Klikker du på BESTIL knappen, vil du komme til YarnLiving hjemmeside
Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!
-------------------------------------------------------
Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her
-------------------------------------------------------
Klikker du på BESTIL knappen, vil du komme til YarnLiving hjemmeside
Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!
Denne opskrift er blevet rettet. Klik her for at se rettelser.
= ret fra retsiden, vrang fra vrangen | |
= vrang fra retsiden, ret fra vrangen |
Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.
Disse skridt-for-skridt lektioner kan hjælpe dig:
Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?
Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.
Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.
Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.
Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden
Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap
Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?
Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.
Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?
Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.
Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.
Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?
Hvad er garngrupper?
Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.
Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?
Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).
Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.
Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?
Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.
Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.
Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.
Hvilken størrelse skal jeg vælge?
Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.
Du finder måleskitsen nederst i opskriften.
Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse
Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.
Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.
Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.
Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden
See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve
Hvorfor er arbejdet skrevet oppefra og ned?
Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.
Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.
Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?
Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.
Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.
Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.
Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer
Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?
Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.
Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.
Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.
Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.
Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.
Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer
Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.
Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.
Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.
Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer
Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer
Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?
Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.
Hvor på tøjet måles længden?
Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.
På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.
Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse
Hvad er en rapport?
Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.
Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?
Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.
Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?
Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.
Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?
Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.
Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag
Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?
For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.
Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind
Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?
Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.
Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op
Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?
Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.
Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?
Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?
Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.
Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!
Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?
Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.
Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.
Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?
Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.
Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:
1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.
2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.
3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.
4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.
Hvorfor fnuller mit tøj?
Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.
Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.
Golden Puffs |
|||||||
|
|
||||||
Strikket bluse i DROPS BabyMerino. Arbejdet strikkes i glatstrik og strukturmønster. Størrelse S - XXXL.
DROPS 207-17 |
|||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 232 masker) og deler maskerne med antal ind/udtagninger som skal gøres (f.eks 44) = 5,3. I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 4. og 5.maske ret sammen. Hvis der skal tages ud, laves der omslag efter ca hver 5.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. UDTAGNINGSTIPS (gælder i siderne på ryg- og forstykke og midt under ærmerne): Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 2 masker), slå om (= 2 masker taget ud ved mærketråden). På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik/strukturmønster/vrang. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes rundt på rundpind, nedenfra og op til ærmegabene, derefter strikkes forstykket og bagstykket frem og tilbage på rundpind hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind, nedenfra og op. RYG & FORSTYKKE: Slå 232-260-288-312-352-384 masker op på rundpind 2,5 med BabyMerino. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 44-52-56-60-68-76 masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 188-208-232-252-284-308 masker. