DROPS Alpaca
DROPS Alpaca
100% Alpaca
fra 27.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 288.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Rivière

Strikket bluse i DROPS Alpaca og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes nedefra og op i glatstrik med v-hals. Størrelse XS - XXXL.

DROPS 235-34
DROPS Design: Model z-969
Garngruppe A + A eller C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS ALPACA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
250-300-300-350-350-400-450 g farve 6309, turkis/grå
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-125-125-150-150-175 g farve 27, jeansblå

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 5,5: Længde 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde 40 cm og 80 cm.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Alpaca
DROPS Alpaca
100% Alpaca
fra 27.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 288.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmegab og hals bag i nakken):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Tag ind således på begyndelsen af pinden: 1 maske retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (1 maske taget ind).
Tag ind således på slutningen af pinden: Strik til der er 3 masker tilbage på pinden, 2 ret sammen, 1 maske retstrik (1 maske taget ind).

UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Strik 1 maske retstrik, 1 ret, slå om (1 maske taget ud), strik ret til der er 2 masker tilbage, slå om (1 maske taget ud), 1 ret og afslut med 1 maske retstrik. På næste pind strikkes omslagene drejet vrang, så det ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan det laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).
-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Forstykket, bagstykket og ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind, nedefra og op, hver for sig. Arbejdet sys sammen som forklaret i opskriften. Til sidst strikkes der en halskant.

BAGSTYKKE:
Slå 90-94-102-114-118-126-134 masker op på rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet (2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der frem og tilbage i rib (2 ret / 2 vrang) med 1 maske RETSTRIK i hver side – læs forklaring over, i 6 cm.
Strik 1 pind ret fra retsiden og tag 11 masker ind jævnt fordelt (ikke over kantmaskerne) = 79-83-91-103-107-115-123 masker.
Skift til rundpind 5,5 og fortsæt i glatstrik med 1 maske retstrik i hver side.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 38-39-40-41-42-43-44 cm, tages der 3 masker ind til ærmegab på starten af de næste 2 pinde = 73-77-85-97-101-109-117 masker.

Fortsæt indtagningen til ærmegab indenfor 1 maske retstrik – læs INDTAGNINGSTIPS, på hver pind fra retsiden totalt 1-1-1-5-5-7-7 gange = 71-75-83-87-91-95-103 masker.
Strik videre til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62-64 cm. På næste pind fra retsiden lukkes de midterste 23-23-25-25-27-27-29 masker af til hals, og hver skulder strikkes færdig for sig. Sæt de første 24-26-29-31-32-34-37 masker, som blev strikket, på en tråd eller lad dem hvile på pinden (højre skulder).

VENSTRE SKULDER (når tøjet er på):
Start fra vrangen. Strik glatstrik med 1 maske retstrik i hver side. På første pind fra retsiden tages der 1 maske ind til hals på begyndelsen af pinden – læs INDTAGNINGSTIPS = 23-25-28-30-31-33-36 masker. Strik til arbejdet måler 54-56-58-60-62-64-66 cm. Luk af med ret fra retsiden - læs AFLUKNINGSTIPS!

HØJRE SKULDER (når tøjet er på):
Start fra vangen. Strik glatstrik med 1 maske retstrik i hver side. På første pind fra retsiden tages der 1 maske ind til hals på slutningen af pinden – husk INDTAGNINGSTIPS = 23-25-28-30-31-33-36 masker. Strik til arbejdet måler 54-56-58-60-62-64-66 cm. Luk af med ret fra retsiden - læs AFLUKNINGSTIPS!

FORSTYKKE:
Slå 90-94-102-114-118-126-134 masker op på rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet (2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der frem og tilbage i rib (2 ret / 2 vrang) med 1 maske retstrik i hver side i 6 cm.
Strik 1 pind ret fra retsiden og tag 10 masker ind jævnt fordelt (ikke over kantmaskerne) = 80-84-92-104-108-116-124 masker.
Skift til rundpind 5,5 og strik videre i glatstrik med 1 maske retstrik i hver side til arbejdet måler 30-31-32-33-34-35-36 cm.

Nu lukkes der masker af til v-hals på næste pind fra retsiden, således:
Strik 1 maske retstrik, strik 38-40-44-50-52-56-60 masker ret, strik 2 maske ret og sæt disse 2 masker på en tråd til v-hals, strik 38-40-44-50-52-56-60 masker ret og afslut med 1 maske retstrik = 39-41-45-51-57-57-61 masker på hver skulder.
Nu strikkes hver skulder færdig for sig.

