DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 39.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 360.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Leaf Piles

Strikket bluse i 2 tråde DROPS Sky. Arbejdet strikkes oppefra og ned med V-hals, snoninger og struktur. Størrelse S - XXXL.

DROPS 205-10
DROPS Design: Model sk-043
Garngruppe B + B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL – XXXL

MATERIALER:
DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
450-500-500-550-650-700 g farve 19, mursten

STRIKKEFASTHED:
13 masker i bredden og 19 pinde i højden med struktur og 2 tråde = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 7: Længde på 80 cm til struktur.
DROPS RUNDPIND NR 6: Længde på 80 cm til rib.
DROPS SNONINGSPIND – til snoningerne.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 39.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 360.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.6.

FORSKYDNING:
Alle ind-/udtagninger gøres fra retsiden!
Forskyd mod venstre således:
Strik frem til A.2, slå om (= 1 maske taget ud), strik A.2, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik pinden ud som før.
Forskyd mod højre således:
Strik frem til der er 2 masker tilbage før A.2, strik 2 ret sammen (= 1 maske taget ind), strik A.2, slå om (= 1 maske taget ud), strik pinden ud som før.
På næste pind strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker løbende ind i mønster A.1/A.3.

V-HALS:
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Tag ud således før A.4:
Strik frem til A.4, slå om (= 1 maske taget ud), strik A.4.
Tag ud således efter A.5:
Strik A.5, slå om (= 1 maske taget ud), strik pinden ud som før.
På næste pind strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker løbende ind i mønster A.3/A.1.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer, kan der lukkes af med ½ p.nr større.

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmet):
Strik 1 maske retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, strik til der er 3 masker tilbage, strik 2 masker ret sammen og 1 maske retstrik.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage i dele, oppefra og ned. Sy sammen til sidst.

HØJRE SKULDER FORAN (når tøjet er på):
Slå 27-29-31-33-35-39 masker op på rundpind 7 med 2 tråde Sky. Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Strik næste pind således: A.1 over 2-2-2-4-4-4 masker, A.2 (= 9 masker), A.3 over 12-14-16-16-18-22 masker, og afslut med A.4 (= 4 masker). Strik tilbage fra vrangen = 33-35-37-39-41-45 masker på pinden. Fortsæt dette mønster (se stjerne i A.2), samtidig forskydes snoningen, og der tages ud til V-hals således:
FORSKYDNING:
På næste pind forskydes snoningen 1 maske mod venstre – læs FORSKYDNING.
Forskyd på hver 2.pind totalt 11-13-13-12-15-19 gange, hver 4.pind totalt 2-2-4-5-4-5 gange, hver 8.pind totalt 3-3-4-4-4-3 gange, og derefter hver 16.pind totalt 2-2-1-1-1-1 gange (= totalt 18-20-22-22-24-28 masker forskudt mod midt foran).
V-HALS:
Når arbejdet måler 8 cm, tages der 1 maske ud mod halsen – læs V-HALS.
Tag ud således på hver 2.pind totalt 5-4-3-7-6-5 gange, og derefter på hver 4.pind totalt 1-2-3-1-2-3 gange (= totalt 6-6-6-8-8-8 masker taget ud til hals).
Når udtagningen til V-hals er færdig, er der 39-41-43-47-49-53 masker på pinden, og arbejdet måler ca 15-16-17-18-19-20 cm – afslut fra retsiden. Læg arbejdet til side og strik venstre skulder.

VENSTRE SKULDER FORAN (når tøjet er på):
Slå 27-29-31-33-35-39 masker op på rundpind 7 med 2 tråde Sky. Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Strik næste pind således: A.5 (= 4 masker), A.1 over 12-14-16-16-18-22 masker, A.2 (= 9 masker), og afslut med A.3 over 2-2-2-4-4-4 masker. Strik tilbage fra vrangen = 33-35-37-39-41-45 masker på pinden. Fortsæt dette mønster (se stjerne i A.2), samtidig med at snoningen forskydes som på højre skulder foran, men mod højre i stedet for mod venstre. Der tages ud til V-hals på samme måde som højre skulder, men indenfor A.5 i stedet for A.4.
Når udtagningen til V-hals er færdig, er der 39-41-43-47-49-53 masker på pinden, og arbejdet måler ca 15-16-17-18-19-20 cm – afslut på samme pind i mønsteret som højre skulder (fra retsiden).

FORSTYKKE:
Strik næste pind fra vrangen på venstre skulder som før, slå 1 maske op i slutningen af pinden (= midterste maske), strik næste pind fra vrangen på højre skulder = 79-83-87-95-99-107 masker.
Mønster og forskydning af begge snoninger fortsætter som før, men de midterste 7 masker strikkes ind i mønster A.3/A.1.
Fortsæt dette mønster til arbejdet måler 17-18-19-20-21-22 cm. Sæt 1 mærke midt på pinden. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!
Slå 2-2-2-4-4-4 nye masker op i slutningen af de næste 2 pinde til ærmegab = 83-87-91-103-107-115 masker. De nye masker stikkes løbende ind i A.1/A.3. Strik videre til arbejdet måler 35-36-37-38-39-40 cm fra mærket. På næste pind fra retsiden strikkes A.6 (= 15 masker) over A.2, de resterende masker fortsætter som før. Når A.6 er strikket færdig, er der 71-75-79-91-95-103 masker på pinden.
Skift til rundpind 6 og strik rib således – fra retsiden: * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, strik 1 maske vrang. Strik rib således i 3 cm, luk derefter af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS.

