DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 296.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Enchanted Underwood Jacket

Hæklet jakke i DROPS Air. Arbejdet hækles oppefra og ned med snoninger og reliefmasker. Størrelse XS - XXL.

DROPS 218-31
DROPS Design: Model ai-293
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL

MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
400-450-450-500-550-600 g farve 02, hvede

HÆKLEFASTHED:
14 masker i bredden og 8,5 rækker i højden (med hver 2. række med fastmasker og dobbeltstangmasker) = 10 x 10 cm.

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 5.
Nål nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

DROPS KNAP, Marble NR 629: 6-6-6-7-7-7 stk.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 296.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

HÆKLETIPS TIL LUFTMASKE:
Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram.
1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/dobbeltstangmaske er bred.

HÆKLEINFORMATION:
På begyndelsen af hver række med dobbeltstangmasker hækles der 4 luftmasker, disse 4 luftmasker erstatter ikke 1.dobbeltstangmaske.
På begyndelsen af hver række med fastmasker hækles der 1 luftmaske, denne luftmaske erstatter ikke 1.fastmaske.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.9. Find din størrelse i diagrammerne (gælder A.3, A.4, A.6, A.8 og A.9).

UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmegabene):
Der tages 2 masker ud ved at hækle 3 masker i den yderste maske mod ærmegabet.

INDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ind i hver side af arbejdet ved at hækle de 2 første masker og de 2 sidste masker på rækken sammen således:
Hækl 1 fastmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk (= 2 løkker på nålen), hækl 1 fastmaske i næste maske, men efter sidste omslag, trækkes tråden gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 maske taget ind).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet hækles oppefra og ned, og der hækles frem og tilbage i dele som hækles eller sys sammen til sidst.

BAGSTYKKE:
Venstre skulder:
Hækl 15-15-17-17-19-21 luftmasker – læs HÆKLETIPS TIL LUFTMASKER, på nål 5 med Air. Vend og hækl første række fra retsiden således: Hækl 1 dobbeltstangmaske i hver luftmaske – læs HÆKLEINFORMATION = 15-15-17-17-19-21 dobbeltstangmasker. Derefter hækles der 1 række med 1 fastmaske i hver dobbeltstangmaske.
Nu hækles der mønster (start på rækken med pil) fra retsiden således:
Hækl A.1 over de første 1-1-3-1-3-5 masker, A.2 over de næste 4 masker, A.3 over de næste 10-10-10-12-12-12 masker (find din størrelse i diagrammet). Når rækken med pil er hæklet færdig, klippes tråden og arbejdet lægges til side. Hækl højre skulder.
Højre skulder:
Hækl 15-15-17-17-19-21 luftmasker – husk HÆKLETIPS TIL LUFTMASKER, på nål 5 med Air. Vend og hækl første række fra retsiden således: Hækl 1 dobbeltstangmaske i hver luftmaske – husk HÆKLEINFORMATION = 15-15-17-17-19-21 dobbeltstangmasker. Derefter hækles der 1 række med 1 fastmaske i hver dobbeltstangmaske.
Nu hækles der mønster (start på rækken med pil) fra retsiden således:
Hækl A.4 over de første 10-10-10-12-12-12 masker (find din størrelse i diagrammet), A.5 over de næste 4 masker, A.1 over de sidste 1-1-3-1-3-5 masker. Når rækken med pil er hæklet færdig, hækles næste række i diagrammet (= 1 maske taget ud mod halsen), derefter hækles der 20-20-20-24-24-24 løse luftmasker (= hals), og hækl videre fra rækken efter den med pil over venstre skulder således: Hækl A.3 over de første 10-10-10-12-12-12 masker (= 1 maske taget ud mod halsen), A.2 over de næste 4 masker, A.1 over de sidste 1-1-3-1-3-5 masker = 52-52-56-60-64-68 masker. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN!
Fortsæt med de næste 2 rækker i mønsteret, og over de nye luftmasker til hals hækles der 1 dobbeltstangmaske i hver maske fra retsiden og 1 fastmaske i hver maske fra vrangen.
Nu hækles der mønster således: Hækl mønster som før over de første 22-22-24-26-28-30 masker, hækl A.2 over de næste 4 masker og A.5 over de næste 4 masker (sørg for at A.2 og A.5 starter på samme række som i diagrammerne i hver side af bagstykket), hækl mønster som før over de sidste 22-22-24-26-28-30 masker. Når A.3 og A.4 er hæklet færdig i højden, hækles der mønster således: Hækl mønster som før over de første 5-5-7-5-7-9 masker, A.6 over de næste 17-17-17-21-21-21 masker, hækl A.2 og A.5 som før, A.6 over de næste 17-17-17-21-21-21 masker, hækl som før over de sidste 5-5-7-5-7-9 masker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. Diagrammerne repeteres fra rækken med pil.
Når arbejdet måler 17-16-17-18-19-19 cm, tages der 2 masker ud i hver side af arbejdet til ærmegab – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver række totalt 2-3-3-3-3-4 gange i hver side = 60-64-68-72-76-84 masker. I slutningen af de næste 2 rækker hækles der 3-4-5-6-7-7 løse luftmasker til ærmegab i hver side = 66-72-78-84-90-98 masker. De nye masker i hver side hækles i mønster A.1.
Fortsæt frem og tilbage til arbejdet måler 47-49-51-53-55-57 cm målt fra skulderen og ned – sørg for at der afsluttes efter rækken med pil i A.6 eller efter næst sidste række i diagrammet.
Nu hækles der en kant således: Hækl 1 række med 1 fastmaske i hver maske og tag 1 maske ud på omgangen ved at hækle 2 fastmasker i en af maskerne = 67-73-79-85-91-99 masker. Hækl fra rækken med pil i A.7 til der er 1 maske tilbage, hækl første maske i A.7. Repeter de sidste 2 rækker i diagrammet til kanten måler 6 cm – sørg for at der afsluttes efter en række med stangmasker/relief-tredobbeltstangmasker. Klip og hæft tråden. Bagstykket måler ca 53-55-57-59-61-63 cm fra skulderen og ned.