HØJRE SKULDER (når tøjet er på):
= 39-41-45-51-53-57-61 masker. Det skal nu tages ind til v-hals og ærmegab – læs afsnit V-HALS og ÆRMEGAB nedenfor før det strikkes videre. Indtagningen til v-hals har ikke startet endnu, bortset fra at du har delt til v-hals.

V-HALS:
Start fra vrangen, strik glatstrik med 1 maske retstrik i hver side. På næste pind fra retsiden tages der 1 maske ind til hals således:
Strik 1 maske retstrik, 3 masker glatstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (1 maske taget ind), strik ret pinden ud som før.
Tag ind således på skiftevis hver 2. og hver 4.pind totalt 12-12-13-13-14-14-15 gange.

ÆRMEGAB:
SAMTIDIG når arbejdet måler 38-39-40-41-42-43-44 cm, lukkes der 3 masker af til ærmegab på starten af pinden fra vrangen. Fortsæt indtagningen til ærmegab indenfor 1 maske retstrik – læs INDTAGNINGSTIPS, på hver pind fra retsiden totalt 1-1-1-5-5-7-7 gange.

Når alle indtagninger til v-hals og ærmegab er færdige, er det 23-25-28-30-31-33-36 masker tilbage på skulderen.
Strik til arbejdet måler 54-56-58-60-62-64-66 cm. Luk af med ret fra retsiden - husk AFLUKNINGSTIPS.

VENSTRE SKULDER (når tøjet er på):
= 39-41-45-51-53-57-61 masker. Tag ind til v-hals og ærmegab som forklaret under.

V-HALS:
Start fra vangen og strik glatstrik med 1 maske retstrik i hver side. På næste pind fra retsiden tages der 1 maske ind til hals således:
Strik til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 2 ret sammen (1 maske taget ind), strik 3 masker glatstrik og 1 maske retstrik.
Tag ind således på skiftevis hver 2. og hver 4.pind totalt 12-12-13-13-14-14-15 gange.

ÆRMEGAB:
SAMTIDIG når arbejdet måler 38-39-40-41-42-43-44 cm, lukkes der 3 masker af til ærmegab på starten af pinden fra retsiden. Fortsæt indtagningen til ærmegab indenfor 1 maske retstrik – læs INDTAGNINGSTIPS, på hver pind fra retsiden totalt 1-1-1-5-5-7-7 gange.

Når alle indtagninger til v-hals og ærmegab er færdige, er det 23-25-28-30-31-33-36 masker tilbage på skulderen.
Strik til arbejdet måler 54-56-58-60-62-64-66 cm. Luk af med ret fra retsiden - husk AFLUKNINGSTIPS.

ÆRMER:
Slå 46-46-50-50-54-54-58 masker op på rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet (2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der frem og tilbage i rib (2 ret / 2 vrang) med 1 maske retstrik i hver side.
Strik til ribben måler 6 cm (sørg for at næste pind er fra retsiden). Skift til rundpind 5,5. Strik 1 maske retstrik, strik 44-44-48-48-52-52-56 masker ret hvor der tages 6-4-6-6-8-6-8 masker ind jævnt fordelt, afslut med 1 maske retstrik = 40-42-44-44-46-48-50 masker.
Strik frem og tilbage i glatstrik med 1 maske retstrik i hver side.
Når ærmet måler 8 cm, tages der 1 maske ud indenfor 2 masker i hver side af arbejdet – læs UDTAGNINGSTIPS! Tag ud således hver 7.-6.-5.-4½.-4.-3½.-3½.cm totalt 6-7-8-9-10-11-11 gange = 52-56-60-62-66-70-72 masker.
Strik til ærmet måler 48-48-47-46-46-44-44 cm. Nu lukkes der af i hver side til ærmekuppel således: Luk 3 masker af totalt 2-2-2-3-3-4-4 gange i hver side. Luk af når arbejdet måler 50-50-49-49-48-48-48 cm. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene. Sy ærmekuplen til ærmegabet. Sy ærmesømmen og sidesømmen i et indenfor 1 maske retstrik. Gentag i den anden side.

