Weekend Vibe Jacket |
||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
Strikket jakke i 2 tråde DROPS Melody. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke, patentmasker på bærestykket og ballonærmer. Størrelse S - XXXL.
DROPS 205-38 |
||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på alle pinde. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.3. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden! UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): Alle ud-/indtagninger gøres fra retsiden! For at beregne hvordan der skal tages ud eller ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 167 masker), minus forkanterne (f.eks 8 masker), og deler de resterende 159 masker med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 16) = 9,9. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 10.maske. Der tages ikke ud over forkanterne. På næste pind (vrangen) strikkes omslagene drejet vrang så der ikke bliver hul. Hvis der skal tages ind, strikkes ca hver 9. og 10.maske ret sammen. UDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 2 masker før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. KNAPHUL (ovenfra og ned): Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul. Første knaphul lukkes når ribben i halsen måler ca 1½-2 cm. Derefter lukkes de 6-6-7-7-7-7 næste knaphuller med ca 8-8½-7½-8-8-8½ cm mellem hver. STRIKKETIPS (gælder ærmelængden): Længden på ærmerne kan justeres som forklaret i opskriften, men vær opmærksom på at ærmelængden skal være lidt længere end normalt for at ærmerne skal pose sig lidt nederst. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Eller der kan laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde, oppefra og ned. Hele tøjet strikkes i 2 tråde Melody. HALSKANT: Slå 51-54-57-60-60-63 masker op (inklusiv 4 masker i hver side mod midt foran) på rundpind 7 med 2 tråde Melody. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 4 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * strik 1 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og afslut med 4 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Når ribben måler 3-3-3-4-4-4 cm, strikkes næste pind således fra retsiden: Strik 4 kantmasker retstrik, * strik 1 ret, slå om, strik 2 vrang, slå om *, strik fra *-* til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og afslut med 4 kantmasker retstrik = 79-84-89-94-94-99 masker på pinden. Strik tilbage fra vrangen med retstrik over retstrik, vrang over vrang og ret over ret (omslagene strikkes drejet ret så der ikke bliver hul). Sæt 1 mærke på rækken. Strik bærestykke som forklaret under, bærestykket skal måles fra mærket. BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 12. Strik første pind således fra retsiden: Strik 4 kantmasker retstrik, strik A.1A til der er 5 masker tilbage på pinden (= 14-15-16-17-17-18 rapporter à 5 masker), strik A.1B (= 1 maske), og afslut med 4 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 7-8-9-9-10-10 cm fra mærket ved halsen, strikkes næste pind således fra retsiden: Strik 4 kantmasker retstrik, fortsæt A.1A over de første 5 masker, strik A.2 til der er 5 masker tilbage på pinden (= 13-14-15-16-16-17 rapporter à 5 masker), fortsæt A.1B (= 1 maske) og afslut med 4 kantmasker retstrik. Når A.2 er strikket færdig i højden, er der 131-140-149-158-158-167 masker på pinden. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 4 kantmasker retstrik, fortsæt A.1A over de første 5 masker, strik A.3 til der er 5 masker tilbage på pinden (= 13-14-15-16-16-17 rapporter à 9 masker), fortsæt A.1B (= 1 maske), og afslut med 4 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således til arbejdet måler ca 18-20-22-22-24-24 cm fra mærket ved halsen. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 0-3-6-5-13-16 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 131-143-155-163-171-183 masker. Fortsæt i glatstrik frem og tilbage (strik ret fra retsiden, vrang fra vrangen) med 4 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran. Når arbejdet måler 20-22-24-25-27-29 cm fra mærket ved halsen, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. Dvs næste pind strikkes således fra vrangen: Strik 24-26-27-29-31-33 masker retstrik og glatstrik som før (= forstykke), sæt de næste 22-24-28-28-28-30 masker på 1 tråd til ærme, slå 4-4-4-4-6-6 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 39-43-45-49-53-57 masker glatstrik som før (= bagstykke), sæt de næste 22-24-28-28-28-30 masker på 1 tråd til ærme, slå 4-4-4-4-6-6 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de resterende 24-26-27-29-31-33 masker i glatstrik og retstrik som før (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! RYG & FORSTYKKE: = 95-103-107-115-127-135 masker. Strik glatstrik frem og tilbage med 4 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran til arbejdet måler 28 cm fra delingen (der er ca 5 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt jakken og strik til ønsket længde). Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 2-1-2-1-1-0 masker ind jævnt fordelt = 93-102-105-114-126-135 masker. Skift til rundpind 7. Næste pind strikkes således fra vrangen: Strik 4 kantmasker retstrik, * strik 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang, og afslut med 4 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Jakken måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 22-24-28-28-28-30 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 12, og strik 1 maske i hver af de 4-4-4-4-6-6 masker som blev slået op under ærmet = 26-28-32-32-34-36 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 4-4-4-4-6-6 masker under ærmet og lad mærketråden følge med i arbejdet. Den skal bruges lidt senere når der skal tages ud midt under ærmet. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 3 cm fra delingen, tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 4½.-5.-7.-4.-4½.-5.cm totalt 8-7-5-8-7-6 gange = 42-42-42-48-48-48 masker. Strik videre til ærmet måler 42-40-38-37-36-34 cm fra delingen (der er ca 5 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt jakken på og strik til ønsket længde – læs STRIKKETIPS). OBS: Det er kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 21-21-21-24-24-24 masker. Skift til strømpepinde 7. Strik rundt i rib (= 1 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS! Ærmet måler ca 47-45-43-42-41-39 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forkant. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (4)
Mira wrote:
Hej! Jättevacker kofta men skulle vilja ha lite smalare ärmar. Kan jag använda mönstret och öka mindre maskor för ärmen? Är koftan väldigt vid?
30.04.2020 - 20:53DROPS Design answered:
Hei Mira. Denne jakken har ballongermer, men istedenfor økninger på ermene kan du felle jevnt nedover når du strikker ermene. Som "vanlige" ermer. Om du ser på målene på målskissen ser du hvor vid jakken er. God Fornøyelse!
04.05.2020 - 09:56Hanne Hedeman wrote:
Hvor finder Jeg opskriften?
20.10.2019 - 11:33Kirsten Goldring wrote:
Smuk og let udseende
06.10.2019 - 09:35Annemie wrote:
Wanneer komt dit patroon uit
21.09.2019 - 18:59