DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
DROPS SS24

Dancing Aurora Jacket

Strikket jakke i DROPS Big Delight og DROPS Air. Arbejdet strikkes oppefra og ned med 2-farvet helpatent. Størrelse S – XXXL

DROPS 218-25
DROPS Design: Model db-121
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL – XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
200-200-200-250-250-300 g farve 02, hvede
Og brug:
DROPS BIG DELIGHT fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
300-300-400-400-400-500 g farve 06, efterårsskov

STRIKKEFASTHED:
14 masker i bredden og 36 pinde i højden med helpatent = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS RUNDPIND NR 5: Længde på 40 cm og 80 cm til helpatent.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS KNAP, Marble nr 630: 5-5-5-5-5-5 stk

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

HELPATENT (frem og tilbage):
1.PIND (vrangsiden): Strikkes med Air: Strik 1 maske retstrik, * slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 maske ret *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 maske retstrik. Vend arbejdet.
2.PIND (retsiden): Strikkes med Air: Strik 1 maske retstrik, * strik omslaget og den løse maske ret sammen, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, strik omslaget og den løse maske ret sammen, strik 1 maske retstrik.
Skub maskerne tilbage til den anden side af rundpinden (uden at vende arbejdet), så der strikkes fra samme side som forrige pind. Skift farve (læs STRIKKETIPS).
3.PIND (retsiden): Strikkes med Big Delight: Strik 1 maske retstrik, * slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik omslaget og den løse maske vrang sammen *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 maske retstrik. Vend arbejdet.
4.PIND (vrangen): Strikkes med Air: Strik 1 maske retstrik, * strik omslaget og den løse maske vrang sammen, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, strik omslaget og den løse maske vrang sammen, strik 1 maske retstrik.
Skub maskerne tilbage til den anden side af rundpinden (uden at vende arbejdet), så der strikkes fra samme side som forrige pind. Skift farve.
5.PIND (vrangen: Strikkes med Big Delight: Strik 1 maske retstrik, * slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik omslaget og den løse maske ret sammen *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 maske retstrik.
Vend arbejdet.
Gentag 2.-5.pind opover.

STRIKKETIPS:
Hvis du kommer i tvivl om hvilken farve næste række skal strikkes med, kan du altid se hvilken farve den forrige pind var strikket med på farven i kantmasken.

HELPATENT (rundt – gælder ærmerne):
1.OMGANG:
Strikkes med Big Delight. * Strik omslaget og den løse maske vrang sammen, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang *, strik fra *-* omgangen ud – læs STRIKKETIPS.
2.OMGANG:
Strikkes med Air. * Slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik omslaget og den løse maske ret sammen *, strik fra *-* omgangen ud (vær opmærksom på af det sidste omslag ser ikke ud som et omslag på pinden, men tråden med Big Delight er på forsiden af arbejdet, læg tråden over så det bliver et omslag).
Gentag 1. og 2.omgang.

UDTAGNINGSTIPS-1:
Alle udtagninger gøres med Air.
Tag ud fra retsiden således:
Tag 2 masker ud i retmasken og omslaget ved at strikke 3 masker i masken og omslaget således: Strik masken og omslaget ret sammen, men vent med at løfte masken og omslaget over på højre pind, slå om højre pind og strik samme maske og omslag ret sammen én gang til (= 2 masker taget ud).
Videre strikkes de nye masker i helpatent, men vær opmærksom på at vrangmasken strikkes vrang uden omslaget, fordi der ikke er noget omslag.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder kun str XXL og XXXL):
Alle udtagninger gøres med Air.
Når der tages ud fra vrangen, tages der ud i vrangmasken og omslaget på hver side af de 4 raglanmasker (tilsvarer retmasken set fra retsiden).
Tag ud fra vrangen således:
Tag 2 masker ud i vrangmasken og omslaget ved at strikke 3 masker i masken og omsaget således:
Strik masken og omslaget vrang sammen, men vent med at løfte masken og omslaget over på højre pind, slå om og strik samme maske og omslag vrang
sammen én gang til (= 2 masker taget ud).
Videre strikkes de nye masker i helpatent, men vær opmærksom på at retmasken
strikkes ret uden omslag, fordi der endnu ikke er noget omslag.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag ind under ærmerne på hver side af 3 masker midt under ærmet (= 1 vrangmaske + 1 patentmaske (= masken med mærke) + 1 vrangmaske).
Alle indtagninger gøres på en omgang hvor omslaget og retmasken skal strikkes ret sammen (= en omgang som strikkes med Air).
TAG 2 MASKER IND MOD VENSTRE SÅLEDES (dvs start lige efter første vrangmaske efter masken med mærke i): Løft første retmaske og omslag løs over på højre pind som om de skulle strikkes ret sammen, strik de 2 næste masker ret sammen (dvs 1 vrang + retmasken og omslaget), løft derefter den løse maske og omslaget over maskerne som blev strikket sammen (= 2 masker taget ind).
TAG 2 MASKER IND MOD HØJRE SÅLEDES (dvs start 4 masker + 2 omslag før masken med mærke i): Løft første retmaske og omslag løs over på højre pind som om de skulle strikkes ret sammen, strik 1 vrang, løft den løse maske og omslaget over vrangmasken, løft masken tilbage på venstre pind, løft masken og omslaget over masken som blev sat tilbage på venstre pind, løft den sidste maske over på højre pind (= 2 masker taget ind).

