DROPS Alpaca Bouclé
DROPS Alpaca Bouclé
80% Alpaca, 15% Uld, 5% Polyamid
fra 27.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 224.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale
DROPS 213-19
DROPS Design: Model ab-105
Garngruppe C + C eller E
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL

MATERIALER:
DROPS ALPACA BOUCLÉ fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
400-400-450-500-550-600 g farve 0100, natur

STRIKKEFASTHED:
10 masker i bredden og 14 pinde i højden med glatstrik og 2 tråde = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 9: Længde på 60 cm eller 80 cm til glatstrik.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS TRÆKNAP, Eg nr 501: 4 stk i alle størrelser.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Alpaca Bouclé
DROPS Alpaca Bouclé
80% Alpaca, 15% Uld, 5% Polyamid
fra 27.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 224.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

SPAR 30% på 6 bomuldsfavoritter!
Gælder til 12.04.2024

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

INDTAGNINGSTIPS:
Alle indtagninger til v-hals gøres fra retsiden, der tages ind indenfor 5 kantmasker retstrik + 1 maske glatstrik (= 6 masker).
Tag ind på hver 4.pind (dvs på hver 2.pind fra retsiden) 2 gange, derefter tages der ind på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) 5-5-7-6-6-6 gange.
Efter de 6 masker tages der ind således: Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret og løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).
Før de 6 masker tages der ind således: Strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (indenfor 2 masker fra kanten) fra retsiden: Strik 2 masker ret, slå om og strik 2 masker ret sammen. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når arbejdet måler 16-18-16-17-18-16 cm fra opslåningskanten, derefter lukkes de 3 andre huller med ca 8-8-9-9-9-10 cm mellem hvert knaphul.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind nedenfra og op. Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind nedenfra og op.

BAGSTYKKE:
Slå 52-56-62-66-70-76 masker op med 2 tråde Alpaca Bouclé på rundpind 9. Strik 4 p retstrik – læs forklaring over. Strik glatstrik med 5 masker retstrik i hver side til arbejdet måler 8-8-8-10-10-10 cm (= slids), strik videre i glatstrik over alle masker til arbejdet måler 46-48-49-50-50-51 cm.
Luk 2-3-5-5-6-8 masker af i starten af de næste 2 pinde = 48-50-52-56-58-60 masker. Strik videre til arbejdet måler ca 61-64-66-68-70-72 cm.
På næste pind fra retsiden lukkes de midterste 12-12-12-14-14-14 masker af og hver skulder strikkes videre hver for sig (18-19-20-21-22-23 masker tilbage til hver skulder). Strik videre og luk 1 maske af på første pind fra halsen = 17-18-18-20-21-22 masker tilbage på skulderen.
Luk af når arbejdet måler 63-66-68-70-72-74 cm fra opslåningskanten – OBS! Det er vigtigt at der lukkes af (ikke sy maskesting), så tøjet holder faconen.

VENSTRE FORSTYKKE:
Slå 31-33-37-38-40-43 masker op med 2 tråde Alpaca Bouclé på rundpind 9. Strik 4 p retstrik. Strik glatstrik med 5 masker retstrik i hver side til arbejdet måler 8-8-8-10-10-10 cm (= slids), derefter fortsættes der i glatstrik og 5 kantmasker retstrik (forkant) i venstre side set fra retsiden.
Strik til arbejdet måler 40-42-43-44-45-46 cm fra opslåningskanten.

LÆS HELE AFSNITTET FØR DET STRIKKES VIDERE!
Indtagning til v-hals starter før der lukkes af til ærmegab og indtagningen til v-hals fortsætter efter at der er lukket af til ærmegab.

Start indtagning til v-hals på næste pind fra retsiden – læs INDTAGNINGSTIPS i forklaringen over.
Luk 2-3-5-5-6-8 masker af til ærmegab i modsat side når arbejdet måler 46-48-49-50-50-51 cm.
Når aflukning til ærmegab og alle indtagninger til v-hals er færdig, er der 22-23-23-25-26-27 masker tilbage på pinden.
Strik videre i glatstrik og forkantmasker i retstrik til arbejdet måler 63-66-68-70-72-74 cm, sørg for at næste pind er fra retsiden. Luk de første 17-18-18-20-21-22 masker af med ret = 5 kantmasker tilbage på pinden. Fortsæt at strikke retstrik over disse masker til kanten måler ca 9-9-10-10-11-11 cm fra skulderen. Denne del af kanten skal sys fast langs med halskanten på bagstykket til sidst.

