DROPS Cotton Merino
DROPS Cotton Merino
50% Uld, 50% Bomuld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 182.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

New Beginnings

Strikket top med taljesnit i DROPS Cotton Merino. Arbejdet strikkes med slids i siderne, korte ærmer og rundt bærestykke med hulmønster. Størrelse S - XXXL.

DROPS 212-38
DROPS Design: Model cm-121
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS COTTON MERINO fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
350-350-400-450-450-500 g farve 28, pudder

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde på 40 cm og 60 cm eller 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 80 cm til kanter i retstrik.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Cotton Merino
DROPS Cotton Merino
50% Uld, 50% Bomuld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 182.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang osv.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse.

INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder i siderne på ryg- og forstykke)
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 4 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

INDTAGNINGSTIPS-2 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 316 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 52,7.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 52. og 53. maske ret sammen.

UDTAGNINGSTIPS (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

TOP – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes nedenfra og op. Forstykket og bagstykket strikkes frem og tilbage på rundpind hver for sig op til slidsen. Derefter sættes delene sammen, og ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind op til ærmegabene. Fortsæt med 2 ærmekanter rundt på strømpepinde / lille rundpind, som derefter sættes ind på samme rundpind som ryg- og forstykke. Bærestykket strikkes rundt på rundpind til færdigt mål.

FORSTYKKE:
Slå 88-96-104-116-128-140 masker op på rundpind 3 med Cotton Merino. Strik 4 p retstrik frem og tilbage – læs forklaring over. Skift til rundpind 4 og strik glatstrik med 3 kantmasker retstrik i hver side til arbejdet måler 8 cm – afslut efter en pind fra vrangen. Læg arbejdet til side og strik bagstykket.

BAGSTYKKE:
Slå 88-96-104-116-128-140 masker op på rundpind 3. Strik 4 p retstrik frem og tilbage. Skift til rundpind 4 og strik glatstrik med 3 kantmasker retstrik i hver side til arbejdet måler 8 cm – afslut efter en pind fra vrangen. Videre strikkes ryg- og forstykke som forklaret under.

RYG & FORSTYKKE:
Sæt forstykke og bagstykke ind på samme rundpind 4 = 176-192-208-232-256-280 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side på ryg- og forstykke – i overgangene mellem forstykke og bagstykke. Lad mærketrådene følge med i arbejdet, de skal bruges lidt senere når der skal tages ind og ud i siderne.
Strik rundt i glatstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 9 cm fra opslåningskanten, tages der 1 maske ind på hver side af begge mærketråde – læs INDTAGNINGSTIPS-1 (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 4.cm totalt 3 gange i hver side = 164-180-196-220-244-268 masker.
Når arbejdet måler 22 cm fra opslåningskanten, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ud). Tag ud således på hver 4.cm totalt 3 gange i hver side = 176-192-208-232-256-280 masker.
Når arbejdet måler 34 cm fra opslåningskanten i alle størrelser, lukkes der 6-8-8-10-10-12 masker af i hver side til ærmegab, dvs luk 3-4-4-5-5-6 masker af på hver side af begge mærketråde = 82-88-96-106-118-128 masker på hver del. Klip tråden. Læg arbejdet til side og strik ærmekanterne.

ÆRMEKANT:
Slå 60-66-70-78-86-90 masker op på strømpepinde eller lille rundpind 3 med Cotton Merino. Strik 4 omgange retstrik – læs forklaring over. Skift til strømpepinde eller lille rundpind 4. Strik 3 omgange glatstrik. Næste omgang strikkes således: Luk de første 3-4-4-5-5-6 masker af, strik 54-58-62-68-76-78 masker glatstrik, og luk de resterende 3-4-4-5-5-6 masker af. Klip tråden. Læg arbejdet til side og strik den anden ærmekant på samme måde. Derefter strikkes bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Sæt ærmekanterne ind på samme rundpind 4 som ryg- og forstykke, hvor der er lukket masker af til ærmegab = 272-292-316-348-388-412 masker på pinden. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Strik 2-2-2-2-4-4 omgange glatstrik, og tag samtidig 2-2-6-8-8-2 masker ind jævnt fordelt på sidste omgang – læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 270-290-310-340-380-410 masker.
Strik A.1 rundt (= 27-29-31-34-38-41 rapporter à 10 masker). Når A.1 er strikket færdig, strikkes der 4-4-6-6-10-10 omgange glatstrik – SAMTIDIG tages der 50-50-50-50-60-60 masker ind jævnt fordelt på sidste omgang = 220-240-260-290-320-350 masker.
Strik A.1 rundt (= 22-24-26-29-32-35 rapporter à 10 masker). Når A.1 er strikket færdig, sættes der 1 mærke på omgangen. Fortsæt rundt i glatstrik Samtidig med at der tages ind jævnt fordelt som forklaret i de forskellige størrelser under – bærestykket måles nu fra mærket:

S og M:
Når arbejdet måler 1-1 cm fra mærket, tages der 44-48 masker ind jævnt fordelt = 176-192 masker.
Når arbejdet måler 3-4 cm fra mærket, tages der 44-48 masker ind jævnt fordelt = 132-144 masker. Videre følges forklaringen under ALLE STØRRELSER!

