Daisy Fields Cardigan |
|||||||||||||
|
|
||||||||||||
Strikket cardigan i DROPS Safran eller DROPS BabyMerino. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan og hulmønster. Størrelse S - XXXL.
DROPS 249-8 |
|||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1. Vælg diagram for ønsket størrelse. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. Efterhånden som der tages ud til raglan på ærmerne, strikkes de nye masker ind i mønsteret som vist i A.1, det vil sige maskerne strikkes i glatstrik til der er plads til et helt hulmønster. Masker som ikke går op i mønsteret når der tages ud, strikkes i glatstrik. UDTAGNINGSTIPS-1 (gælder udtagningen jævnt fordelt): Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste pind strikkes omslaget drejet vrang for at undgå hul. UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder i siderne på ryg- og forstykke): Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ud på hver side af mærketråden således: Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om. På næste pind strikkes omslagene drejet vrang, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. RAGLAN: Der tages ud til raglan før/efter 2 masker glatstrik i hver overgang mellem forstykket/bagstykket og ærmerne således (mærketråden sidder mellem disse masker): TAG 1 MASKE UD: Før mærketråden: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, saml tråden op mellem maskerne bagfra, sæt den på venstre pind og strik den ret (= 1 maske taget ud). Efter mærketråden: Strik 1 maske forbi mærketråden, saml tråden op mellem maskerne forfra, strik den drejet ret (= 1 maske taget ud). TAG 2 MASKER UD: Før mærketråden: Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, saml tråden op mellem maskerne bagfra, sæt den på venstre pind og strik den ret. Strik 1 maske ret, saml tråden mellem maskerne bagfra, sæt den på venstre pind og strik den ret (= 2 masker taget ud). Efter mærketråden: Strik 1 maske forbi mærketråden, saml tråden op mellem maskerne forfra, strik den drejet ret. Strik 1 maske ret, saml tråden op mellem maskerne forfra, strik den drejet ret (= 2 masker taget ud). INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik 2 ret sammen, 1 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så der bliver hul. Første knaphul lukkes af lige efter halskanten. Derefter lukkes de 5-5-5-6-6-6 næste knaphuller med ca 8½-9-9-8-8-8½ cm mellem hvert knaphul. Sidste knaphul lukkes af i overgangen mellem ryg & forstykke og ribkant. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellige længder, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes oppefra og ned og frem og tilbage på rundpind. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad frem og tilbage på rundpind, ærmerne er sat på vent. Efter ryg- og forstykke strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. HALSKANT: Slå 138-138-146-154-162-170 masker op på rundpind 2,5 med DROPS Safran eller DROPS Baby Merino. Strik rib således, første pind er fra vrangen: Strik 6 kantmasker i RETSTRIK – læs forklaring over, strik rib (= 2 vrang / 2 ret) til der er 8 masker tilbage, strik 2 vrang og 6 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben frem og tilbage. Strik til halskanten måler 3-3-3-4-4-4 cm og næste pind skal strikkes fra retsiden. Sæt et mærke indenfor kantmaskerne i den ene side, bærestykket skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og KNAPHUL i forklaringen over. Strik videre med rundpind 3,5 med start fra retsiden, samtidig sættes der 4 mærketråde således: Strik 6 kantmasker retstrik, strik glatstrik og tag 3-4-7-4-1-1 masker ud jævnt fordelt over de næste 20-20-16-20-24-24 masker, 2 masker glatstrik og sæt 1 mærketråd mellem disse masker, strik glatstrik og tag 5-5-3-3-3-5 masker ud jævnt fordelt over de næste 18-18-26-26-26-30 masker, 2 masker glatstrik og sæt 1 mærketråd mellem disse masker, strik glatstrik og tag 4-6-4-6-8-8 masker ud jævnt fordelt over de næste 42 masker, 2 masker glatstrik og sæt 1 mærketråd mellem disse masker, strik glatstrik og tag 5-5-3-3-3-5 masker ud jævnt fordelt over de næste 18-18-26-26-26-30 masker, 2 masker glatstrik og sæt 1 mærketråd mellem disse masker, strik glatstrik og tag 