DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 222.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Fritid Cardigan

Strikket jakke med rundt bærestykke i DROPS Air. Arbejdet er strikket oppefra og ned med falsk patent, A-facon og japanske forkortede pinde. Størrelse S - XXXL.

DROPS 195-32
DROPS Design: Model ai-131
Garngruppe C eller A + A
-----------------------------------------------------------

Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
300-300-350-350-400-450 g farve 03, perlegrå

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

STRIKKEFASTHED:
14 masker i bredden og 32 pinde i højden (set fra vrangen) med falsk patent = 10 x 10 cm.
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE NR 5,5: Længde på 80 cm.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS BØFFELHORNSKNAP, kantet NR 537: 5-5-6-6-7-7 stk.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 222.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3. Vælg diagram for din størrelse.
2 pinde set fra vrangen = 1 pinde set fra retsiden. Omslagen i mønsteret tælles ikke som masker. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS-1 (gælder jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal (f.eks 92 masker), minus forkanterne (= 82 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 7) = 11,7. I dette eksempel tages der 1 maske ud efter ca hver 12.maske. Der tages ud ved at slå om (der tages ikke ud over forkanterne). På næste pind strikkes omslaget drejet, det skal ikke blive hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder ryg- og forstykke):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om (= 1 maske taget ud), strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om (= 1 maske taget ud). Strik og tag ud således ved begge mærketråde (= 4 masker taget ud totalt).

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når arbejdet måler ca 1½-2 cm fra opslåningskanten. Derefter lukkes de 4-4-5-5-6-6 næste med ca 9-9-8½-8½-8-8 cm mellem hver.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bærestykket strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned i falsk patent. Bærestykket deles til ærmer og ryg & forstykke. Ryg- og forstykke strikkes videre frem og tilbage i glatstrik med en kant i falsk patent. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde, i glatstrik med en kant i falsk patent.

BÆRESTYKKE:
Slå 77-83-89-92-95-101 masker op (inklusiv 5 kantmasker i hver side af arbejdet) på rundpind 5,5 med Air.
Strik 2-2-2-4-4-4 pinde glatstrik med 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, i hver side (1.pind = fra vrangen) SAMTIDIG på 2.pind tages der 0-0-0-7-12-14 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 77-83-89-99-107-115 masker.
Strik mønster således fra vrangen (dvs diagrammerne læses fra venstre til højre): Strik 5 kantmasker retstrik, A.2a (6-6-6-8-8-8 masker) totalt 11-12-13-11-12-13 gange, A.1a (= 1 maske) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. Forkanten strikkes i retstrik til færdig mål. Der lukkes af til KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over.
HUSK PÅ STRIKKEFASHETEN! Sørg for, når der tages ud i diagrammet, at masken der tages der ud i, ikke trækkes i mere en nødvendig, der bliver et lille hul i denne maske. Når A.1a og A.2a er strikket 1 gang i højden er der 165-179-193-187-203-219 masker på pinden. Nu strikkes A.1b over A.1a og A.2b over A.2a (1.pinde = fra vrangen). Når A.1b og A.2b er strikket færdig i højden er der 209-227-245-275-299-323 masker på pinden. Arbejdet måler ca 20-20-20-24-24-24 cm fra opslåningskanten. Gentag de 2 sidste pinde i A.1b og A.2b til arbejdet måler 21-23-24-26-28-30 cm fra opslåningskanten, sørg for at der afsluttes med 1 pind fra vrangen.
Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 5 kantmasker retstrik, strik ret over alle masker og tag 13-19-29-15-11-15 masker ud jævnt fordelt og afslut med 5 kantmasker retstrik = 222-246-274-290-310-338 masker. På næste pind fra vrangen deles arbejdet til ærmer og ryg & forstykke således:
Strik 5 kantmasker retstrik, 31-34-38-41-45-50 masker vrang (= forstykke), sæt de næste 44-50-56-58-60-64 masker på en tråd til ærme og slå 8-8-8-10-10-10 nye masker op under ærmet, 62-68-76-82-90-100 masker vrang (= bagstykke), sæt de næste 44-50-56-58-60-64 masker på en tråd til ærme og slå 8-8-8-10-10-10 nye masker op under ærmet, 31-34-38-41-45-50 masker vrang og afslut med 5 kantmasker retstrik (= forstykke) = 150-162-178-194-210-230 masker. Bærestykket måler ca 22-24-25-27-29-31 cm.

RYG & FORSTYKKE:
Sæt 1 mærketråd midt mellem de 8-8-8-10-10-10 nye masker i hver side af arbejdet (= 40-43-47-51-55-60 masker på hvert forstykke og 70-76-84-92-100-110 masker på bagstykket). Fortsæt i glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side af arbejdet. Når arbejdet måler 3 cm fra der hvor arbejdet blev delt, tages der 1 maske ud på hver side af mærketrådene – læs UDTAGNINGSTIPS-2! Tag ud således på hver 3.-3.-4.-4.-3.-3.cm totalt 7-7-6-6-7-7 gange = 178-190-202-218-238-258 masker. Når arbejdet måler 25-25-26-26-26-26 cm fra der hvor arbejdet blev delt, kan der nu strikkes japanske forkortede pinde, dvs at der strikkes en afrundet kant så bagstykket bliver ca 9 cm længere end forstykket, disse forkortede pinde kan undlades, da bliver forstykket og bagstykket i samme længde. Gå direkte videre med at strikke kanten hvis der ikke ønskes længere bagstykke.