HØJRE FORSTYKKE:
Hækl 15-15-17-17-19-21 luftmasker – husk HÆKLETIPS TIL LUFTMASKER, på nål 5 med Air. Vend og hækl første række fra retsiden således: Hækl 1 dobbeltstangmaske i hver luftmaske – husk HÆKLEINFORMATION = 15-15-17-17-19-21 dobbeltstangmasker. Derefter hækles der 1 række med 1 fastmaske i hver dobbeltstangmaske.
Nu hækles der mønster (start på rækken med pil) fra retsiden således:
Hækl A.1 over de første 1-1-3-1-3-5 masker, A.2 over de næste 4 masker, A.8 over de næste 10-10-10-12-12-12 masker (find din størrelse i diagrammet). Fortsæt frem og tilbage således. Når 3.række er hæklet færdig i højden (start med at tælle fra rækken med pil), klippes tråden. Hækl 9-9-9-11-11-11 løse luftmasker (= hals), hækl 4.række i A.8 og A.2 fra vrangen som før og hækl A.1 rækken ud som før = 27-27-29-31-33-35 masker.
Nu hækles der mønster som før over de første 5-5-7-5-7-9 masker, fortsæt med A.8, derefter hækles der 1 dobbeltstangmaske i hver af de sidste 9-9-9-11-11-11 masker. Hækl 1 række tilbage fra vrangen med 1 fastmaske i hver maske. Fortsæt frem og tilbage således, men når der er 5 masker tilbage på rækken fra retsiden, hækles A.2 (sørg for at der startes på samme række som A.2 i begyndelsen af rækken), og afslut med A.1 over sidste maske. Når A.8 er hæklet færdig i højden, hækles der mønster således: Hækl mønster som før over de første 5-5-7-5-7-9 masker, hækl A.6 over de næste 17-17-17-21-21-21 masker, og hækl rækken ud som før.
Når arbejdet måler 17-16-17-18-19-19 cm fra skulderen – sørg for at næste række hækles fra retsiden, tages der 2 masker ud i siden til ærmegab – husk UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver række totalt 2-3-3-3-3-4 gange = 31-33-35-37-39-43 masker. I slutningen af næste række fra vrangen hækles der 3-4-5-6-7-7 løse luftmasker til ærmegab = 34-37-40-43-46-50 masker. Videre hækles der skiftevis dobbeltstangmasker fra retsiden og fastmasker fra vrangen over de nye masker og der hækles mønster som før over de resterende masker på rækken. Fortsæt frem og tilbage således til arbejdet måler totalt 47-49-51-53-55-57 cm – sørg for at der afsluttes efter rækken med pil i A.6 eller efter næst sidste række i diagrammet.
Hækl 1 række med 1 fastmaske i hver maske og tag 1-0-1-0-1-1 maske ud på omgangen ved at hækle 2 fastmasker i en af maskerne = 35-37-41-43-47-51 masker. Hækl fra rækken med pil i A.7 til der er 1 maske tilbage, hækl første maske i A.7. Repeter de sidste 2 rækker i diagrammet til kanten måler 6 cm – sørg for at der afsluttes efter en række med stangmasker/relief-tredobbeltstangmasker. Klip og hæft fast tråden. Højre forstykke måler ca 53-55-57-59-61-63 cm fra skulderen og ned.