VENSTRE SKULDER bagpå (når tøjet er på):
Slå 27-29-31-33-35-39 masker op på rundpind 7 med 2 tråde Sky. Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Strik næste pind således: A.1 over 2-2-2-4-4-4 masker, A.2 (= 9 masker), A.3 over 12-14-16-16-18-22 masker, og afslut med A.4 (= 4 masker). Strik tilbage fra vrangen = 33-35-37-39-41-45 masker på pinden. Fortsæt dette mønster (se stjerne i A.2), samtidig forskydes snoningen på samme måde som højre skulder foran, og når arbejdet måler 2 cm, slås der 1 maske op i slutningen af næste pind (fra retsiden) til hals = 34-36-38-40-42-46 masker på pinden – afslut fra retsiden. Læg arbejdet til side og strik højre skulder.

HØJRE SKULDER bagpå (når tøjet er på):
Slå 27-29-31-33-35-39 masker op på rundpind 7 med 2 tråde Sky. Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Strik næste pind således: A.5 (= 4 masker), A.1 over 12-14-16-16-18-22 masker, A.2 (= 9 masker), og afslut med A.3 over 2-2-2-4-4-4 masker. Strik tilbage fra vrangen = 33-35-37-39-41-45 masker på pinden. Fortsæt dette mønster (se stjerne i A.2), samtidig forskydes snoningen på samme måde som venstre skulder bagpå, og når arbejdet måler 2 cm, slås der 1 maske op i slutningen af næste pind (fra vrangen) til hals = 34-36-38-40-42-46 masker på pinden – afslut på samme pind i mønsteret som venstre skulder (fra retsiden).

BAGSTYKKE:
Strik næste pind fra vrangen på højre skulder som før, slå 11-11-11-15-15-15 masker op i slutningen af pinden til hals, strik næste pind fra vrangen på venstre skulder = 79-83-87-95-99-107 masker.
Mønster og forskydning af begge snoninger fortsætter som før, men over de midterste 17-17-17-21-21-21 masker strikkes der 2 p retstrik – læs forklaring over, derefter strikkes disse masker ind i mønster A.3/A.1.
Forskydningen af begge snoninger fortsætter som før, og de midterste masker strikkes ind i mønster A.3/A.1, dvs næste pind strikkes således fra retsiden;
Strik A.1 og A.2 som før, strik A.3 frem til 1 maske før A.2, strik 1 maske glatstrik, strik A.1, A.2 og A.3 som før.
Fortsæt dette mønster til arbejdet måler 17-18-19-20-21-22 cm. Sæt 1 mærke midt på pinden. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!
Slå 2-2-2-4-4-4 nye masker op i slutningen af de næste 2 pinde til ærmegab = 83-87-91-103-107-115 masker. De nye masker stikkes løbende ind i A.1/A.3. Strik videre til arbejdet måler 35-36-37-38-39-40 cm fra mærket. På næste pind fra retsiden strikkes A.6 (= 15 masker) over A.2, de resterende masker fortsætter som før. Når A.6 er strikket færdig, er der 71-75-79-91-95-103 masker på pinden.
Skift til rundpind 6 og strik rib således – fra retsiden: * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, strik 1 maske vrang. Strik rib således i 3 cm, luk derefter af med ret over ret og vrang over vrang.

ÆRME:
Slå 45-47-49-53-55-57 masker op på rundpind 7 med 2 tråde Sky. Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Næste pind fra retsiden strikkes således: Strik A.1 til der er 1 maske tilbage, strik 1 maske retstrik. Fortsæt dette mønster. Når arbejdet måler 1-2-2-3-3-3 cm, sættes der 1 mærke i hver side, mærkerne markerer hvor ærmerne skal sys til ryg- og forstykke. Når arbejdet måler 4 cm, tages der 1 maske ind indenfor 1 kantmaske i hver side af arbejdet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 5.-5.-5.-3½.-3½.-3½.cm totalt 8-8-8-10-10-10 gange = 29-31-33-33-35-37 masker. Strik videre til arbejdet måler 44-43-42-41-41-39 cm (kortere mål i de større størrelser pga bredere skuldervidde og længere ærmekuppel). Skift til rundpind 6. Strik næste pind således – fra retsiden: 1 maske retstrik, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, strik 2 ret sammen, 1 vrang og 1 maske retstrik = 28-30-32-32-34-36 masker. Fortsæt frem og tilbage med rib (= 1 ret / 1 vrang) med 1 kantmaske retstrik i hver side til ribben måler 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 49-48-47-46-46-44 cm. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor opslåningskanterne.
Sy sidesømmene – sy i yderste led af yderste maske så der ikke bliver en tyk søm.
Sy ærmesømmene – sy i yderste led af yderste maske så der ikke bliver en tyk søm – sy nedenfra og op til mærkerne (ca 1-2-2-3-3-3 cm) øverst uden søm (den del som ikke er syet sammen øverst, skal sys til bunden af ærmegabet på ryg- og forstykke).
Sy ærmerne i og sy bunden af ærmegabet.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul
symbols = 2 ret sammen
symbols = sæt 3 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 3 ret, strik 3 ret fra snoningspinden
symbols = sæt 3 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 3 ret, strik 3 ret fra snoningspinden
symbols = gentag disse 8 pinde i højden
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 205-10