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

KNAPHUL (gælder højre forkant når tøjet er på):
Luk af til 5 knaphuller på højre forkant.
1 knaphul = strik 2 masker sammen og slå om. På næste pind strikkes omslaget ret, så der bliver hul.
Nederste knaphul skal være ca 2 cm fra nederste kant, og øverste knaphul der hvor v-halsen starter. De resterende 4 knaphuller placeres jævnt fordelt med ca 8 cm mellem hvert knaphul.
-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bærestykket strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. SAMTIDIG tages der ud til v-hals og raglan. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind. Til sidst strikkes der en halskant/forkant rundt om hele åbningen på jakken.
Bærestykket, ryg- og forstykke og ærmerne strikkes i 2-farvet helpatent med Air synlig på retsiden og Big Delight synlig på vrangsiden. Halskanten, forkanterne og ribben nederst på ærmerne og ryg- og forstykke strikkes med Air.
OBS: Alle maskeantal som opgives når der strikkes helpatent, er uden omslag fordi omslagene tælles som 1 maske sammen med masken som er taget løs af pinden.

BÆRESTYKKE:
Slå 53-55-61-61-61-61 masker op på rundpind 5 med Air. Strik 1.pind i HELPATENT (frem og tilbage) – læs forklaring over – fra vrangen.
Når 1.pind er strikket færdig, sættes der 4 mærker i arbejdet uden at maskerne strikkes, således: Tæl 2 masker (= forstykke), sæt 1 mærke i næste maske (= raglanmaske), tæl 11-11-13-13-13-11 masker (= ærme), sæt 1 mærke i næste maske (= raglanmaske), tæl 23-25-27-27-27-31 masker (= bagstykke), sæt 1 mærke i næste maske (= raglanmaske), tæl 11-11-13-13-13-11 masker (= ærme), sæt 1 mærke i næste maske (= raglanmaske). Der er 2 masker tilbage på forstykket efter sidste mærke.
Fortsæt fra 2.pind i HELPATENT (frem og tilbage), SAMTIDIG tages der ud til RAGLAN og V-HALS som forklaret under. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

RAGLAN:
Når der er strikket totalt 5-5-5-5-5 pinde frem og tilbage med helpatent (og næste pind skal strikkes fra retsiden), tages der 2 masker ud i retmasken og omslaget på hver side af hver af de 4 raglanmasker med mærke i – læs UDTAGNINGSTIPS-1 (= 16 masker taget ud på udtagningspinden). Tag ud således på hver 8.-8.-8.-8.-6.-6. pind (dvs på hver 4.-4.-4.-4.-3.-3. pind med synlige patentmasker i højden) totalt 8-9-10-11-13-14 gange i højden. Læg mærke til at der i XXL og XXXL tages ud skivevis fra retsiden og vrangen - læs UDTAGNINGSTIPS-2