VENSTRE FORSTYKKE:
Hækl 15-15-17-17-19-21 luftmasker – husk HÆKLETIPS TIL LUFTMASKER, på nål 5 med Air. Vend og hækl første række fra retsiden således: Hækl 1 dobbeltstangmaske i hver luftmaske – husk HÆKLEINFORMATION = 15-15-17-17-19-21 dobbeltstangmasker. Derefter hækles der 1 række med 1 fastmaske i hver maske.
Nu hækles der mønster (start på rækken med pil) fra retsiden således:
Hækl A.9 over de første 10-10-10-12-12-12 masker, A.5 over de næste 4 masker, A.1 over de sidste 1-1-3-1-3-5 masker.
Fortsæt frem og tilbage således til 4.række er hæklet færdig (start med at tælle fra rækken med pil), nu hækles der 9-9-9-11-11-11 løse luftmasker i slutningen af rækken (= hals) = 27-27-29-31-33-35 masker.
Vend og hækl frem og tilbage som før, men over de nye masker til hals hækles der 1 dobbeltstangmaske i hver luftmaske. Hækl 1 række tilbage fra vrangen med 1 fastmaske i hver maske. Nu hækles der mønster således: Hækl A.1 over første maske, A.5 over de næste 4 masker, hækl mønster som før rækken ud.
Når A.9 er hæklet færdig i højden, hækles der mønster således:
Hækl mønster som før over de første 5 masker, A.6 over de næste 17-17-17-21-21-21 masker, hækl mønster som før over de sidste 5-5-7-5-7-9 masker.
Når arbejdet måler 17-16-17-18-19-19 cm fra skulderen – sørg for at næste række hækles fra retsiden, tages der 2 masker ud i siden til ærmegab – husk UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver række totalt 2-3-3-3-3-4 gange = 31-33-35-37-39-43 masker. På slutningen af næste række fra retsiden hækles der 3-4-5-6-7-7 løse luftmasker til ærmegab = 34-37-40-43-46-50 masker. Videre hækles der skiftevis dobbeltstangmasker fra retsiden og fastmasker fra vrangen over de nye masker og der hækles mønster som før over de resterende masker på rækken. Fortsæt frem og tilbage således til arbejdet måler totalt 47-49-51-53-55-57 cm – sørg for at der afsluttes efter rækken med pil i A.6 eller efter næst sidste række i diagrammet.
Hækl 1 række med 1 fastmaske i hver maske og tag 1-0-1-0-1-1 maske ud på omgangen ved at hækle 2 fastmasker i en af maskerne = 35-37-41-43-47-51 masker. Hækl fra rækken med pil i A.7 til der er 1 maske tilbage, hækl første maske i A.7. Repeter de sidste 2 rækker i diagrammet til kanten måler 6 cm – sørg for at der afsluttes efter en række med stangmasker/relief-tredobbeltstangmasker. Klip og hæft tråden. Venstre forstykke måler ca 53-55-57-59-61-63 cm fra skulderen og ned.

MONTERING:
Sy skuldersømmene i hver maske, men sørg for at sømmen ikke strammer. Hækl sidesømmene sammen gennem begge lag fra vrangen således: Sæt tråden fast med 1 fastmaske i siden under ærmet, * hækl 2 luftmasker, spring over 1 cm, 1 fastmaske *, hækl fra *-* langs med hele sidesømmen, afslut med 1 fastmaske. Gentag i den anden side.