3-4-7-4-1-1 masker ud jævnt fordelt masker over de næste 20-20-16-20-24-24 masker og strik 6 kantmasker retstrik. Der er 158-162-170-174-178-190 masker på pinden (48-50-48-50-52-52 masker mellem mærketrådene på bagstykke, 30-31-30-31-32-32 masker på hvert forstykke og 25-25-31-31-31-37 masker mellem mærketrådene på ærmerne). Strik 1 pind fra vrangen således: Strik 6 kantmasker retstrik, glatstrik frem til der er 6 masker tilbage og strik 6 kantmasker retstrik. Nu skal der strikkes glatstrik på forstykke/bagstykke og mønster på ærmerne samtidig med at der tages ud til raglan i de forskellige størrelser. Udtagningerne er forskellige på ærmerne og på forstykke/bagstykke. STØRRELSE S og M: Læs RAGLAN i forklaringen over og resten af afsnittet, før der strikkes videre. På næste pind (= retsiden) strikkes der glatstrik på forstykket/bagstykket og diagram A.1 på ærmerne samtidig med at der tages 1 maske ud til raglan på hver side af 2 raglanmasker (= 8 masker taget ud pr udtagningspind). Første pind strikkes således: Strik 6 kantmasker retstrik, strik glatstrik til der er 1 maske tilbage før mærketråden (= venstre forstykke), tag 1 maske ud til raglan før og efter mærketråden – læs forklaring over, strik A.1 (= ærme), tag 1 maske ud til raglan før og efter mærketråden, strik glatstrik til der er 1 maske tilbage før næste mærketråd (= bagstykke), tag 1 maske ud til raglan før og efter mærketråden, strik A.1 (= ærme), tag 1 maske ud til raglan før og efter mærketråden, strik glatstrik til der er 6 masker tilbage og strik 6 kantmasker retstrik (= højre forstykke) = 166-170 masker. Strik 1 pind fra vrangen. Fortsæt i glatstrik og mønster, tag 1 maske ud til raglan på hver side af raglanmaskerne på hver 2.pind. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når der er taget ud 22-25 gange til raglan er udtagningen færdig på ærmerne. OBS! Når diagrammet er strikket færdig i højden, fortsæt mønsteret som før, maskerne som ikke går op i et helt mønster i hver side strikkes i glatstrik. Fortsæt udtagningerne på forstykke/bagstykke på hver 2.pind totalt 2-1 gang til, der er taget ud totalt 22-25 gange på ærmerne og 24-26 gange på forstykke/bagstykke = 342-366 masker. Der er 96-102 masker på bagstykket, 54-57 masker på hvert forstykke og 69-75 masker på hvert ærme. STØRRELSE L, XL, XXL og XXXL: Læs RAGLAN i forklaringen over og resten af afsnittet, før det strikkes videre. På næste pind (= retsiden) strikkes der glatstrik på forstykket/bagstykket og diagram A.1 på ærmerne samtidig med at der tages ud til raglan før/efter 2 raglanmasker. Første pind strikkes således: Strik 6 kantmasker retstrik, strik glatstrik til der er 1 maske tilbage før mærketråden (= venstre forstykke), tag 1 maske ud til raglan før og efter mærketråden – læs forklaring over, strik A.1 (= ærme), tag 1 maske ud til raglan før og efter mærketråden, strik glatstrik til der er 1 maske tilbage før næste mærketråd (= bagstykke), tag 1 maske ud til raglan før og efter mærketråden, strik A.1 (= ærme), tag 1 maske ud til raglan før og efter mærketråden, strik glatstrik til der er 6 masker tilbage og strik 6 kantmasker retstrik (= højre forstykke) = 178-182-186-198 masker. Strik 1 pind fra vrangen. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Nu fortsættes der samtidig med at der tages ud forskelligt på forstykke/bagstykke og ærmer som forklaret under, læs begge afsnit før der strikkes videre! UDTAGNING ÆRMER: Fortsæt med at tage 1 maske ud til raglan på hver 2.pind til der er taget ud totalt 18-28-27-22 gange (inklusive udtagningen som er forklaret over), derefter tages der 1 maske ud på hver 4.pind totalt 6-2-4-7 gange. Der er taget ud til raglan totalt 24-30-31-29 gange på ærmerne. OBS! Når diagrammet er strikket færdig i højden, fortsæt mønsteret som før, maskerne som ikke går op i et helt mønster strikkes i glatstrik. UDTAGNING FORSTYKKE/BAGSTYKKE: På næste pind (= retsiden) skal der tages 2 masker ud til raglan på forstykkerne/bagstykket – læs TAG 2 MASKER UD i forklaringen over. Videre tages der 1 maske ud til raglan på hver 2.pind som før, men på hver 10.-12.-6.-6.pind som strikkes (dvs hver 5.-6.-3.