HØJRE FORSTYKKE:
Slå 31-33-37-38-40-43 masker op med 2 tråde Alpaca Boucle på rundpind 9. Strik 4 p retstrik. Strik glatstrik med 5 masker retstrik i hver side til arbejdet måler 8-8-8-10-10-10 cm (= slids), derefter fortsættes der i glatstrik og 5 kantmasker retstrik (forkant) i højre side set fra retsiden.
Når arbejdet måler 16-18-16-17-18-16 cm lukkes der af til KNAPHUL – læs forklaring over. Strik videre til arbejdet måler 40-42-43-44-45-46 cm fra opslåningskanten.

LÆS HELE AFSNITTET FØR DET STRIKKES VIDERE!
Indtagning til v-hals starter før der lukkes af til ærmegab og indtagningen til v-hals fortsætter efter at der er lukket af til ærmegab.

Start indtagningen til v-hals på næste pind fra retsiden – læs INDTAGNINGSTIPS i forklaring over, og luk 2-3-5-5-6-8 masker af i den anden side til ærmegab når arbejdet måler 46-48-49-50-50-51 cm.
Når aflukning til ærmegab og alle indtagninger til v-hals er færdig, er der 22-23-23-25-26-27 masker tilbage på pinden. Strik videre i glatstrik og kantmasker i retstrik til arbejdet måler 63-66-68-70-72-74 cm, sørg for at næste pind er fra vrangen.
Luk de første 17-18-18-20-21-22 masker af med vrang = 5 kantmasker tilbage på pinden. Fortsæt at strikke retstrik over disse masker til forkanten måler ca 9-9-10-10-11-11 cm fra skulderen. Denne del af forkanten skal sys fast langs med halskanten på bagstykket til sidst.

ÆRMER:
Slå 32-32-34-34-36-36 masker op på rundpind 9 med 2 tråde Alpaca Bouclé. Strik 4 p retstrik. Strik videre i glatstrik til arbejdet måler 20 cm, nu tages der 1 maske ud i hver side ved at slå om indenfor 1 maske i hver side (omslaget strikkes drejet vrang på næste pind, det skal ikke blive hul). Tag ud for hver 4.cm totalt 1-2-2-3-4-5 gange = 34-36-38-40-44-46 masker.
Strik videre til arbejdet måler 47-47-48-47-47-47 cm fra opslåningskanten. Luk af med ret fra retsiden. Sæt 1 mærke i hver side af ærmet ca 3-4-7-7-8½-11 cm ned fra aflukningskanten – dette mærke bruges når ærmerne skal sy til forstykket og bagstykket.

MONTERING:
Sy skuldersømmene sammen i kanten.
Sy den retstrikkede kant sammen bagpå – aflukningskant til aflukningskant. Sy siden af kanten sammen med halskanten på bagstykket, sy med små sting yderst i kanten.
Sy ærmet i forstykket og bagstykket indenfor hvor der blev lukket af til ærmegab. Sy ærmet sammen fra opslåningskanten og op til mærket på ærmet. Sy de sidste cm fra mærket og op til aflukningen til ærmegab på forstykket og bagstykket. Sy sidesømmen ned til der hvor det retstrikkede starter i siden (= 8-8-8-10-10-10 cm slids).

Diagram

diagram measurements
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 213-19

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (15)

country flag Sylvia Hinzmann wrote:

Würde mir diese Jacke gerne in XXL stricken. Sind da die Mengenangabe mit 600 gr. wirklich ausreichend? Mir kommt das etwas wenig vor auch wenn mit 9er Nadeln gestrickt wird. Über eine Antwort würde ich mich sehr freuen. Vielen Dank.

