DROPS Alpaca Bouclé
DROPS Alpaca Bouclé
80% Alpaca, 15% Uld, 5% Polyamid
fra 27.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 288.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Soft Journey Cardigan

Strikket cardigan i DROPS Alpaca Bouclé og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes nedefra og op i glatstrik med slids i siderne og ¾ lange ærmer. Størrelse S - XXXL.

DROPS 230-10
DROPS Design: Model ab-129
Garngruppe C + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS ALPACA BOUCLÉ fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
250-300-300-350-350-400 g farve 0100, natur
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-100-125-125-150 g farve 01, natur

DROPS PERLEMORKNAP, Buet (hvid) NR 522: 3 stk i alle størrelser.

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 5,5: Længde 60-60-60-80-80-80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 4,5: Længde 60-60-60-80-80-80 cm.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
15 masker i bredden og 17 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Alpaca Bouclé
DROPS Alpaca Bouclé
80% Alpaca, 15% Uld, 5% Polyamid
fra 27.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 288.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 93 masker), minus kantmaskerne (f.eks 2 masker), og deler de resterende 91 masker med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 23) = 3,9.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 3. og 4.maske ret sammen.

UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Strik 1 kantmaske retstrik, strik 1 maske ret, slå om, strik ret til der er 2 masker tilbage på pinden, slå om, strik 1 maske ret, afslut med 1 kantmaske i retstrik.
På næste pind strikkes omslagene drejet vrang, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant. 1 KNAPHUL = strik fjerde og femte maske fra kanten ret sammen og slå om. På næste pinde strikkes omslaget ret, så der bliver hul.
Luk af til knaphul når arbejdet måler:
S: 8, 18 og 28 cm
M: 9, 19 og 29 cm
L: 9, 19½ og 30 cm
XL: 9, 20 og 31 cm
XXL: 10, 21 og 32 cm
XXXL: 10, 21½ og 33 cm

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bagstykket og forstykkerne strikkes frem og tilbage på rundpind, hver for sig. Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind. Alle dele strikkes nedenfra og op. Cardiganen monteres som forklaret i opskriften.

BAGSTYKKE:
Slå 93-102-108-120-129-144 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik rib således fra retsiden: 1 kantmaske i RETSTRIK – læs forklaring over, A.1 til der er 2 masker tilbage, strik første maske i A.1 så ribben bliver ens i hver side, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 13 cm.
På næste pind fra retsiden tages der 22-25-25-29-31-36 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS = 71-77-83-91-98-108 masker.
Skift til rundpind 5,5.
Strik glatstrik frem og tilbage, samtidig slås der 1 ny maske op i slutningen af de næste 2 pinde (= kantmasker) = 73-79-85-93-100-110 masker. De nye masker strikkes i retstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 34-35-36-37-38-39 cm, lukkes der af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 2-3-4-5-5-5 masker af 1 gang, 2 masker 0-0-0-1-2-4 gange og 1 maske 1-2-2-2-2-2 gange = 67-69-73-75-78-80 masker. Strik videre i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side.
Når arbejdet måler 47-49-51-53-55-57 cm, strikkes der mønster således:
Strik 1 kantmaske retstrik, glatstrik over de næste 16-17-19-20-20-21 masker, strik sidste maske i A.1, A.1 over de næste 30-30-30-30-33-33 masker, strik de 2 første masker i A.1, glatstrik over de næste 16-17-19-20-20-21 masker, strik 1 kantmaske i retstrik. Fortsæt frem og tilbage således.
Når arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm, lukkes de midterste 15-15-15-15-18-18 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig = 26-27-29-30-30-31 masker. Fortsæt med 9 masker mønster mod halsen, 1 kantmaske retstrik mod siden og glatstrik over de resterende masker. Når arbejdet måler totalt 54-56-58-60-62-64 cm, lukkes der af. Strik den anden skulder på samme måde.