ÆRMER:
Ærmerne hækles frem og tilbage, ovenfra og ned.
Hækl 24-24-24-25-25-27 luftmasker – husk HÆKLETIPS TIL LUFTMASKER, på nål 5 med Air. Vend og hækl fra rækken med pil i A.1 – husk HÆKLEINFORMATION, SAMTIDIG tages der ud til ærmekuppel i hver side af ærmet således: Tag 2 masker ud 3-1-2-1-0-0 gange og 1 maske 3-7-6-8-10-11 gange = 42-42-44-45-45-49 masker. I slutningen af de næste 2 rækker hækles der 3-4-5-6-7-7 nye luftmasker til ærmegab = 48-50-54-57-59-63 masker. De nye masker i hver side hækles i mønster A.1.
Sæt et mærke her. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE.
Fortsæt frem og tilbage med A.1. Når arbejdet måler 2 cm – sørg for at næste række er en række med fastmasker, tages der ind i hver side af arbejdet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver række med fastmasker totalt 6-6-8-8-9-10 gange = 36-38-38-41-41-43 masker. Fortsæt til ærmet måler 39-38-38-37-35-34 cm – sørg for at næste række er en række med fastmasker. Nu hækles der en kant således:
Hækl 1 række med 1 fastmaske i hver maske og tag 1-1-1-0-0-0 maske ud på rækken = 37-39-39-41-41-43 masker.
Hækl fra rækken med pil i A.7 til der er 1 maske tilbage, hækl første maske i A.7. Repeter de sidste 2 rækker i diagrammet til kanten måler 6 cm – sørg for at der afsluttes efter en række med stangmasker/relief-tredobbeltstangmasker.
Nu hækles ærmesømmen under ærmet gennem begge lag fra vrangen således: * Hækl 1 fastmaske, 2 luftmasker, spring over ca 1 cm *, hækl fra *-* op til hvor der blev hæklet 3-4-5-6-7-7 luftmasker under ærmet i hver side, afslut med 1 fastmaske.
Hækl det andet ærme på samme måde. Sy ærmerne til ryg- og forstykke.

FORKANTER:
Højre forkant:
1.RÆKKE: Start øverst i halsen og hækl fra vrangen med nål 5 og Air således: Hæft tråden med 1 fastmaske øverst i hjørnet mod halsen, * hækl 2 fastmasker om dobbeltstangmasken, 1 fastmaske i næste fastmaske, 3 fastmasker om næste dobbeltstangmaske, 1 fastmaske i næste fastmaske *, hækl fra *-* langs med hele siden mod midt foran = ca 64 til 78 masker.
2.RÆKKE: Hækl 1 række med 1 stangmaske i hver maske – husk HÆKLEINFORMATION.
3.RÆKKE: Hækl 1 fastmaske i hver stangmaske. Klip og hæft tråden.
Venstre forkant:
Hækl på samme måde som på højre forkant, men start fra vrangen nederst på venstre forstykke.

HALSKANT:
1.RÆKKE: Start i den yderste maske på venstre forkant i halsen og hækl fra vrangen således: Sæt tråden fast med 1 fastmaske, * hækl 2 luftmasker, spring over ca 1½ cm, 1 fastmaske *, hækl fra *-* rundt om hele halskanten = ca 35 til 39 luftmaskebuer.
2.RÆKKE: Hækl 3 luftmasker – husk HÆKLEINFORMATION, hækl 2 stangmasker om hver luftmaskebue, afslut med 1 stangmaske i den sidste fastmaske på rækken.
3.RÆKKE: Hækl 1 fastmaske i hver maske. Klip og hæft tråden.

MONTERING:
Sy knapperne i på venstre forkant. Sy første knap i overgangen mellem halskanten og forkanten, derefter sys de næste 5-5-5-6-6-6 knapper med ca 8½-9-9-8-8-8½ cm mellem hver. Knapperne lukkes mellem 2 stangmasker i højre forkant.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 30.09.2020
Nyt diagram A.6 (manglede 1 stangmaske i midten, samme række som pilen).