L, XL, XXL og XXXL:
Når arbejdet måler 1-1-1-1 cm fra mærket, tages der 37-47-53-58 masker ind jævnt fordelt = 223-243-267-292 masker.
Når arbejdet måler 3-4-4-5 cm fra mærket, tages der 37-47-53-58 masker ind jævnt fordelt = 186-196-214-234 masker.
Når arbejdet måler 5-7-7-9 cm fra mærket, tages der 37-47-53-58 masker ind jævnt fordelt = 149-149-161-176 masker. Videre følges forklaringen under ALLE STØRRELSER!

ALLE STØRRELSER:
Fortsæt rundt i glatstrik til arbejdet måler 4-6-7-9-9-11 cm fra mærket – dvs 18-20-22-24-26-28 cm fra der hvor ryg & forstykke og ærmekanter blev sat sammen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 24-32-33-29-35-46 masker ind jævnt fordelt = 108-112-116-120-126-130 masker.
Skift til lille rundpind 3. Strik 4 omgange retstrik. Skift tilbage til rundpind 4 og luk af i ret. Toppen måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned.

MONTERING:
Sy åbningerne sammen under ærmerne.

Diagram

symbols = ret
symbols = vrang
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang strikkes omslaget ret (= hul)
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = denne rude er ingen maske, gå direkte videre til næste symbol i diagrammet
symbols = omgangens start forskydes 1 maske til højre
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 212-38

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (28)

country flag Marielle wrote:

Je viens de comprendre le patron,

08.09.2022 - 03:51

country flag Marielle wrote:

Je termine les diminutions à 149 mailles quand je continue en tricotant et diminue encore 24 mailles. Donc 125 mailles mais vous parlez de 108 mailles, il y a une différence de 17 mailles. Expliquez-moi

08.09.2022 - 03:45

DROPS Design answered:

Bonjour Marielle, dans la partie TOUTES LES TAILLES, 24 est le chiffre a diminuer dans la taille S. Dans la taille L il faut diminuer 33 mailles: 149-33=116. Bon tricot!

08.09.2022 - 09:06

country flag Marielle wrote:

Depuis le rang de montage , est-ce au tout début. Dos et devant

04.05.2022 - 06:16

DROPS Design answered:

Bonjour Marielle, tout à fait, le rang de montage correspond au tout début de l'ouvrage, lorsque vous avez monté vos mailles. Bon tricot!

04.05.2022 - 08:01

country flag Vivi Busch-Christensen wrote:

Hej Kan den strikkes med lange ærmer? Kan den strikkes med kun det øverste hulmønster på bul og samtidig begge på det korte ærme? Vh Vivi Busch-Christensen

30.04.2022 - 06:35

DROPS Design answered:

Hei Vivi. Du kan strikke denne med lange ermer, men må du selv regne ut hvordan du vil felle under ermet og hvor langt erme du ønsker. Om du ønsker mønster, må du huske å ha riktig maskeantall slik at mønstret går opp. mvh DROPS Design

02.05.2022 - 13:13

country flag Busra wrote:

Hi! Thank you for the pattern! How do I skip a stitch? Just by slipping it from the left needle to the right? My question is about the black square. Thank you!

03.04.2021 - 15:31

DROPS Design answered:

Dear Busra, these black squares in the diagrams are usualy on the place of stitches that were decreased (without a corresponding increase) in the pattern, and in the row you have one (or more) stitch less than in the row/ round before. Happy Knitting!

04.04.2021 - 21:32

country flag Sonja Sarauw wrote:

Jeg syntes ikke det fremgår af opskriften hvor omgangen begynder når mønstret begynder. Kan jeg få hjælp?

17.09.2020 - 19:32

country flag Johanna wrote:

Ik heb inmiddels ontdekt, dat ik zelf ben verder gegaan met de beschrijving van maat XXL i.p.v. maat L. De beschrijving klopt wel degelijk!

13.09.2020 - 19:17

DROPS Design answered:

Dag Johanna,

Fijn dat je het hebt ontdekt. Bedankt voor de terugkoppeling en veel breiplezier!

15.09.2020 - 13:15

country flag Johanna wrote:

Ik ben bezig met dit patroon in maat L. Ik werk aan de pas en heb het A.1 patroon voor de tweede keer in hoogte gebreid (=260 st op de naald). Hierna ga ik volgens beschrijving voor maat L verder, waarbij ik na 1 cm. 53 st. moet minderen. Hierna zou ik 267 st. moeten hebben, maar aangezien ik "maar" 260 st. heb vóór de mindering denk ik dat hier een fout in de beschrijving staat? Hoe moet ik verder?

13.09.2020 - 19:09

country flag Brunhilde wrote:

Hallo! Ich habe das Modell nun fertig gestrickt und es gefällt mir sehr gut. Mich stört aber, dass sich der untere Rand hochrollt. Wie kann ich das künftig verhindern? Oder was kann ich mit dem fertig gestrickten Teil tun?

19.07.2020 - 19:54

DROPS Design answered:

Liebe Brunhilde, Sie können den Top mit Stecknadeln auf einer geeigneten Unterlage spannen, anfeuchten (z.B. mit einer Sprühflasche für Blumen) und trocknen lassen, danach entfernen Sie die Stecknadeln, dann sollte sich der Rand nicht mehr rollen. Viel Spaß!

20.07.2020 - 10:04

country flag Margaret Sedgwick wrote:

Hello, can't cope with circular needles, would love to knit this on two needles, is this possible? Thank you.

11.06.2020 - 14:11

DROPS Design answered:

Dear Mrs Sedgwick, you will find here how to adapt a pattern from circular needle to straight needles - should you need further assistance you are welcome to contact your DROPS store. Happy knitting!

11.06.2020 - 16:00