HØJRE FORSTYKKE:
Slå 51-57-60-66-69-75 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik rib således fra retsiden: 1 kantmaske i retstrik, A.1 til der er 2 masker tilbage, strik første maske i A.1 så ribben bliver ens i hver side, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 13 cm. Husk KNAPHUL på forkanten – læs forklaring over.
På næste pind fra retsiden tages der ind således:
Strik mønster som før over de første 9 masker, strik glatstrik over de næste 42-48-51-57-60-66 masker, samtidig med at der tages 11-14-14-16-16-17 masker ind jævnt fordelt, slå 1 ny maske op i slutningen af pinden (= kantmaske) = 41-44-47-51-54-59 masker. Strik 1 pind tilbage i mønster.
Skift til rundpind 5,5.
Fortsæt frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik mod siden, 9 masker i mønster som før mod midt foran (= forkant) og glatstrik over de resterende masker på pinden.

OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT:
Videre skal det strikkes mønster som før, samtidig med at der tages ind til v-hals og ærmegab. Læs derfor hele næste afsnit før det strikkes videre.

V-HALS:
Når arbejdet måler 28-29-30-31-32-33 cm, tages der ind til v-hals fra retsiden således:
Strik de første 9 masker i mønster som før, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over (= 1 maske taget ind). Tag ind således på hver 4.pind 1 gang, hver 2.pind 8-7-7-7-7-6 gange og hver 4.pind 3-4-4-4-5-6 gange = 12-12-12-12-13-13 masker taget ind til v-hals.
ÆRMEGAB:
Luk af til ærmegab på samme måde som på bagstykket. Dvs der lukkes af således: Når arbejdet måler 34-35-36-37-38-39 cm, lukkes der af i begyndelsen af hver pind fra vrangen således: Luk 2-3-4-5-5-5 masker af 1 gang, 2 masker 0-0-0-1-2-4 gange og 1 maske 1-2-2-2-2-2 gange = 3-5-6-9-11-15 masker lukket af til ærmegab.
Når alle aflukninger til v-hals og ærmegab er færdige, er der 26-27-29-30-30-31 masker til skulder. Strik videre til arbejdet måler totalt 54-56-58-60-62-64 cm. Luk af.

VENSTRE FORSTYKKE:
Slå 51-57-60-66-69-75 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik rib således fra retsiden: 1 kantmaske i retstrik, A.1 til der er 2 masker tilbage, strik første maske i A.1 så ribben bliver ens i hver side, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 13 cm.
På næste pind fra retsiden lukkes der af således:
Strik 1 kantmaske retstrik, strik glatstrik over de næste 42-48-51-57-60-66 masker, samtidig med at der tages 11-14-14-16-16-17 masker ind jævnt fordelt, strik mønster som før over de sidste 9 masker. Strik 1 pind tilbage i mønster og slå 1 ny maske op i slutningen af pinden (= kantmaske) = 41-44-47-51-54-59 masker.
Skift til rundpind 5,5.
Fortsæt frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik mod siden, 9 masker i mønster som før mod midt foran (= forkant) og glatstrik over de resterende masker på pinden.

OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT:
Når arbejdet måler 28-29-30-31-32-33 cm, tages der ind til v-hals fra retsiden således:
Strik til der er 11 masker tilbage på pinden, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind), strik pinden ud som før. Tag ind således på hver 4.pind 1 gang, hver 2.pind 8-7-7-7-7-6 gange og hver 4.pind 3-4-4-4-5-6 gange = 12-12-12-12-13-13 masker taget ind til v-hals.

ÆRMEGAB:
Luk af til ærmegab på samme måde som på bagstykket. Dvs der lukkes af således: Når arbejdet måler 34-35-36-37-38-39 cm, lukkes der af i begyndelsen af hver pind fra retsiden således: Luk 2-3-4-5-5-5 masker af 1 gang, 2 masker 0-0-0-1-2-4 gange og 1 maske 1-2-2-2-2-2 gange = 3-5-6-9-11-15 masker lukket af til ærmegab.
Når alle indtagninger og aflukninger til v-hals og ærmegab er færdige, er der 26-27-29-30-30-31 masker til skulder. Strik videre til arbejdet måler totalt 54-56-58-60-62-64 cm. Luk af.