Diagram

symbols = start her
symbols = 1 fastmaske i masken
symbols = 1 dobbeltstangmaske i masken
symbols = RELIEF-FIREDOBBELTSTANGMASKE (hækles kun på dobbeltstangmaske-rækker): Der hækles 1 firedobbeltstangmaske om 1 maske fra forrige dobbeltstangmaskerække (der hækles ikke i leddene, men rundt om selve masken). Cirklen i enden af relief-firedobbeltstangmasken viser hvilken maske fra forrige dobbeltstangmaskerække der skal hækles om. Linjens start = rækken hvor denne relief-firedobbeltstangmaske starter. Hækl 1 firedobbeltstangmaske således: Lav 4 omslag om nålen, stik nålen om masken, hent tråden, * slå om og træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 5 gange = 1 maske.
symbols = RELIEF-FIREDOBBELT-STANGMASKE (hækles kun på dobbeltstangmaske-rækker): Hækl 1 firedobbeltstangmaske på samme måde som forklaret over, men hækl så disse firedobbeltstangmasker bliver liggende bag firedobbeltstangmaskerne med sort cirkel.
symbols = RELIEF-FEMDOBBELTSTANGMASKE (hækles kun på dobbeltstangmaske-rækker): Der hækles 1 femdobbelt-stangmaske om 1 maske fra forrige dobbeltstangmaske-række (der hækles ikke i leddene, men rundt om selve masken). Cirklen i enden af relief-femdobbeltstangmasken viser hvilken maske fra forrige dobbeltstangmaske-række der skal hækles om. Linjens start = rækken hvor denne relief-femdobbeltstangmaske starter. Hækl 1 femdobbeltstangmaske således: Lav 5 omslag om nålen, stik nålen om masken, hent tråden, * slå om nålen og træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 6 gange = 1 maske. OBS: femdobbeltstangmaskerne skal blive snoning så de bliver liggende bag de andre masker.
symbols = hækl 2 fastmasker i en maske (= 1 maske taget ud)
symbols = hækl 2 dobbeltstangmasker i en maske (= 1 maske taget ud)
symbols = 1 stangmaske i masken
symbols = RELIEF-TREDOBBELTSTANGMASKE (hækles kun på stangmaskerækker): Der hækles 1 tredobbeltstangmaske om 1 stangmaske/relief-tredobbeltstangmaske fra forrige række/omgang med stangmasker/relief-tredobbeltstangmasker (der hækles ikke i leddene, men rundt om selve stangmasken/relief-tredobbeltstangmasken). Lav 3 omslag om nålen, stik nålen om masken, hent tråden, * slå om og træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 4 gange = 1 maske.
diagram
diagram
diagram
diagram
diagram
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 218-31

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (13)

country flag Heike Sabine Zeiß wrote:

Vielleicht habe ich meine Feage nicht richtig gestellt: wie setzen sich die 28 Maschen zusammen? Zuvor hebe ich A1 mit 3, dann A2 mit 4 und dann A3 mit 15 Maschen gehäkelt. Zusammen sind das aber nur 22. Und dann?

09.10.2023 - 05:56

DROPS Design answered:

Liebe Heike, die Anleitung wurde etwas anders formuliert und ist nun hoffentlich besser verständlich: "Im Muster und mit Doppelstäbchen/festen Maschen wie zuvor über die ersten 22-22-24-26-28-30 Maschen"..., d.h. Sie häkeln A.1, A.2 und A.3 wie gehabt und die restlichen 6 Maschen als Doppelstäbchen bzw. feste Maschen. Gutes Gelingen nun!

09.10.2023 - 21:22

country flag Heike Sabine Zeiß wrote:

Hallo, ich habe jetzt die 2 Reihen nach Luftmaschenanschlag für den Hals gehäkelt und die 2 Reihen danach. Nun verstehe ich, welches Muster ich über 28 Maschen häkeln soll.

03.10.2023 - 21:34

DROPS Design answered:

Liebe Frau Zeiß, die ersten und letzten 28 Maschen werden genauso wiezuvor gehäkelt, bis die Diagramme fertig in der Höhe sind. Viel Spaß beim häkeln!

04.10.2023 - 08:00

country flag Colleen wrote:

I had some trouble with the large size. my arm holes were much larger than my sleeve holes so when I sewed them on the body has too much material for the arm attachment.

22.02.2023 - 05:40

DROPS Design answered:

Dear Colleen, the sleeve should match the armhole, ie you will work the part before the marker along the whole armhole (the first chain stitches cast on then the new chain stitches increased on each side ) - using pins to place the sleeve before sewing it to the armhole can help. Happy assembly!