V-HALS:
SAMTIDIG når der skal tages ud til raglan den 2.gang i højden, starter udtagningen til v-hals - der tages altid ud til V-hals på samme pind som der tages ud til raglan. Tag 2 masker ud i hver side mod midt foran – læs UDTAGNINGSTIPS-1 og UDTAGNINGSTIPS-2 (= 4 masker taget ud på hver udtagningspind). Den første udtagning gøres i 2.maske og næst sidste maske på pinden dvs patentmasken (retmasken + omslaget) indenfor 1 kantmaske retstrik mod midt foran, set fra retsiden - husk at der i XXL og XXXL tages ud skiftevis fra retsiden og vrangen. Sæt 2 mærker på pinden mellem 2 masker således: 1. mærke sættes på begyndelsen af pinden efter 3 masker (ikke inklusive omslag), 2.mærke sættes så der er 3 masker tilbage sidst på pinden (ikke inklusive omslaget). Lad mærkerne følge arbejdet, nu tages der ud til v-hals, altid i 1.maske indenfor mærket (dvs der tages ud i 4.maske fra starten og slutningen af pinden ) - så der bliver 1 patentmaske (retmaske + omslag) mellem udtagningen til v-hals og kantmasken mod midt foran set fra retsiden.
Tag ud til v-hals totalt 5-5-6-6-6-7 gange (når udtagningen til v-hals er færdig, er der 2-3-3-4-6-6 udtagninger tilbage til raglan).

Når alle udtagninger til raglan og v-hals er færdige, er der 201-219-245-261-293-313 masker på pinden.
Fortsæt i helpatent og 1 kantmaske retstrik i hver side mod midt foran til arbejdet måler 18-20-22-24-26-28 cm fra opslåningskanten (arbejdet måler ca 22-24-26-28-30-32 cm fra skulderen).
Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. Dvs næste pind strikkes således fra vrangen:
Strik 28-30-34-36-40-44 masker som før (= forstykke), sæt de næste 45-49-55-59-67-69 masker på 1 tråd til ærme, slå 9 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 55-61-67-71-79-87 masker som før (= bagstykke), sæt de næste 45-49-55-59-67-69 masker på 1 tråd til ærme, slå 9 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de resterende 28-30-34-36-40-44 masker som før (= forstykke).
Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 129-139-153-161-177-193 masker.
Fortsæt frem og tilbage med helpatent og 1 kantmaske retstrik i hver side mod midt foran som før. Strik videre til arbejdet måler 30 cm fra delingen i alle størrelser.
Skift til rundpind 4 og strik med Air til færdigt mål.
Strik rib frem og tilbage (= 1 ret / 1 vrang) med 1 kantmaske retstrik i hver side som før – på første pind strikkes omslagene ret sammen med retmaskerne. Når ribben måler 4 cm, lukkes der løst af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Jakken måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 45-49-55-59-67-69 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5, og strik 1 maske i hver af de 9 masker som blev slået op under ærmet = 54-58-64-68-76-78 masker.
Sæt 1 mærke i den midterste af de 9 masker som blev slået op under ærmet. Lad mærket følge med i arbejdet, det skal bruges lidt senere når der skal lukkes af midt under ærmet.
Strik HELPATEN (rundt) – læs forklaring over – og sørg for at der startes på rigtig omgang i mønsteret så omgangen med Air bliver liggende mest synlig fra retsiden på samme måde som på bærestykket.
SAMTIDIG på 6.omgang (dvs på 3.synlige omgang med patentmasker) tages der 4 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS (tag 2 masker ind mod venstre efter masken med mærke i, og tag 2 masker ind mod højre før masken med mærke i).
Tag ind således på hver 8.-8.-8.-8.-6.-6.omgang (dvs på hver 4.-4.-4.-4.-3.-3. synlige omgang med patentmasker) totalt 4-4-5-6-6-6 gange i højden = 38-42-44-44-52-54 masker.
Strik videre til ærmet måler 41-40-38-37-36-35 cm fra delingen (der er ca 4 cm tilbage til færdig mål, prøv eventuelt jakken og strik til ønsket længde).
Skift til strømpepinde 4 og strik med Air til færdig mål.
Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) – på første omgang strikkes omslagene ret sammen med retmaskerne. Når ribben måler 4 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS! Ærmet måler ca 45-44-42-41-40-39 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

FORKANT/HALSKANT:
Sæt 1 mærke midt bagpå i nakken på bagstykket, mærket bruges når halvdelen af maskerne på forkanten/halskanten skal beregnes. Forkanten strikkes op indenfor 1 kantmaske i retstrik på forstykkerne, og i den 1.pind som blev strikket rundt i halsen.
Start nederst på højre forstykke fra retsiden med rundpind 4, og strik ca 119-125-131-137-143-149 masker op langs med hele forkanten op til mærket i nakken. Fortsæt med at strikke ca 120-126-132-138-144-150 masker op langs med hele forkanten ned til kanten på venstre forstykke, totalt skal maskeantallet kunne deles med 2 + 1 = ca 239-251-263-275-287-299 masker. Det er vigtigt at ribben ikke bliver for slap med for mange masker, men den bør heller ikke stramme forkanterne pga for få masker.
Næste pind strikkes således fra vrangen: 2 masker retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, strik 1 vrang og afslut med 2 masker retstrik. Fortsæt ribben således. Når arbejdet måler 1 ½ cm, lukkes der af til KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Fortsæt til ribben måler 3 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang, husk AFLUKNINGSTIPS