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen og 1 mærketråd efter 94-104-116-126-142-154 masker. Lad mærketrådene følge med i arbejdet, de skal bruges lidt senere når der skal tages ud i siderne. Skift til rundpind 3 og strik rundt i glatstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 10 cm i alle størrelser, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS = 192-212-236-256-288-312 masker. Når arbejdet måler 18 cm i alle størrelser, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 16-20-20-24-24-32 masker ud jævnt fordelt (dvs tag 8-10-10-12-12-16 masker ud på forstykket og 8-10-10-12-12-16 masker på bagstykket) = 208-232-256-280-312-344 masker. Videre strikkes A.1 rundt. SAMTIDIG når arbejdet måler 20 cm, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – husk UDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ud). Disse 4 masker strikkes i glatstrik frem til næste udtagning i hver side. Gentag udtagningen i hver side når arbejdet måler 30 cm = 216-240-264-288-320-352 masker på pinnen, nå strikkes de 2 masker med merketråden mellom seg vrang. Fortsæt mønsteret rundt som før. Når arbejdet måler 33-34-35-36-37-38 cm, lukkes der af til ærmegab, dvs næste omgang strikkes således: Luk 3 masker af til ærmegab, fortsæt mønsteret som før over de næste 102-114-126-138-154-170 masker, luk 6 masker af til ærmegab, fortsæt mønsteret som før over de næste 102-114-126-138-154-170 masker og luk de sidste 3 masker af til ærmegab. Klip tråden. Forstykket og bagstykket strikkes videre hver for sig. BAGSTYKKE: = 102-114-126-138-154-170 masker. Fortsæt mønsteret som før og luk af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 0-1-1-1-1-1 gang i hver side, luk 2 masker af 0-0-2-3-5-7 gange i hver side, og luk 1 maske af 1-2-4-6-10-12 gange i hver side = 100-104-104-108-108-112 masker tilbage. Fortsæt mønsteret som før. Når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm, lukkes de midterste 40-44-44-48-48-52 masker af til hals, og hver skulder strikkes videre for sig. Fortsæt mønsteret og luk 2 masker af på næste pind fra halsen = 28 masker tilbage på skulderen i alle størrelser. Strik videre til arbejdet måler ca 51-53-55-57-59-61 cm. Strik 1 pind ret fra vrangen og luk derefter af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. Blusen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned. FORSTYKKE: = 102-114-126-138-154-170 masker. Fortsæt mønsteret som før og luk masker af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 0-1-1-1-1-1 gang i hver side, luk 2 masker af 0-0-2-3-5-7 gange i hver side, og luk 1 maske af 1-2-4-6-10-12 gange i hver side = 100-104-104-108-108-112 masker tilbage. Fortsæt mønsteret som før. Når arbejdet måler 44-46-48-50-52-54 cm, sættes de midterste 26-30-30-34-34-38 masker på 1 tråd til hals, men for at undgå at klippe tråden der strikkes med strikkes maskerne før de sættes på tråd. Hver skulder strikkes videre for sig. Fortsæt mønsteret og luk af til hals i begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 3 gange, og derefter 1 maske 3 gange = 28 masker tilbage på skulderen i alle størrelser. Strik til arbejdet måler ca 51-53-55-57-59-61 cm. Strik 1 pind ret fra vrangen og luk derefter af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. ÆRME: Ærmet strikkes rundt på strømpepinde, nedenfra og op. Skift til lille rundpind efterhånden som der tages ud. Slå 64-68-72-76-80-84 masker op på strømpepinde 2,5 med BabyMerino. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 8 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 14-16-16-18-20-22 masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 50-52-56-58-60-62 masker. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen = midt under ærmet. Lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges lidt senere når der skal tages ud midt under ærmet. Skift til strømpepinde 3 og strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 11-9-11-9-11-9 cm, tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 2½.-2½.-2.-2.-1½.-1½.cm totalt 15-17-18-20-23-25 gange = 80-86-92-98-106-112 masker. Strik videre til ærmet måler 50-50-49-48-47-46 cm. Næste omgang strikkes således: Start 3 masker før mærketråden, luk 6 masker af (= midt under ærmet) og strik glatstrik omgangen ud. Nu strikkes der ærmekuppel frem og tilbage på rundpind 3 således: Fortsæt i glatstrik og luk SAMTIDIG masker af i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 1-1-1-1-0-0 gang i hver side, 2 masker 3-4-5-5-5-5 gange i hver side, og 1 maske 2-2-3-5-8-11 gange i hver side. Videre lukkes der 2 masker af i hver side til ærmet måler ca 56-56-57-57-58-59 cm. Luk 3 masker af 1 gang i hver side, og luk derefter de resterende masker af. Ærmet måler ca 57-57-58-58-59-60 cm fra toppen og ned. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy ærmerne i indenfor 1 kantmaske. HALS: Strik ca 108 til 134 masker op fra retsiden rundt i halsen (inklusive maskerne på tråden foran) på lille rundpind 2,5. Strik 1 omgang ret hvor der tages ud jævnt fordelt til 128-136-136-148-148-160 masker (maskeantallet skal være delbart med 4). Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i ca 3 til 3½ cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. |
|||||||
Diagram forklaring |
|||||||
|
|||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Med over 40 år i strikke- og hæklebranchen tilbyder DROPS Design en af de mest omfattende kollektioner med gratis opskrifter på internettet - oversat til 17 sprog. Dags dato har vi 304 kataloger og 11422 opskrifter på Dansk.
Vi arbejder hårdt for at kunne tilbyde Dig det bedste man kan få af strik og hækling, inspiration og gode råd men også kvalitetsgarn til fantastiske priser! Vil du bruge vore opskrifter til andet end for privat brug? Du kan læse om hvilke regler som gælder under teksten Copyright nederst på siden i alle vore opskrifter. God fornøjelse!
Kommentarer / Spørgsmål (33)
Joy Bieber wrote:
Det skal I da bare glemme ALT om . Kan se andre får svar næsten med det samme ?! Mvh Joy
17.10.2019 - 11:44DROPS Design answered:
Hej. Om du lägger in det som spørgsmål istället för kommentar så ser vi det och svarar fortare. Diagrammet ser du till höger om måttskissen längst ner. Du ska ta ut 12 m jævnt fordelt på forstykke och 12 m jævnt fordelt på ryg, totalt 24 m på 1 omgang. Lycka till!
17.10.2019 - 12:27Joy Bieber wrote:
Hej igen . Kan iøvrigt heller ej se diagrammet ! Kun hvad de enkelte tegn på hvordan ! Men altså ikke selv opskriften . Mvh Joy
09.10.2019 - 10:49Joy Bieber wrote:
Hejsa . Jeg er ny strikkerpige . Og er ved og skal tage ud efter de 18 cm ! - 256 masker total . Med 126 markør i mellem hver . Der skal nu tages ud ( 24 masker ) fordelt på for og ryg ! - men de giver jo kun 10 gange ? Og skal bruge 12 hvis jeg forstår det rigtigt. ... hjææælp haha Joy 😊
09.10.2019 - 10:23Loredana wrote:
Non riesco a capire il diagramma. Sono ripetizioni di 4, quindi il primo ferro sarà diritto rovescio rovescio diritto diritto rovescio rovescio e via dicendo... Ma a me vengono dei quadrati...
27.09.2019 - 19:38DROPS Design answered:
Buongiorno Loredana. La successione delle maglie è corretta. Il motivo diventa rettangolare in verticale. Risulterà più chiaro dopo aver lavorato almeno le prime 6 righe del diagramma. Può eventualmente fare un campione di prova con il solo diagramma. Buon lavoro!
27.09.2019 - 21:25Ola wrote:
It's on my list to do, it's so classic, just beautiful. I'm waiting for the pattern 😀 and the wool is ordered right now
01.09.2019 - 11:01Lisbeth wrote:
Når kommer oppskriften ?
22.07.2019 - 16:37Joy Bieber wrote:
Simpelhen bare skøn . Totalt nybegynder her , men den skal stikkes . Lemondrops
14.07.2019 - 14:05Johanna H wrote:
Perfect sunny colour! I love simple but elegant knits like this!
07.07.2019 - 18:29Sandra☆ wrote:
Vrolijke trui, deze wil ik graag
26.06.2019 - 22:56Johanna wrote:
Nice structure, original !
15.06.2019 - 23:26