22.02.2023 - 08:59

country flag Monica wrote:

Is het mogelijk om bij de vragen en opmerkingen in andere talen een vertaaloptieknopje toe te passen? Het is dat ik Duits kan lezen anders had ik waarschijnlijk dezelfde vraag moeten stellen over waar precies te meten op het achterpand op 17 cm (vanaf de hals of schouder). Nu weet ik dat het vanaf de schouder is, maar als het er in het Zweeds had gestaan had ik het niet geweten. Alvast bedankt!

30.07.2021 - 08:41

DROPS Design answered:

Dag Monica,

Helaas is er geen (automatische) vertaalmogelijkheid, aangezien brei- en haaktermen vaak niet goed vertaald worden met google translate, maar het is geen enkel probleem om dezelfde vraag nogmaals in een andere taal te stellen. Fijn dat je er nu zelf uit bent gekomen.

02.08.2021 - 21:14

country flag Sarah Hoss wrote:

Hallo liebes Drops-Team. Ich habe eine schnelle Frage zur Anleitung. Und zwar, ob beim Rückenteil die 17 cm Arbeitslänge (Beginn der Zunahmen der Armausschnitte) ab dem Halsausschnitt oder ab der Schulternaht gemessen werden soll? Lieben Dank im Voraus, Sarah

15.04.2021 - 16:45

DROPS Design answered:

Liebe Frau Hoss, diese 17 cm werden vom Schulter gemessen. Viel Spaß beim häkeln!

16.04.2021 - 14:02

country flag Loes Vd Cruysen wrote:

Vraag: Wanneer komen die mooie Lente/zomer collectie online?

17.02.2021 - 19:19

DROPS Design answered:

Dag Loes,

We zijn druk bezig met vertalen en controleren en in de loop van de komende maanden komen alle patronen online. hier vind je een overzicht van alle patronen van de DROPS Lente & Zomer collectie, waarvan je kunt zien dat er ook al een aantal gepubliceerd zijn.

21.02.2021 - 10:56

country flag Gerda Leber wrote:

Ik mis de schematische tekening van A7. Graag uw reactie. Mvg Gerda

03.02.2021 - 11:29

DROPS Design answered:

Dag Gerda,

A.7 staat een beetje verstopt :), namelijk onder de mouw bij de matentekening onderaan het patroon.

06.02.2021 - 11:28

country flag Isabella Baarman wrote:

Hej, jag får inte ihop maskornas antal på bakstycket men hoppas att min syster kan hjälpa mig med det. Min egentliga fråga gäller ärmen. Jag hittar inte mönster A7?

09.01.2021 - 16:57

DROPS Design answered:

Hej Isabella. Diagram A.7 hittar du längst ner, till höger om måttskissen. Mvh DROPS Design

12.01.2021 - 13:34

country flag Malene wrote:

Har I et billede af, hvordan ryggen ser ud? Jeg er kommet der til hvor jeg har sat Venstre skulder på, hæklet mønster den ene vej og fastmasker den anden vej, men forstå ikke hvordan jeg skal hækle mønster over 26 masker? (Str L)

03.01.2021 - 14:19

DROPS Design answered:

Hej Malene, du har 60 masker i L Nu hækles der mønster således: Hækl mønster som før over de første 26 masker, hækl A.2 over de næste 4 masker og A.5 over de næste 4 masker (sørg for at A.2 og A.5 starter på samme række som i diagrammerne i hver side af bagstykket), hækl mønster som før over de sidste 26 masker. Du fortsætter altså med samme mønster som du har hæklet på skulderstykkerne tidligere. God fornøjelse!

14.01.2021 - 13:38

country flag Kirstine wrote:

Jeg forstår desværre ikke om hvornår det er at jeg skal sætte venstre skulder på igen? Er det efter man har lavet de 20 løse luftmasker? Hvis jeg gør det, og laver fastmasker i de 18 masker på den venstre skulder, så kommer diagrammet ikke til at passe, når jeg hækler den næste række.

22.12.2020 - 23:32

DROPS Design answered:

Hej Kirstine, jo sørg for at du er kommet lige så langt som på venstre skulder fra retsiden. Du starter nu fra vrangen, hækler 2.række i diagrammet på højre skulder, hækler luftmaskerne imellem stykkerne og hækler videre med 2.række (rækken efter den med pil) på venstre skulder. God fornøjesle!

07.01.2021 - 11:20