-3. gang der tages ud), tages der 2 masker ud i stedet for 1. Strik således til der er taget ud totalt 29-30-34-36 gange (6-5-11-12 af disse gange blev der taget 2 masker ud i stedet for 1) = 406-434-482-498 masker. Der er 118-120-142-148 masker på bagstykke, 65-66-77-80 masker på hvert forstykke og 79-91-93-95 masker på hvert ærme. ALLE STØRRELSER: = 342-366-406-434-482-498 masker. Strik videre uden at tage ud til bærestykket måler 17-18-20-21-23-25 cm fra mærket efter halskanten og næste pind skal strikkes fra retsiden. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Strik de første 55-58-66-67-78-81 masker som før (= forstykke), sæt de næste 67-73-77-89-91-93 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-8-10-10-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 98-104-120-122-144-150 masker glatstrik (= bagstykke), sæt de næste 67-73-77-89-91-93 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-8-10-10-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de sidste 55-58-66-67-78-81 masker som før (= højre forstykke). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer hver for sig, arbejdet måles herfra. RYG & FORSTYKKE: = 224-236-268-276-320-336 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side på ryg- og forstykke, midt i de 8-8-8-10-10-12 masker som blev slået op i siden under ærmerne, lad mærketrådene følge med videre i arbejdet, de skal bruges når der skal tages ud i siderne på ryg- og forstykke. Strik frem og tilbage i glatstrik med 6 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran. Når arbejdet måler ca 5 cm fra delingen, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde - læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på hver 4½.-5.-4½.-5.-5.-4½.cm totalt 4 gange i alle størrelser = 240-252-284-292-336-352 masker. Strik til arbejdet måler 26-27-26-27-27-26 cm fra delingen og næste pind skal strikkes fra retsiden. På næste pind (= retsiden) starter ribben samtidig med at der tages 38-38-46-46-54-54 masker ud jævnt fordelt på pinden = 278-290-330-338-390-406 masker, der strikkes således: Strik videre med rundpind 2,5, strik forkanten som før, strik rib (= 2 ret / 2 vrang) – husk udtagningen) til der er 8 masker tilbage, strik 2 ret og forkanten som før. Når ribben måler 3 cm, lukkes der lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Cardiganen måler ca 51-53-55-57-59-61 cm fra skulderen. ÆRMER: Sæt de 67-73-77-89-91-93 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på rundpind/strømpepinde 3,5 og strik 8-8-8-10-10-12 masker op i maskerne som blev slået op i siden under ærmet = 75-81-85-99-101-105 masker. Strik rundt i mønster som før, sørg for at mønsteret fortsætter rigtigt over mønsteret som blev strikket på bærestykket, de nye masker under ærmet strikkes i glatstrik - når der senere tages ind på undersiden af ærmet tilpasses mønsteret undervejs. Når ærmet måler ca 2 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Gentag på hver 4.omgang totalt 3-5-5-7-7-8 gange, derefter tages der ind for ca hver 11.-10.-7.-3.-3.-2½.cm totalt 4-4-5-9-9-9 gange = 61-63-65-67-69-71 masker. Strik videre til ærmet måler 42-42-41-40-39-38 cm – sørg for at der er strikket mindst 1 omgang uden mønster. Skift til strømpepinde 2,5 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 3-5-7-5-7-5 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 64-68-72-72-76-76 masker. Når ribben måler 4 cm, lukkes der lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 46-46-45-44-43-42 cm fra delingen. MONTERING: Sy knapper i på venstre forkant. |
|||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (6)
Alice wrote:
Voor de steekverhouding wordt 24 steken en 22 naalden opgegeven voor 10x10 cm. De wikkel van het garen geeft 24 steken en 34 naalden aan. Dit zou kunnen kloppen met mijn proeflapje.
20.03.2024 - 18:14Marjan wrote:
Hallo, Wat is de 2e naald? Is dat heen en weer gebreid en dan de 2e naald. Of is heen en weer gebreid 1 naald?
09.03.2024 - 19:01DROPS Design answered:
Dag Marjan,
Heen en weer gebreid is 2 naalden.
10.03.2024 - 09:47Erna wrote:
Cool breezes
22.01.2024 - 08:32Heike wrote:
Kamillentraum
18.01.2024 - 17:40Ann-Christine Corneliusson wrote:
Super snygg
18.01.2024 - 16:33Ann-Christine Corneliusson wrote:
Vill jag äga
18.01.2024 - 16:32