JAPANSKE FORKORTEDE PINDE:
Start fra retsiden, således:
Strik ret til der er 12-18-17-25-21-31 masker tilbage, vend arbejdet, sæt et mærke (brug en markør eller en sikkerhedsnål) på nøgletråden helt ind til arbejdet (mærket hænger på vrangsiden), løft næste maske løst af som om den strikkes vrang, strik vrang til der er 12-18-17-25-21-31 masker tilbage, vend arbejdet, sæt et mærke på nøgletråden helt ind til arbejdet (mærket hænger på vrangsiden), løft næste maske løst af som om den strikkes vrang, strik ret til der er 19-25-24-32-28-38 masker tilbage, vend arbejdet, sæt et mærke på nøgletråden helt ind til arbejdet (mærket hænger på vrangsiden), løft næste maske løst af som om den strikkes vrang, strik vrang til der er 19-25-24-32-28-38 masker tilbage, vend arbejdet, sæt et mærke på nøgletråden helt ind til arbejdet (mærket hænger på vrangsiden), løft næste maske løst af som om den strikkes vrang. Fortsæt således, dvs der strikkes over 7 masker mindre i hver side (= totalt 14 masker) for hver gang der vendes til der er strikket ca 9 cm fra første maskemarkør. Klip tråden.
Næste pind strikkes således fra vrangen: Strik 5 kantmasker retstrik, strik vrang t.o.m maskerne med mærkerne, løft masken med mærket og sæt på venstre pind, tag mærket af, strik denne og næste maske vrang sammen, gentag ved alle mærker og afslut med 5 kantmasker retstrik.

KANT:
På næste pind fra retsiden tages der 11 masker ud jævnt fordelt = 189-201-213-229-249-269 masker.
Næste pind strikkes således fra vrangen (dvs diagrammet læses fra venstre til højre): Strik 5 kantmasker retstrik, A.3 (= 2 masker) over alle masker (dvs mønsteret starter og slutter ens) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Når A.3 er strikket i ca 6 cm lukkes der af med ret, sørg for at aflukningskanten ikke strammer arbejdet, luk evt af med 1 pindenummer større, eller lav nogle omslag imellem maskerne som også lukkes af.

ÆRME:
Sæt de 44-50-56-58-60-64 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepind 5,5 og strik 1 maske i hver af de 8-8-8-10-10-10 masker som blev slået op under ærmet = 52-58-64-68-70-74 masker. Sæt 1 mærketråd midt mellem de 8-8-8-10-10-10 nye masker. Strik glatstrik rundt. Når ærmet måler 3 cm fra der hvor arbejdet blev delt, tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 4.-3.-2½.-2.-2.-1½.cm totalt 7-9-11-13-13-14 gange = 38-40-42-42-44-46 masker. Når ærmet måler 35-34-34-33-32-32 cm fra der hvor ærmet blev delt fra ryg- og forstykke, strikkes A.3 over alle masker. Luk af med ret når A.3 er strikket 1 gang i højden, sørg for at aflukningskanten ikke strammer, luk evt af med 1 pindenummer større. Ærmet måler ca 59-60-61-62-63-65 cm fra opslåningskanten. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapper på venstre forkant.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 19.09.2018
Rettelse: strikket i falsk patent (tidligere halvpatent)

Diagram

symbols = ret fra vrangen, vrang fra retsiden
symbols = slå om, løft 1 maske (vrangmaske fra vrangen og retmaske fra retsiden) løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang
symbols = omslaget og retmasken strikkes ret sammen fra retsiden
symbols = strik 5 masker i retmasken og omslaget således: Strik omslaget og retmasken ret sammen, men vent med at løfte masken af pinden, * slå om og strik masken og omslaget ret sammen *, strik fra *-* totalt 2 gange = 5 masker (= 4 masker taget ud)
symbols = strikkeretning
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 195-32

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (4)

country flag Henny Nielsen wrote:

Drops 195-32 ønsker vejledning til at starte diagram str. xl er det øverst i venstre hjørne eller venstre nederste hjørne? Er ny i diagrammer strik. På forhånd tak

07.11.2023 - 16:44

DROPS Design answered:

Hej Henny, du starter altid diagrammerne i nederst højre hjørne og følger hver maske efterhånden som du strikker den. Næste pind er 2.pind i diagrammet :)

10.11.2023 - 15:08

country flag Paola Pastore wrote:

Buongiorno sto imparando a lavorare a maglia e siete il sito con le migliori proposte di modelli . Il mio problema è che non lavoro con i ferri circolari ma solo con quelli dritti . C'è un modo per trasformare gli schemi da ferri circolari a ferri dritti ? grazie

11.04.2019 - 17:26

DROPS Design answered:

Buongiorno Paola. Al seguente link, trova indicazioni su come lavorare con ferri dritti lavori spiegati per ferri circolari. Può inoltre chiedere aiuto qui o per aiuti più personalizzati rivolgersi al suo rivanditore Drops di fiducia. Buon lavoro!

11.04.2019 - 17:44

country flag Janna wrote:

In het patroon staat dat de pas wordt gemaakt in een halve patentsteek. Alleen de instructievideo van een halve patentsteek laat een heel ander manier van breien zien dan het telpatroon staat beschreven. Wat is nu de juiste manier?

25.08.2018 - 13:31

DROPS Design answered:

Dag Janna, Je kunt gewoon het (tel)patroon volgen. Ik vermoed dat er een foutje gemaakt is in de omschrijving en dat er bedoeld wordt dat het vest voor de helft uit patentsteek bestaat (in plaats van halve patentsteek), dus ik heb het doorgegeven aan designafdeling voor eventuele aanpassing.

29.08.2018 - 12:22

country flag Monique wrote:

Die Jacke sieht so kuschelig und bequem aus, die würde ich sehr gerne stricken. Muster und Schnitt sind toll!

13.07.2018 - 09:29