MONTERING
Sy knapperne i på venstre forkant.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 22.12.2020
Rettelse: INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne) er opdateret.
Opdateret online: 23.02.2024
Opskriften er gennemgået og opdateret. Rettelser på bærestykket

Diagram

diagram measurements

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 218-25

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (7)

country flag Maryam wrote:

Can I do the double knitted band for this pattern?

07.03.2024 - 06:30

DROPS Design answered:

Dear Maryam, probably if you are familiar to this technique you might be able to adapt it to this pattern, otherwise rather work the bands as explained here. Happy knitting!

07.03.2024 - 08:14

country flag Ellen wrote:

Så jag har tolkat mönstret. Lägg upp maskor sticka helpatent VARV 1-5 och börja öka för Raglan på varv 6 ( dvs. VARV 2 I helpatentmönsteret) försökt räkna på olika sätt och finner mönstret något oklart. För de större storlekarna borde man då sticka VARV 1-4, sen VARV 5 och öka på 6e. På de mindre stickar man ett varv mindre... annars får man ju vänta tills varv 10 innan man börjar med Raglan. Får se hur det går...ser ut som bilden än så länge i alla fall.

24.02.2023 - 22:10

country flag Brigitte Grov wrote:

Ref mitt og Marits spørsmål, så tror jeg det står litt feil, eller misvisende, i teksten. I påvente av svar testet jeg etter min forståelse, altså at når det står "6 pinner frem og tilbake" ble "frem og tilbake" telt som 1 pinne, altså 12 pinner og det ble seende ut som bildet i oppskriften.. Dersom man teller 6 enkle pinner får man problemet Marit beskriver, at man noen ganger må øke på en vrangpinne. I tillegg vil økningene bli for ofte i forhold til hvordan bildet ser ut.

03.09.2022 - 08:58

country flag Brigitte Grov wrote:

Hei! Bare for å være HELT sikker: Når dere skriver under RAGLAN: Når det er strikket totalt 6-6-6-6-4-4 pinner frem og tilbake med helpatent, så teller frem og tilbake som 1, slik at det da strikkes 12 eller 8 pinner totalt, 6 og 4 av hvert garn? Må ha dette inn med teskje når man skal holde styr på alle økningene :)

01.09.2022 - 11:18

DROPS Design answered:

Hej Birgitte, nej du tæller hver pind, så skriver vi 6 pinde så er det 6 pinde :)

02.09.2022 - 14:28

country flag Marit wrote:

Det står at alle økninger skal gjøres fra retten. Samtidig står det for det største størrelsene at man skal øke på hver 6. pinne (dvs på hver 3. pinne med synlige patentmasker i høyden). Betyr ikke dette at man må øke på vrangsiden annenhver gang?

05.02.2021 - 17:01

DROPS Design answered:

Hei Marit, Økningene er alltid fra retten, hver 6. pinne. Det med synlige patentmasker er fordi med patentstrikk synes ikke radene på samme måten som i vanlig glattstrikk. Håper dette hjelper og god fornøyelse!

09.02.2021 - 07:47

country flag Eveline Gradussen wrote:

Beste lezer heel fijn zijn de videoinstructies die ik echt nodig had bij het patroon. Wat lastig was voor mij, en wellicht voor veel Nederlandse breisters is dat de videoinstructies van de engelsepatensteek allemaal worden uitgevoerd door breisters die een andere dan de nederlandse manier van breien hebben. Ze hebben de draad waarmee je breit over de links ipv rechtse hand. Dit maakt het begrijpen van de video's ( rondbreien, meerderen en minderen engelsepatensteek ) lastig voor mij

24.01.2021 - 13:27

country flag Guro Kjølstad Grande wrote:

Jeg har nettopp startet å strikke Dancing Aurora jacket. Jeg lurer på hvordan de fire merkemaskene skal strikkes?

21.12.2020 - 15:24