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (11)

country flag Madeleine Beaumier wrote:

J'ai fait ce chandail en simplifiant le patron pour ne pas avoir de couture. J'ai continuer en rond au niveau des emmanchures et relevé les mailles pour les manches. Il serait judicieux de faire tester vos patrons avant de publier. C'est pas toujours clair comme explication et il y a souvent des erreurs

24.04.2023 - 18:28

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Beaumier, nos modèles sont relus et vérifiés de nombreuses fois mais parfois des erreurs peuvent encore nous échapper, si vous en voyez, n'hésitez surtout pas à nous les indiquer, ainsi nous pourrons vérifier ensemble et faire les corrections nécessaires si besoin. Merci pour votre aide. Bon tricot!

25.04.2023 - 08:49

country flag Celine Francoeur wrote:

Bonjour j'aimerais tricoter ce modèle avec un seul fil. Possible? si oui, je calcule la moitié de la quantité? est-ce que je conserve le même nombre de mailles? si je veux changer de fil, suggestion ? Merci

23.11.2020 - 14:57

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Francoeur, vous trouverez plus d'infos sur les alternatives ici - en l'occurrence, vous pourriez remplacer 2 fils Sky (groupe B) par 1 fil Melody (groupe D), mais le résultat serait naturellement différent car les laines sont différentes. Votre magasin DROPS saura vous conseiller, même par mail ou téléphone. Bon tricot!

23.11.2020 - 16:23

country flag Celine Francoeur wrote:

Question: le patron demande de monter des mailles et de tricoter avec deux fils - un rang envers sur l’envers. L’utilisation de deux fils est juste pour ce rang n’est-ce pas?

22.11.2020 - 18:58

DROPS Design answered:

Bonjour Celine! Tout le pull est tricoté avec 2 fils DROPS Sky. Bon tricot!

22.11.2020 - 19:41

country flag Rieke wrote:

Ich glaube, ich stehe auf dem Schlauch: die Anleitung ist für einen Pulli, der von oben nach unten gestrickt wird. Das Foto zeigt aber doch einen Pulli, der von unten (Bund) nach oben (Schultern) gestrickt wurde. Die rechte Masche im Strukturmuster sähe von oben nach unten gestrickt auch komisch aus. Gibt es die Anleitung auch zum Foto passend von unten nach oben?

23.05.2020 - 23:14

DROPS Design answered:

Liebe Frau Rieke, unser Design Team sicher wählt das Modell von oben nach unten zu schreiben, denn diese Technik wird am meisten gestrickt. Viel Spaß beim stricken!

25.05.2020 - 12:31

country flag Marie wrote:

Bonjour, je ne comprends pas le 1er décalage! Dois je commencer à décaler vers la gauche, avant le rang endroit (celui de la torsade) et le 2ème décalage 2 rangs après? Merci d'avance pour votre réponse

01.03.2020 - 09:38

DROPS Design answered:

Bonjour Marie, vous décalez A.2 (épaule droite, devant) vers la gauche = le décalage se fait sur l'endroit - Le décalage ne se fait pas au même rythme que la torsade - vous décalez d'abord tous les 2 rangs (= tous les rangs sur l'endroit) puis tous les 4 rangs (= tous les 2 rangs sur l'endroit), tous les 8 rangs (= tous les 4 rangs sur l'endroit) et tous les 16 rangs (= tous les 8 rangs sur l'endroit). Pour décaler, faites 1 jeté avant A.2, tricotez A.2 et diminuez 1 m après A.2. Bon tricot!

02.03.2020 - 10:30

country flag Paola wrote:

è un modello bellissimo, ma alla voce SPOSTAMENTO mi sembra che ci sia un errore: sia alla seconda sia alla sesta riga si spiega come spostare a sinistra, ma la seconda spiegazione dovrebbe essere lo spostamento a destra, vero? grazie e complimenti

18.12.2019 - 20:12

DROPS Design answered:

Buongiorno Paola. Abbiamo corretto il testo. La ringraziamo per la segnalazione. Buon lavoro!

19.12.2019 - 09:24

country flag Pilar wrote:

Cuando salen los patrones que faltan? Espero que este salga pronto es muy bonito!!

20.10.2019 - 17:49

country flag Lesley wrote:

Another to the knit list

17.08.2019 - 01:48

country flag Bullermor wrote:

Dejlig bluse, men tror jeg undlader snorningerne.

19.06.2019 - 23:41

country flag Ellis wrote:

Little challenge, quick and easy for young thin people. haven't seen 1 pattern for men?!

09.06.2019 - 20:25