczka co 2 rzędy na dekolt = dodanych 6 o. (po czym robótka będzie przerabiana na okrągło). Jednocześnie dodajesz oczka na reglan następująco: 1-sze okrążenie dodajesz jak wcześniej 8 oczek, 2-gie okrążenie przerabiasz bez dodawania, 3-cie okrążenie dodajesz tylko oczka na tył i przód, czyli dodane są 4 oczka, 4-te okrążenie przerabiasz bez dodawania, itd. Czyli w 7 okrążeniach dodasz po 8 oczek (7x8=56), i w 7 okrążeniach dodasz po 4 oczka (7x4=28). To teraz suma: 278 (wyjściowe)+6 (dekolt)+56+28=368 oczek w rozmiarze L. Trzymam kciuki i pozdrawiam!

09.04.2024 - 13:29

country flag Claudia wrote:

Hallo, ich finde eure Anleitungen super. Und ich finde es toll das alle kostenlos sind. Aber die Fotos zu den Anleitungen können etwas besser sein. Damit meine ich die Ansichten. 5 Bilder und alle von vorn... Das ist nicht Aussagekräftig. Und das ist bei sehr vielen Anleitungen so. Man sollte mehr Fotos von den Details machen. Dankeschön ☺️ ist nur eine Anmerkung 😔

04.04.2024 - 21:18

country flag Marianna Zacharska wrote:

Robię rozmiar L i przy KARCZEK dodałam 10 narzutów. Mam dalej robić REGLAN - dodawać tak samo w sumie 20 razy , To razem na tym etapie dodam 20 razy 10 narzutów tj. 200 dodanych oczek, czy dobrze interpretuję?

03.04.2024 - 13:15

DROPS Design answered:

Witaj Marianno, oczka na reglan dodajesz co 2 rzędy (dodanych 8 oczek w rzędzie), jednocześnie dodajesz 2 oczka na dekolt V, ale co 4 rzędy. Dlatego w jednym rzędzie na prawej stronie dodajesz 10 o., a w kolejnym rzędzie na prawej stronie tylko 8, itd. Zatem gdy wykonasz 20 powtórzeń z dodawaniem oczek na reglan (20x8=160), wykonasz tylko 10 powtórzeń z dodawaniem oczek na dekolt V (10x2=20). Łącznie będzie dodanych 180 oczek na tym etapie. Pozdrawiamy!

03.04.2024 - 13:58

country flag Monica wrote:

Salve, esiste anche una versione cardigan? Grazie

09.03.2024 - 05:30

DROPS Design answered:

Buonasera Monica, al momento non abbiamo una versione cardigan. Buon lavoro!

09.03.2024 - 17:03

country flag Adél Rácz wrote:

Köszi

08.03.2024 - 15:43

country flag Kari wrote:

Spring Meadow

18.01.2024 - 13:09