DROPS Snow
DROPS Snow
100% Uld
fra 15.95 kr /50g
DROPS Brushed Alpaca Silk
DROPS Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca, 23% Silke
fra 21.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 264.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

White Comfort Sweater

Strikket bluse med slids i siderne i DROPS Snow og DROPS Brushed Alpaca Silk. Størrelse XS - XXL.

DROPS 213-30
DROPS Design: Model ee-692
Garngruppe E + C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL

MATERIALER:
DROPS SNOW fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
550-600-650-700-750-850 g farve 01, natur
Og brug:
DROPS BRUSHED ALPACA SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
100-125-125-125-150-150 g farve 01, natur

STRIKKEFASTHED:
7 masker i bredden og 10 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS PINDE NR 15: Til glatstrik.
DROPS PINDE NR 12: Til perlestrikkede kanter nederst på bagstykket og forstykket.
DROPS PINDE NR 10: Til perlestrikkede kanter nederst på ærmerne.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Snow
DROPS Snow
100% Uld
fra 15.95 kr /50g
DROPS Brushed Alpaca Silk
DROPS Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca, 23% Silke
fra 21.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 264.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

MÅLETIPS:
Alle breddemål gøres når arbejdet ligger fladt uden at trække i det.
Alle længdemål gøres når arbejdet holdes op, ellers vil blusen blive for lang når den tages på.

INDTAGNINGSTIPS (gælder halsudskæringen):
Tag ind til hals på indersiden af 4 kantmasker i perlestrik (A.1). Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Tag ind således før de 4 kantmasker:
Start 2 masker før A.1, strik 2 masker ret sammen, strik 4 kantmasker i A.1 som før (= 1 maske taget ind).
Tag ind således efter de 4 kantmasker:
Strik 4 kantmasker i A.1 som før, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).

UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag ud på indersiden af 1 kantmaske retstrik, skiftevis i begyndelsen og i slutningen af pinden som forklaret i opskriften.
Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bagstykket, forstykket og ærmerne strikkes frem og tilbage i dele, nedenfra og op. Arbejdet sys sammen på skuldrene, ærmerne sys i, og underærme- og sidesømmene sys i et ned til slidsen i hver side.

BAGSTYKKE:
Slå 33-35-37-41-45-49 masker op på pind 12 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 4 pinde frem og tilbage ifølge A.1 (1.pind = retsiden).
Skift til pinde 15. Fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske RETSTRIK i hver side – læs forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm – læs MÅLETIPS, lukkes der 2-2-2-3-4-5 masker af i begyndelsen af de 2 næste pinde til ærmegab = 29-31-33-35-37-39 masker tilbage.
Fortsæt i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 61-64-67-70-73-76 cm, strikkes A.1 over de midterste 17-17-17-19-19-19 masker (de øvrige masker strikkes i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side som før).
Når arbejdet måler 65-68-71-74-77-80 cm, lukkes de midterste 9-9-9-11-11-11 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Strik videre som før med 4 kantmasker i A.1 mod halsen, glatstrik, og 1 kantmaske retstrik mod siden.
SAMTIDIG tages der 1 maske ind til hals på næste pind fra halsen – læs INDTAGNINGSTIPS = 9-10-11-11-12-13 masker tilbage på skulderen.
Når der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 68-71-74-77-80-83 cm, strikkes næste pind ret fra vrangen. Luk derefter af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. Bagstykket måler ca 68-71-74-77-80-83 cm fra skulderen og ned.

FORSTYKKE:
Slå masker op som på bagstykket, og strik på samme måde som bagstykket helt til arbejdet måler 58-61-63-66-68-71 cm. Nu strikkes A.1 over de midterste 15-15-15-17-17-17 masker (de øvrige masker strikkes i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side som før).
Når arbejdet måler 62-65-67-70-72-75 cm, lukkes de midterste 7-7-7-9-9-9 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Fortsæt med 4 kantmasker i A.1 mod halsen, glatstrik og 1 kantmaske retstrik mod siden.
SAMTIDIG lukkes der 1 maske af til hals på hver 2.pind totalt 2 gange – husk INDTAGNINGSTIPS = 9-10-11-11-12-13 masker tilbage på skulderen.
Når der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 68-71-74-77-80-83 cm, strikkes næste pind ret fra vrangen. Luk derefter af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. Forstykket måler ca 68-71-74-77-80-83 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Slå 17-17-18-19-19-20 masker op på pind 10 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik A.1 frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side, i 3 cm.
Skift til pinde 15 og strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side.
Når arbejdet måler 6-6-6-8-9-9 cm, tages der 1 maske ud i begyndelsen af pinden – læs UDTAGNINGSTIPS. Gentag udtagningen på skiftevis slutningen af pinden og begyndelsen af pinden på hver 5½.-4.-4.-3½.-2½.-2½.cm totalt 4-5-5-5-6-6 gange i hver side = 25-27-28-29-31-32 masker. Strik videre til ærmet måler 46-46-45-44-41-40 cm (det er kortere mål i de større størrelser pga bredere skuldervidde og længere ærmekuppel). Sæt 1 mærke i hver side på ærmet - mærkerne markerer hvor bunden af ærmegabet starter. Strik videre med 1 kantmaske retstrik i hver side til hele ærmet måler 49-49-48-48-47-47 cm. Luk løst af med ret fra retsiden. Strik det andet ærme på samme måde. På billedet har vi bukket ærmerne lidt op.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy ærmerne i, og sy bunden af ærmegabet – mærkerne som blev sat, på ærmerne skal stemme med siderne på ryg- og forstykke.
Sy underærme- og sidesømmene i et – sy i yderste led af yderste maske så sømmen bliver flad, men lad ca 25 til 30 cm være tilbage nederst i hver side på forstykke/bagstykke (= slids).


Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
diagram
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 213-30

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (25)

country flag Glynne wrote:

Lovely pattern and excellent instructions thanks.

01.08.2021 - 06:17

country flag Elina wrote:

Could this be made without alpaca silk wool and use only snow wool?

05.03.2021 - 01:38

DROPS Design answered:

Dear Elina, you wouldn't have same tension/texture with only DROPS Snow - but you can replace DROPS Brushed Alpaca Silk by 2 strands yarn group A for example - read more about alternatives here and remembe to make first a swatch to check our if you like the texture. Happy knitting!

05.03.2021 - 07:47

country flag DianePuncheon wrote:

The pattern indicates that it’s 2 strands throughout but the quantity of alpaca quoted seems wrong for this

15.01.2021 - 16:52

DROPS Design answered:

Dear Mrs Puncheon, this jumper is worked with 2 strands worked together, but since they don't have the same weight/yardage you need a different total number of balls but meterage will be correct. Happy knitting!

18.01.2021 - 07:42

country flag Diane Puncheon wrote:

Pattern indicates 2 strands throughout but the quantity of the alpaca doesn’t seem to allow for this.

15.01.2021 - 16:51

country flag Audrey wrote:

Bonjour, J'ai bien envie de tricoter ce pull qui a l'air tout doux et pas compliqué. Est-il tricoté avec des aiguilles droites ou circulaires ? Merci !

06.01.2021 - 18:08

DROPS Design answered:

Bonjour Audrey, le dos, le devant et les manches se tricotent en allers et retours avec des aiguilles droites. Tu peux bien sur utiliser les aiguilles circulaires, si tu les preferes. Bon tricot!

06.01.2021 - 21:14

country flag Barbara wrote:

Bonjour, J'ai du mal à bien comprendre les instructions pour les emmanchures: sur le devant et le dos, faut-il rabattre 1 maille au début et à la fin du rang pendant deux rangs? Pour la manche elle-même: se tricotte-t-elle bien à plat et non sur une aiguille circulaire? Et arrivé au niveau de l'emmanchure, n'y a-t-il aucune diminution à faire - càd qu'on rabat toutes les mailles au même rang? Merci d'avance pour votre aide!

03.01.2021 - 00:13

DROPS Design answered:

Bonjour Barbara, pour les emmanchures dos/devant, on rabat 2 mailles (en S, M et L) au début des 2 rangs suivants: 2 mailles sur l'endroit, 2 mailles sur l'envers (= 2 mailles de chaque côté). Effectivement, les manches se tricotent en allers et retours = à plat, mais sans diminutions pour la tête de manches. Bon tricot!

04.01.2021 - 16:02

country flag Gouet Marie wrote:

Bonjour, je souhaiterais tricoter ce modèle mais vous ne vendez pas d\\\\\\\'aiguilles n°15 et n°12? où puis-je en trouver?\\r\\nmerci pour votre aide

02.03.2020 - 16:08

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Gouet, vous trouverez nos aiguilles circulaires 12 et 15 ici ainsi que la liste des magasins DROPS qui en proposent. Bon tricot!

02.03.2020 - 16:19

country flag Bea wrote:

Hallo👋Bitte sind die Drops Stricknadel Nr 15 oder 12 etcgrössenangabe?Heisst,andere Marke dicke 15mm 12mm etc.? Ich würde den Pulli den ihr mit Eskimo u Brushed Alpaka Silk gestrickt habt,gerne mit Steinbach Eroica Art 51 ausprobieren.Diese hab ich vorrätig u als Anfänger zum probieren.......☺️⚘Danke u liebe Grüsse Bea

27.02.2020 - 08:04

DROPS Design answered:

Liebe Bea, wir bitten um Verständnis, daß wir nur unsere Produkte und nicht Produkte unserer Konkurrenz empfehlen können und der Kauf des Materials uns hilft, weiterhin kostenlose Anleitungen zur Verfügung stellen zu können. Wenden Sie sich bitte an Ihrem DROPS Laden oder an dem Laden, wo Sie Ihre Wolle gekauft haben. Danke im voraus für Ihr Verständnis. Viel Spaß beim stricken!

27.02.2020 - 09:46

country flag Thea Van Son wrote:

Prachtig

23.01.2020 - 15:33

country flag Louise wrote:

Un nuage de douceur

17.01.2020 - 23:20