HALSKANT:
Det strikkes masker op indenfor 1 maske fra retsiden på rundpind 4 med 1 tråd af hver kvalitet. Start midt bagpå. Strik ca 54 til 66 masker op frem til de 2 masker som blev sat på en tråd midt foran (sørg for at maskeantallet kan deles med 2), sæt maskerne fra tråden på venstre pind og strik disse masker ret (midtermaskerne på forstykket), strik 2 masker mere op end på venstre side frem til midt bagpå (dvs maskeantallet skal kunne deles med 4, dvs ca 56 til 68 masker) = ca 112 til 136 masker.
Sæt 1 mærke mellem de 2 masker midt foran, disse masker er midtermasker og skal være retmasker i ribben.
OBS! Tæl fra midtermaskerne og tilbage til starten af omgangen så ribben kan startes så det bliver 2 vrangmasker før de 2 midtermasker som skal strikkes ret.
Strik rib (2 ret / 2 vrang) til der er 2 masker tilbage før mærket, strik 2 masker ret sammen, mærket sidder her. Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. Det er stadigvæk 2 ret masker midt foran (1 ret på hver side af mærket). Strik videre i rib omgangen ud (ribben skal være ens på hver side af midtermaskerne). Fortsæt rundt og tag ind ved mærket på hver omgang til halskanten måler ca 4 cm.
Strik 1 omgang rib uden at der tages ind ved mærket, her skal halskanten senere bukkes dobbelt.
Nu skal der tages ud på hver side af midtermaskerne på hver omgang således:
Strik rib som før frem til der er 1 maske tilbage til mærket, slå om, strik 2 masker ret (midtermaskerne), slå om, strik rib som før omgangen ud, omslagene strikkes drejet i rib på næste omgang.
Fortsæt rundt og tag ud således ved mærket på hver omgang til halskanten måler ca 8 cm.
Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Buk halskanten ind og sy aflukningskanten fast med et par sting på indersiden af tøjet så den ligger pænt.

Diagram

diagram measurements

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 235-34

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (19)

country flag Lucyna wrote:

Czy nabieranie oczek na wykończenie dekoltu V zacząć po prawej stronie swetra ( prawa strona po nałożeniu swetra) ? Nie ogarniam tego.

12.03.2024 - 18:15

DROPS Design answered:

Witaj Lucyno, dokładnie tak. Nabierasz oczka na wykończenie dekoltu i masz przed sobą prawą stronę swetra. Zaczynasz nabierać od środka tyłu, dalej wzdłuż lewej strony dekoltu przodu, itd. jak w opisie. Dokładny sposób wykonania tego znajdziesz na filmie TUTAJ. Pozdrawiamy!

13.03.2024 - 08:41

country flag Lea wrote:

Bei den Ärmeln steht: „… beidseitig für die Armkugel abketten: 3 Maschen insgesamt 2 x beidseitig.“ Bedeutet es in einer Hinreihe 3 und einer Rückreihe 3 = 6 insgesamt? Oder 2 x Hin- und Rückreihe = 12 insgesamt? Es wäre toll gewesen, wenn Sie die Maschenanzahl, die vor dem endgültigen Abketten vorhanden sein soll angegeben hätten, wie sonst in der Anleitung auch - dann wäre es selbsterklärend. Danke für Ihre Hilfe.

24.02.2024 - 14:04

DROPS Design answered:

Liebe Bea, ketten Sie 3 Maschen am Anfang der nächsten 4 Reihen ab, so haben Sie 3 Maschen 2 Mal beidseitig abgekettet; so sind es insgesamt 6 M x 2 Seiten = 12 Maschen weniger. Viel Spaß beim stricken!

26.02.2024 - 14:50

country flag Lea wrote:

Beim Rückenteil steht: „ Bei einer Länge von 38-39-40-41-42-43-44 cm je 3 Maschen am Anfang der nächsten 2 Reihen, d.h. beidseitig, für die Armausschnitte abketten …“ Gesamtlänge des Rückenteils incl. 6 cm Bündchen oder ohne? 41+6? Und - ebenfalls Rückenteil: „ Nun in jeder Hin-Reihe für die Armausschnitte innerhalb 1 kraus rechten Masche abnehmen …“ Wie nehme ich innerhalb einer Masche ab? Und wo genau soll ich das 5 mal machen? Danke für Ihre Hilfe.

14.02.2024 - 13:18

DROPS Design answered:

Liebe Lea, diese Länge messen Sie ab der Anschlagskante; dh inkl. die 6 cm Bündchen; nehmen Sie für die Armausschnitte wie unter ABNAHMETIPP (gilt für die Armausschnitte und den hinteren Halsausschnitt): erklärt, siehe am Anfang der Anleitung. Viel Spaß beim stricken!

20.02.2024 - 08:54

country flag Henrike wrote:

Hallo, in der Anleitung für Ärmel steht, nach dem 6 cm langen Rippenmuster zu Rundnadel Nr. 5,5 zu wechseln. Bis hier okay, aber ich verstehe nicht, warum dann mehrere Maschen (in meinem Fall 8) gleichmäßig verteilt abzunehmen sind. Beim Weiterstricken wird dann (logisch, ist ja ein Ärmel) wieder zugenommen. Danke für die Erklärung.