ÆRMER:
Slå 54-57-60-66-69-72 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik rib således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, A.1 til der er 2 masker tilbage, strik første maske i A.1 så ribben bliver ens i hver side, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 5 cm. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 12-13-13-16-16-16 masker ind jævnt fordelt = 42-44-47-50-53-56 masker.
Skift til rundpind 5,5. Strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når ærmet måler 7 cm fra opslåningskanten, tages der 1 maske ud i hver side af ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Gentag udtagningen når arbejdet måler 12-12-11-10-10-9 cm = 46-48-51-54-57-60 masker. Strik videre til ærmet måler 19-19-16-16-16-12 cm. Nu tages der ud på samme måde på hver 2.pind (dvs hver pind fra retsiden) totalt 4-4-5-5-6-6 gange = 54-56-61-64-69-72 masker. Strik videre til ærmet måler 28-28-26-26-26-23 cm (kortere mål i de større størrelser på grund af bredere skuldervidde). Nu strikkes der glatstrik, samtidig med at der lukkes af til ærmekuppel på begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 2-3-4-5-5-5 masker af 1 gang, 3-2-2-2-2-2 masker 3-4-5-6-6-8 gange og 6-7-6-4-6-3 masker 1 gang = 20-20-21-22-23-24 masker tilbage. Luk de resterende masker af. Ærmet måler ca 34-35-34-35-35-35 cm. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy ærmerne til ryg- og forstykke indenfor 1 kantmaske retstrik på ryg- og forstykke og indenfor aflukningskanten på ærmetoppen. Sy sømmen under ærmerne og videre ned langs med sidesømmene til der hvor ribben starter.
Sy knapperne på venstre forkant.

Diagram

symbols = drejet ret fra retsiden, drejet vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 230-10

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (16)

country flag Radha Korsoski wrote:

Hej. Jag ska sticka i strl L och har lagt upp 108 maskor. Det ska nu stickas en rätmaska, a1 till det återstår 2 maskor. Det betyder att det blir en vriden maska, en avig maska, en vriden maska och en rätmaska. Dvs en mindre avig maska på\r\nSlutet än i resterande mönster a1. Ska det vara så? Hälsningar Radha

29.01.2024 - 22:10

country flag Maria wrote:

Desideravo capire qual'è l'ultima maglia del punto fantasia A1 e le prime due maglie sempre del punto fantasia A1. Qual'è il verso del lavoro per intenderci.

23.01.2024 - 20:59

DROPS Design answered:

Buongiorno Maria, i diagrammi si leggono dal basso verso l'alto, da destra verso sinistra nei ferri di andata e da sinistra verso destra in quelli di ritorno, nel caso di lavoro in piano. Buon lavoro!

24.01.2024 - 16:44

country flag Annamaria wrote:

Chiedo ancora. Sostituendo DROPS Alpaca Bouclè utilizzando 2 fili di DROPS Alpaca, dovrò acquistare il doppio del filato? 600 g. di Alpaca al posto di 300 g di Alpaca bouclé?

10.01.2024 - 12:58

DROPS Design answered:

Buonasera Annamaria, no, deve fare il conto sul metraggio. Se lavora con 300g di Alpaca Bouclè ad un filo, le serviranno circa 840 m di filo (140 m x 6 gomitoli). Lavorando con 2 capi di Alpaca le serviranno poco più di 10 gomitoli di Alpaca (1680 m / 167 m). Buon lavoro!

10.01.2024 - 16:44

country flag Annamaria Evangelisti wrote:

Posso sostituire il filato di alpaca bouclé con Alpaca? Quali variazioni devo fare? Grazie per l' aiuto

08.01.2024 - 11:28

DROPS Design answered:

Buonasera Annamaria, può sostituire DROPS Alpaca Bouclè utilizzando 2 fili di DROPS Alpaca e controllando che il campione corrisponda a quello indicato. Buon lavoro!

09.01.2024 - 20:06

country flag Henrietta wrote:

In der Anleitung zu V-Ausschnitt, nach dem Abnehmen einer 1. Masche, ist dann angegeben "In dieser Weise in jeder 4. Reihe 1 x abnehmen, dann in jeder 2. Reihe 8-7-7-7-7-6 x und "...usw. Meine Frage: Wie oft soll in jeder 4. Reihe 1 x abgenommen werden? Oder soll nach dem 1 x abnehmen nach der 4. Reise mit dem Abnehmen in jeder 2. Reihe begonnen werden? Danke

04.12.2022 - 16:16

DROPS Design answered:

Liebe Henrietta, nach der 1. Abnahme stricken Sie 3 Reihen, und dann nehmen Sie bei der nächste Reihe und in jede 2. Reihe. Viel Spaß beim stricken!