08.12.2023 - 21:58

DROPS Design answered:

Liebe Frau Hinzmann, sollte Ihre Maschenprobe (10 Maschen x 14 Reihen glatt rechts mit 2 Fäden = 10 x 10 cm) stimmen, dann brauchen Sie 600 g DROPS Alpaca Bouclé, sollten Sie eine andere Wolle brauchen, dann lassen Sie die neue Garnmenge mit unserem Garnumrechner kalkulieren. Viel Spaß beim stricken!

11.12.2023 - 07:35

country flag Alessia wrote:

Buongiorno, vorrei sapere quale taglia indossa la modella in foto e quanto è alta? Io sono alta 1.60 e molto magra quale potrebbe essere la mia taglia XS o S?

26.12.2022 - 10:36

DROPS Design answered:

Buonasera Alessia, le modelle solitamente indossano la taglia M e sono alte circa 1.70 m; in fondo alla pagina trova lo schema delle misure: le confronti con quelle di un capo simile in suo possesso per trovare la taglia più adeguata. Buon lavoro!

28.12.2022 - 19:04

country flag Nadine wrote:

Liebes Drops-Team, ich habe eine Frage zum Rückenteil. Es geht um folgenden Text: "...dabei am Anfang der nächsten Reihe, die am Halsrand beginnt, 1 Masche abketten = 17-18-18-20-21-22 Maschen übrig pro Schulter." Müsste die zweite 18 nicht eine 19 sein? Vielen Dank schon einmal für eure Hilfe.

25.07.2021 - 22:57

DROPS Design answered:

Liebe Nadine, beim Rückenteil haben Sie 50 Maschen in M - die 12 mittleren Maschen werden abgekettet = es sind noch 19 Maschen für jeden Schulter übrig, dann ketten Sie noch 1 Masche am Anfang der 1. Reihe vom Halsauschnitt = 18 Maschen sind jetzt für den Schulter übrig. Viel Spaß beim stricken!

26.07.2021 - 09:08

country flag Constanza wrote:

Buenas tardes! Estoy tejiendo la talla M. ¿Los últimos 4 cm de la manga hay que tejerlos de ida y vuelta o se continúa en circular hasta rematar? Muchas saludos!

05.05.2021 - 20:46

DROPS Design answered:

Hola Constanza, las mangas se tejen de ida y vuelta en aguja circular, de abajo para arriba. Buen trabajo!

06.05.2021 - 16:25

country flag Caroline wrote:

Die deutsche Anleitung enthält einen Fehler! Bei den Vorderteilen muss die Abnahme für den V-Ausschnitt VOR den Armlochabnahmen beginnen!

08.04.2021 - 22:22

country flag Lis Christensen wrote:

Forstykker og ryg er opskriften med 2 tråde garn .det fremgår ikke på ærmerne. er det en fejl?? mvh lis

21.01.2021 - 10:38

DROPS Design answered:

Hej Lis, hele jakken strikkes med 2 tråde. God fornøjelse!

21.01.2021 - 15:00

country flag M Le Duc wrote:

Wat jammer dat de maattekening ontbreekt omdat ik klein ben moet ik vaak de lengte aanpassen en soms de breedte zonder maattekening wordt het moeilijker.

24.05.2020 - 15:59

country flag Claudia wrote:

Guten Tag, gibt es zu dem Modell auch noch eine Skizze mit den Maßen für die einzelnen Größen? Ich fand das bisher immer sehr hilfreich. Viele Grüße, Claudia

23.05.2020 - 09:11

DROPS Design answered:

Liebe Claudia, die fehlende Maßskizze ist jetzt da :) Viel Spaß beim stricken!

25.05.2020 - 08:27

country flag Monika Söderström wrote:

Finns det inga mått på detta mönster ?

22.05.2020 - 11:26

country flag Nette Larsen wrote:

Hvor er selve opskriften????

18.05.2020 - 11:07

DROPS Design answered:

Hei Nette. Denne oppskriften er enda ikke publisert, men den vil komme en av de nærmeste dagene. Det er bare å følge med på siden :) mvh DROPS design

18.05.2020 - 11:56