29.01.2024 - 22:43

DROPS Design answered:

Liebe Henrike, man braucht mehr Maschen für das Bündchen mit den kleineren Nadeln als fürs Glattrechts mit den grösseren Nadeln für die gleiche Breite, deshalb muss man abnehmen, das Bündchen soll die Arbeit nicht fester ziehen. Viel Spaß beim stricken!

30.01.2024 - 08:10

country flag Valérie wrote:

Bonjour, Je n'ai pas bien compris cette étape : "Diminuer ainsi 12-12-13-13-14-14-15 fois au total alternativement tous les 2 et 4 rangs." Est-ce que ca veut dire, par exemple : "diminuer 12 fois au rang 2 puis au rang 6 puis au rang 8 puis au rang 12 puis au rang 14...etc..." ? Merci par avance pour votre réponse.

16.12.2023 - 21:05

DROPS Design answered:

Bonjour Valérie, diminuez ainsi: *tricotez 1 rang sans diminuer, 1 rang avec diminution (= tous les 2 rangs), 3 rangs sans diminuer, 1 rang avec diminution (tous les 4 rangs)* et répétez de *à* (= 6 rangs au total, et vous aurez diminué 2 mailles sur ces 6 rangs) jusqu'à ce que vous ayez diminué 12, 13 ou 14 mailles pour l'encolure au total. Bon tricot!

18.12.2023 - 08:34

country flag Ute Frau Gutt wrote:

Könnte man alpaka mit Babymerino statt kid silk kombiniere ?

02.10.2023 - 18:40

DROPS Design answered:

Liebe Frau Gutt, da beide Garne der Garngruppe A gehören, können Sie Baby Merino anstatt Kid-Silk stricken, beachten Sie nur, daß die Textur etwas verschieden wird. Benutzen Sie den Garnumrechner um die neue Garnmenge kalkulieren zu lassen. Viel Spaß beim stricken!

03.10.2023 - 07:52

country flag Linda Tillman wrote:

On V neck decrease, the directions say every second and fourth row. Does that mean on right side only (not counting wrong side rows?) Or does it mean decrease on the second row on the right side and then wait and decrease on the fourth row? I decreased on the second and fourth row as I read it and that meant that I decreased on every right side row, but that doesn't look like the photo. Help please and thank you in advance.

25.03.2023 - 02:45

DROPS Design answered:

Dear Linda, every second row means (usually) on every right side row. Every fourth row means on ever other right side row. Happy Knitting!

25.03.2023 - 09:46

country flag Marlies Van Dijk wrote:

Beste Drops, Bij het voorpand staat, voor mijn maat, xl, bij 33 cm hoogte beginnen met de V-hals. Wordt dit bedoeld vanaf de boord van 6 cm, of wordt die boord erbij gerekend, dus dan 39 cm? Ik vind zelf 33 cm erg laag, om met de V- hals te beginnen. Hopelijk kunt u mijn vraag beantwoorden.

17.03.2023 - 19:29

DROPS Design answered:

Dag Marlies,

Dit is vanaf het begin, dus vanaf de opzetrand. Houd er rekening mee dat de hoogte van de halsboord er nog bij komt, dus d hals wordt uiteindelijk minder diep.

19.03.2023 - 16:43

country flag Helena wrote:

Guten Tag. Der Ärmel soll abgekettet werden werden bei einer Länge von 50-50-49-49-48-48-48. Die Masskizze sagt aber, der Ärmel ist 58cm lang (2+50+6) Wo kommen die übrigen 2+6 noch dazu? Herzlichen Dank für Ihre Antwort Helena

23.02.2023 - 22:22

DROPS Design answered:

Liebe Helena, die 6 cm sind für das Bündchen und die 2 cm sind für die Armkugel, so haben Sie 6 cm Bündchen + 42 cm glatt rechts + 2 cm Armkugel = 50 cm. Viel Spaß beim stricken!

24.02.2023 - 10:13

country flag Nicole wrote:

Bonsoir. Vous indiquez 100g de KS ce qui fait 800m et 300g d’alpaca qui font 6 pelotes de 167m =1002m. Pourquoi autant d’alpaga pour un modèle qui nécessite 800m de fil ? 5 pelotes x 167 m équivaut à 835m . Ce qui normalement devrait suffire.

13.02.2023 - 19:01

DROPS Design answered:

Bonjour Nicole, après vérification, les quantités indiquées sont justes. Pensez à toujours bien vérifier votre échantillon au préalable. Bon tricot!

17.02.2023 - 16:03