06.12.2022 - 10:06

country flag Belinda wrote:

Vedr indtagning til v-hals. Der står man tager ind fra retsiden 1. Pind og så dernæst på 4. Og 2. Pind, men der er jo vrang. Vil det sige at der skal lukkes af på vrangsiden?

27.10.2022 - 00:22

DROPS Design answered:

Hej Belinda, når du tager ind på hver 4.pind, så tager du ind på 1.- 5.-9.-13. og så videre. Og når du tager ind på hver 2.pind og starter med 1. så bliver det på 3.-5.-7.- osv

27.10.2022 - 10:39

country flag Ebba wrote:

Hej! Jag har lite svårt att visualisera hur ryggsidans övre del ska se ut. Speciellt runt halsen med A.1 mönster. Finns det möjligtvis bild på baksidan? Tacksam för svar!

30.07.2022 - 22:05

DROPS Design answered:

Hej Ebba, halsen bag i nakken strikkes i rib ifølge A.1 :)

05.08.2022 - 08:29

country flag Ruythooren Anne wrote:

Ben het achterpand aan het breien, maat large. Als het werk 51 cm meet, moet ik een rij breien volgens een patroon die ik niet echt begrijp. Er wordt gezegd dat je 19 steken in tricotst moet breien waarvan de laatste steek in A1,dan A1 over de volgende 30 steken, waarvan de eerste 2 ook in A1, dan terug tricotsteken over de volgende 19, maar dat komt toch niet symetrisch uit met de eerste 19 omdat daar al 1 steek in A1 moet? Kan u mij dat wat duidelijker uitleggen?zal wel aan mij liggen hoor.

07.04.2022 - 10:22

DROPS Design answered:

Dag Anne,

Het staat er inderdaad wat verwarrend wat je moet doen. Je stekenverdeling is als volgt: 1-19-1-30-2-19-1. De twee buitenste zijn de kantsteken. De beide keren dat je 19 steken breit en de 30 steken brei je in A.1. De 2 steken zijn de eerste 2 steken van het telpatroon A.1. De 1 steek (na de 19 steken) brei je in de laatste steek van A.1 (dus averecht aan de goede kant en recht aan de verkeerde kant.)

20.04.2022 - 10:12

country flag Janka wrote:

Czy włóczka Alpaca Boucle o kolorze ecru nr 0100 będzie jeszcze dostępna? W żadnym ze sklepów jej nie ma, zresztą nie tylko tego koloru. Pisałam to pytanie w dziale włóczek ale się nie ukazało.

06.04.2022 - 16:19

DROPS Design answered:

Witaj Janko, włóczka jest dostępna, więc sklepy mogą ją zamawiać. Mamy w Polsce ok. 40 sklepów DROPS, ich listę znajdziesz TUTAJ. Poszukaj tam, a jak nie znajdziesz, napisz do któregoś sklepu i poproś o zamówienie dla Ciebie tej właśnie włóczki w tym konkretnym kolorze. Pozdrawiamy!

07.04.2022 - 09:10

country flag Anne Ruythooren wrote:

Ben het achterpand aan het breien, maat large. Als het werk 51 cm meet, moet ik een rij breien volgens een patroon die ik niet echt begrijp. Er wordt gezegd dat je 19 steken in tricotst moet breien waarvan de laatste steek in A1,dan A1 over de volgende 30 steken, waarvan de eerste 2 ook in A1, dan terug tricotsteken over de volgende 19, maar dat komt toch niet symetrisch uit met de eerste 19 omdat daar al 1 steek in A1 moet? Kan u mij dat wat duidelijker uitleggen?zal wel aan mij liggen hoor.

04.04.2022 - 13:05

DROPS Design answered:

Dag Anne,

Je breit als volgt over de 73 steken: 1 kantsteek, 19 steken in tricotstee, 1 steek in A.1 (de laatste), A.1 over de volgende 30 steken, 2 steken van A.1 (de eerste 2), tricotsteek over de volgende 19 steken, 1 kantsteek. Het is dus niet zo dat je de laatste steek van de 19 steken in A.1 breit, maar je breit eerst 19 tricotsteken en dan brei je de laatste steek van A.1. Dit geldt ook op het eind van de naald: daar brei je de eerste 2 steken van A.1 en daarna nog de 19 tricotsteken.

08.04.2022 - 00:16